ANALYSE Er topmødet mellem Putin og Trump en gave til Putin?

Gasledning, Syrien og sanktioner er på programmet, når de to præsidenter mødes, vurderer ruslandskorrespondent Matilde Kimer.

Der bliver nok at snakke om, når den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump mødes i dag. (Foto: © MIKHAIL KLIMENTYEV, Scanpix)

Når den russiske præsident Vladimir Putin i dag mødes med USA’s Donald Trump, så bliver det i Rusland allerede betragtet som en sejr og endnu et tegn på, at den russiske isolation er brudt.

Også selvom ingen af de to mænd forventer at tage fra den finske hovedstad med håndgribelige aftaler.

På Ruslands ønskeseddel for topmødet står en drøftelse af de omfattende økonomiske sanktioner, som amerikanerne indførte i foråret til stor gene for en række russiske oligarker og politikere.

USA har indført sanktionerne i flere omgange som straf for Ruslands påståede indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

Mueller anklager russiske efterretningsfolk

Med en næppe tilfældig timing, har den særlige anklager Robert Mueller netop i den forgangne uge offentliggjort et anklageskrift mod 12 navngivne russiske efterretningsofficerer.

I skriftet redegør han for, hvordan han mener, at den russiske stat forsøgte at manipulere valget.

Selvom Putin formentlig ikke kan og vil gøre meget andet end at fortsætte benægtelsen af, at Rusland som stat har været involveret, så kommer han næppe igennem med en lempelse af sanktioner eller løfte om, at de ikke vil eskalere, hvis der ikke kommer en eller anden form for indrømmelse.

Den kan dog sagtens være en fortsættelse af Putins tese om, at de kunne være ”patriotiske hackere”, der handlede på egen hånd.

Gasledning bliver stridspunkt

Et andet hjertebarn for Rusland er gasledningen Nord Stream 2, som Trump i sidste uge kraftigt kritiserede Tyskland for at have grønt lys til.

Fra russisk side bliver det opfattet som et forsøg på at sabotere russernes gasleverancer til Europa, og at USA forsøger at møve sig ind på markedet med dets dyrere flydende naturgas.

I både Syrien og Ukraine har USA og Rusland direkte modstridende interesser, og to gange har de to lande ifølge eksperter, været tæt på reel militærkonflikt.

Første gang da et amerikansk angreb ramte russiske lejesoldater i februar måned og igen i april, da USA sendte en byge af Tomahawk-missiler ned over syriske baser som reaktion på giftangrebet i Douma.

Vil have USA ud af Syrien

Rusland vil gerne have amerikanerne til helt at trække sig ud af Syrien, og så også gerne at USA stoppede med at levere våben til Ukraines hær, der på femte år kæmper mod en russiskstøttet oprørshær i den østlige del af landet.

I modsætning til Syrien har Ukraine en smertefuld særstatus i Rusland og hos præsident Putin, der til stadighed fastholder, at ingen russiske soldater har været på mission i Østukraine.

Og så er der hele spørgsmålet om Krim og den russiske annektering, der udløste de allerførste vestlige sanktioner tilbage i marts 2014.

Trump skal blandt andet have rost Rusland for den nye infrastruktur på halvøen og til G7-topmødet have sagt, at Krim jo er russisk, fordi befolkningen der taler russisk.

Flere kommentatorer taler simpelthen om, at Krim er gaven Trump har med til Putin.

Selvom Trump ikke juridisk kan gøre meget ved Krim-sanktioner, så er hele scenariet hvor han som den amerikanske præsident omtaler det som et overstået kapitel, helt anderledes end russerne har været vant til fra vestlig side.

Den store røde knap virkede

Sidste gang Rusland og USA forsøgte sig med et sådan højprofileret forsøg på at forbedre kommunikationen mellem landene, var det såkaldte ”reset”, genstarten af forholdet, som skete under Barack Obama i 2009.

Også da var det et mediemæssigt tilløbsstykke, og med sans for tv-kameraerne havde amerikanerne medbragt en stor rød knap, der skulle symbolisere genstarten på forholdet.

De havde tilmed skrevet på russisk for at vise god vilje.

Desværre havde de ikke fået stavet det rigtigt, så i stedet for genstart stod der faktisk overbelastning på knappen.

Men dengang var kemien mellem Obama og daværende præsident Dmitrij Medvedev med til at skabe en dialog mellem de to lande, der holdt i nogle år og førte til både nedrustningsaftale og Ruslands optagelse i WTO.

God kemi skræmmer

Måske Trump og Putin allerede har fornemmet en god kemi på deres korte samtaler sidste år. Det er i hvert fald to mænd, der har talt overraskende pænt om hinanden, landenes konflikter til trods.

Den særlige tiltrækningskraft, der er mellem den erfarne, kontrollerede Putin og den mere urutinerede og særdeles ukonventionelle Trump, har fået mange til at frygte, hvad mødet i Helsinki egentlig kan komme til at betyde.

For USA og Rusland, såvel som for resten af verden.

For mens Rusland formentlig er tilfreds med Trumps hårde ord til Nato og EU i den forgangne uge, samt Trumps tendens til at styre udenom spørgsmål om Krim, så er USA og Rusland midt i en konfrontation.

- Vi står med en moderne udgave af den kolde krig, selvom der er vigtige forskelle, fortæller direktøren for Carnegie Centret i Moskva, Dmitrij Trenin.

- Der er en fundamental konflikt mellem USA og Rusland, som handler om verdensordenen. Hvem laver reglerne, og hvornår er det acceptabelt at bryde reglerne, siger han.

Skal afgrænse hybridkrigens regler

For med hackersager og informationskrig, sanktioner og missilangreb i Syrien, er der sådan set masser af konfliktområder at tage fat på.

Men måske er det reglerne i denne moderne kolde krig eller hybridkrig, der skal gentænkes og aftales.

For imens det er anderledes målbart og håndterbart at have med konventionel krig og våbenkontrol at gøre, er det anderledes med cyberangreb og påvirkningskampagner.

- Hvad er skidt, og hvad er fatalt? Den linje er ved at blive trukket i sandet. Jeg tror, vi nærmer os en de facto aftale på, hvad er helt og holdent uacceptabelt og dermed en krigshandling, og hvad man kan sanktionere sig ud af eller rette op via diplomatiet, forklarer Dmitrij Trenin.

Den rette handel

Det er svært at forestille sig andet, end at de to præsidenter i eftermiddag vil hylde mødet som en succes.

Det er måske heller ikke voldsomt svært at erklære, når målsætningerne er så diffuse som her.

Men det vil formentlig stå klart også for resten af verden, som spændte kigger med, om kemien var rigtig, om købmændene kunne finde den rette handel.

Og, hvis vi er rigtig heldige, om de kan formulere de spilleregler, der kan betyde, at vi ikke balancerer på kanten af direkte konflikt.