Den seneste bølge af knivstikkerier og skudepisoder i Israel er udløst af vedholdende rygter blandt palæstinenserne om, at de israelske myndigheder forsøger at ændre reglerne omkring den delte helligdom som israelerne kalder Tempelbjerget og palæstinenserne Haram al-Sharif.
Mistanker om at jøderne forsøger at skade eller tage kontrol med helligdommen - der omfatter både Klippemoskeen og al-Aksa-moskeen og er den tredjevigtigste i islam efter Mekka og Media – har tidligere ført til blodige optøjer og uroligheder.
De vigtigste kommer her.
2000: Sharon på Tempelbjerget
I forbindelse med den Israelske valgkamp går premierministerkandidat Ariel Sharon op på Tempelbjerget med et stort sikkerhedsopbud. Efterfølgende siger han:
- Tempelbjerget er i vores hænder og vil forblive i vores hænder. Det er jødedommens helligste sted, og det er enhver jødes ret at besøge Tempelbjerget.
Der er tale om en åbenlys provokation på et tidspunkt hvor forholdet mellem israelere og palæstinensere er anspændt, og det politiske stunt udløser alvorlige sammenstød med flere sårede.
Men besøget får langt videre konsekvenser, for det udløser den anden palæstinensiske intifada (også kendt som al-Aqsa intifadaen). Den varer i fire et halvt år og anslås at have kostet 3000 palæstinesnere og 1000 israelere livet.
1996: Tunnel-urolighederne
Banjamin Netanyahu, der også dengang var Israels premierminister, gav grønt lys for at åbne den nordlige ende af en tunnel, der løber langs Grædemuren, som er det historiske jødiske tempels vestmur.
Sprængningen af tunnelen førte til voldsomme optøjer, fordi palæstinenserne mente, at jøderne var i gang med at sprænge en vej under selve Tempelbjerget, og at de ville forsøge at gøre krav på det gamle Jerusalems muslimske kvarter.
Urolighederne varede fire dage, og man regner med, at de kostede 100 palæstinensere og 15 israelske soldater livet.
1967: Israel erobrer bjerget
Israelske soldater erobrer Tempelbjerget fra Jordan under Seks-dages-krigen. Forsvarsminister Moshe Dayan forbyder allerede kort efter jøder at bede på Tempelbjerget.
Forbuddet er stadig i kraft, selv om yderliggående jødiske grupper jævnligt presser på for at ændre dette forbud.
Dayan giver også muslimernes religiøse myndighed Waqf ansvaret for helligdommen, men fastslår, at jøder har ret til at besøge området.