Verden er i færd med at vænne sig til ny variant af udenrigspolitik.
Det er den trumpske tilgang, hvor politik og diplomati blandes med improvisation og ”gut feeling”, mavefornemmelse.
Resultatet? At det er umuligt at forudsige resultatet.
Derfor hersker der ekstraordinær spænding om, hvad i al verden der mon kommer ud af dagens længe vente topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og hans russiske kollega, Vladimir Putin.
Spændingen bliver ikke mindre af, at Donald Trump har haft en særdeles turbulent uge på verdensscenen med et tumultarisk Nato-topmøde i Bruxelles, et sælsomt Brexit-møde med premierminister Theresa May i London og et dugfrisk amerikansk anklageskrift mod 12 navngivne russiske efterretningsagenter.
De har nok at tale om, d’herrer Trump og Putin.
En egentlig dagsorden for mandagens topmødet er ikke offentliggjort, men her er fem bud på, hvad der er på spil for Donald Trump, når han mødes med Ruslands præsident på neutral grund i Finlands hovedstad, Helsinki:
1. Hacking-skandalen
I den gamle verdensorden - før den trumpske tilgang - ville dagens topmøde være i fare for aflysning.
Kun tre dage før topmødet har USA's justitsministerium nemlig tiltalt 12 navngivne, russiske efterretningsagenter for hacking og forsøg på manipulation af det amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.
Sagen fylder massivt i de amerikanske medier, og flere demokratiske kongresmedlemmer - og såmænd også enkelte republikanske – opfordrer indtrængende Trump til at aflyse det russiske rendez-vous.
Men Trump fejer kritikken til side med henvisning til, at det hele fandt sted før hans tid, nemlig på præsident Barack Obamas vagt i Det Hvide Hus.
Han kalder fortsat hele undersøgelsen "en heksejagt” og har flere gange henvist til, at Vladimir Putin har afvist russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.
Ikke desto mindre skal Donald Trump ud på noget af en balancegang i Helsinki, for han er under massivt pres hjemmefra for at drøfte sagen med Putin.
Trump har lovet at ”nævne det”, men hvordan og i hvilket omfang, USA’s præsident vil tage fat i en af de større politiske skandaler i moderne amerikansk politik, det ved ingen andre end måske Trump selv.
Ifølge topmøde-rygterne vil de to lande arbejde på en fælles erklæring, der understreger vigtigheden af fremtidig dialog mellem USA og Ruslands præsidenter, diplomater og sikkerhedstyrker. Et dokument, som amerikanske embedsmænd og diplomater arbejder på kommer til at indeholde et afsnit om netop hacking.
2: Stærke mænd
Donald Trump og Vladimir Putin har på mange måder samme verdensbillede: En verden, der fungerer bedst, når stærke stormagtsledere sætter sig sammen og finder løsninger - i stedet for langtrukne forhandlinger om multilaterale løsninger i store fora som FN eller den globale aftale om klimaændringer fra 2015, Paris-aftalen.
Det er ganske enkelt mere interessant for Donald Trump at lave politik på tomandshånd med Putin end at sidde i rundkreds med 28 andre Nato-medlemmer.
Donald Trump har op til topmødet erklæret, at han håber på at kunne skabe en god personlig kontakt til sin russiske kollega – det vil ”være godt for Rusland og godt for alle”.
Og direkte adspurgt, om han opfatter Putin som en ven eller fjende, svarer Trump: Som en konkurrent.
Trump vil brændende gerne rejse hjem fra Helsinki med et styrket forhold til Putin og et par ”deals” i attachémappen, der kan fremstå som udenrigspolitiske sejre, ikke mindst op til de amerikanske midtvejsvalg i november.
3: Syrien
Donald Trump vil have USA’s godt 2.000 soldater ud af Syrien.
Og han vil generelt have bremset Irans internationale fremfærd. Her aner den amerikanske præsident muligheden for en deal i Helsinki.
For selv om Islamisk Stat formelt er er nedkæmpet, arbejder USA, Rusland og Israel på en syrisk model, hvor landets kontroversielle præsident al-Assad forbliver ved magten, og hvor USA overlader det amerikanskkontrollerede sydvestlige hjørne af Syrien til Assad og Putins styrker.
Til gengæld skal Rusland så hjælpe Trump med at bremse Irans fremfærd i både Syrien og Israel. Men det er langt fra sikkert, at en aftale, der giver både amerikanske og iranske styrker en vej ud af Syrien, kan falde på plads i Helsinki.
For det første er Rusland flere gange bakket ud af syriske fredsaftaler med USA, hvilket gør det noget kompliceret at stole på Kremls ord i den sammenhæng, og for det andet er Rusland og Iran nu engang allierede i Syrien, fordi begge lande støtter Assads regime.
4: Atomvåben
Donald Trump er stærkt optaget af atomnedrustning, og også her kan den amerikanske præsident håbe, at han kan lave en aftale med Putin.
Trump havde håbet, at hans historiske topmøde med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ville blive udlagt som en stor nedrustningssejr. Men den temmelig luftige aftale – som først nu, en måned efter topmødet i Singapore, er ved at blive forhandlet mere konkret - har fået massiv kritik, også i USA’s konservative rækker.
Trump kan håbe på, at Rusland indvilliger i at lægge pres på Nordkorea. Og måske også, at Putin indvilliger i at kigge på nogle af de nedrustningsaftaler og våbenbegrænsningsaftaler, der er ved at udløbe og alligevel skal genforhandles.
- Det vil være en enorm præstation, hvis vi kan gøre noget ved udbredelsen af atomvåben, erklærede den amerikanske præsident i fredags.
Men selvfølgelig skal den russiske præsident have noget til gengæld… Og måske er Trump villig til at handle med Kreml.
5. Krim-halvøen
Ruslands annektering af Krim-halvøen er en balancegang – men også en mulig deal maker - for Donald Trump. Og dét gør USA’s allierede i Nato og EU nervøse.
Se bare, hvad den amerikanske præsident sagde i sidste uge, da han efter Nato-topmødet blev spurgt, om han vil anerkende Krim som russisk territorium:
- Interessant spørgsmål. Det er noget, der blev taget stilling til under Obama. Hvad der sker med Krim herfra, det kan jeg ikke sige noget om.
Set fra de vestlige allieredes side leger Donald Trump med en legitimering af Ruslands fremfærd på Krim.
Dét gør det sværere for de allierede at forlænge sanktionerne mod Rusland – og dét passer naturligvis præsident Putin mere end almindelig godt.
Trump ved godt, at sandsynligheden for, at Rusland leverer Krim tilbage til Ukraine er temmelig lille. Så både de vestlige allierede og Kreml holder vejret og venter på, om Trump i Helskinki vil erklære, at det ser ud til at være for sent at fravriste russerne Krim, og at verdenssamfundet må komme videre.
Det vil undergrave sanktionsregimet, men det vil styrke Donald Trumps forhandlingsmuligheder med Putin betragteligt.