Flere knivangreb og voldelige sammenstød har præget gaderne i Jerusalem i løbet af de sidste par uger, hvor kampene mellem de to parter er eskaleret.
Adskillige er blevet såret, og både palæstinensere og israelere har mistet livet.
Urolighederne startede under det jødiske nytår, hvor der blandt palæstinensere gik rygter om, at Israel ville ændre reglerne for palæstinensernes adgang til Al-Aqsa-moskeen, som er det tredje helligste sted for muslimer.
Strid om fælles helligdom
Moskeen er bygget ved Tempelpladsen, hvor jødernes helligste sted, Grædemuren, er opført. Det var begyndelsen på sammenstød mellem det israelske politi og palæstinensiske aktivister, som hurtigt spredte sig til flere andre steder i Israel og de palæstinensiske selvstyreområder på Vestbredden og i Gazastriben.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har udtalt, at han ikke vil ændre på aftalen om palæstinensernes adgang til området, som er indgået mellem Israel og de muslimske myndigheder på Tempelpladsen. Men mange palæstinensere mistror ham, skriver Ritzau.
Benjamin Netanyahu er blevet voldsomt kritiseret for ikke at have sat en stopper for de voldelige sammenstød, og en ny meningsmåling har vist, at over 70 procent af den israelske befolkning er utilfredse med hans håndtering af situationen, skriver nyhedsbureauet AP.
Gammel konflikt
Tempelpladsen er blot ét konkret eksempel på, at både israelerne og palæstinenserne har et tæt religiøst og historisk forhold til Israel, og derfor gør begge parter krav på landet.
Konflikten mellem de to parter har stået på, siden staten Israel blev udråbt af FN i 1948, og derefter udbrød der krig mellem den nye stat og de arabiske nabolande. Da der blev erklæret våbenhvile i 1949, var staten Israel større end det område, som var fastsat ved FN’s delingsforslag.
Den arabiske palæstinensiske stat, der ifølge delingsforslaget skulle have været etableret, blev det ikke, og flere end 700.000 palæstinensere blev som følge af krigen gjort til flygtninge.
Gazastriben og Vestbredden
Langsomt voksede palæstinensiske bevægelser op, og den palæstinensiske befolkning blev samlet i de palæstinensiske selvstyreområder på Vestbredden og i Gazastriben.
Gazastribens grænser blev trukket i 1948 efter den arabiske-israelske krig. Siden var det besat af Egypten frem til 1967, hvor det blev overtaget af Israel efter Seksdageskrigen.
Israel havde magten i Gazastriben i 38 år frem til 2005, som formelt set blev året for afslutningen på den israelske besættelse.
I praksis er Gazastriben et aflukket område, og både landegrænserne, luftrummet og søvejen til området, import og eksport kontrolleres af Israel. Sådan har det særligt været, siden Hamas i 2007 fik magten over Gazastriben.
Traditionelt taler man om en konflikt mellem Israel og palæstinenserne, men der har hovedsageligt været tale om kampe mellem Israel og Gazastriben.
Forklaringen er, at Gazastriben og Vestbredden er adskilt med Israel imellem sig, og selvom begge områder er palæstinensiske, døjer de også med enorme spændinger.
Kilde: The Guardian, BBC, Princeton University, Reuters, AP
Rettelser:
Vi skrev: Moskeen er bygget på Tempelpladsen, hvor jødernes helligste sted, Grædemuren, også er opført. Men moskeen er bygget tæt på Tempelpladsen, hvor jødernes helligste sted, Grædemuren, er opført. Vi skrev: Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har udtalt, at regler og lovgivning på området vil forblive, som de er. Der er ikke tale om direkte love, men en aftale mellem Israel og de muslimske myndigheder på Tempelpladsen.