Mandag mødes den amerikanske præsident, Donald Trump, med sin russiske modpart, Vladimir Putin, i den finske hovedstad, Helsinki.
Det er første gang, at de to mødes på egen hånd, og mødet finder sted blot få dage efter et særdeles anspændt Nato-topmøde, der var præget af uenigheder mellem USA og de resterende 28 medlemslande.
Den amerikanske præsident forlod trods stridigheder topmødet med ordene ”USA er forpligtet til Nato”.
Men i Estland, Letland og Litauen - der alle er med i Nato, og som alle grænser op til Rusland - er man dog bekymret for, om den amerikanske præsident under mødet med Putin vil snige et "måske" ind i den forpligtelse over for de andre Nato-lande.
Det fortæller Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen.
- Det værste udfald ville være, at Trump endnu en gang siger, at Putin er en rigtigt flink fyr, og at han har ret i, at han skal have en indflydelsessfære omkring Rusland, siger han og fortsætter:
- Det vil altså sige, at de områder, der for 30 år siden enten var en del af Sovjetunionen eller af Warszawa-pagten, vil være naturlige områder, hvor russerne kan påvirke og bestemme, så de har en bedre afstand til Nato. Det er den helt store frygt, som jeg dog ikke tror, at vi når ud i, siger han.
Den store nabo mod øst
Ifølge Lars Bangert Struwe er landene i Baltikum grundlæggende bekymrede for deres sikkerhed, når det kommer til Rusland.
Kun i kortere perioder - først i 1920'erne og 1930'erne og igen siden 1990'erne - har landene været selvstændige fra Rusland. Af samme grund er de gået ind i både EU og Nato.
Om deres frygt for den store nabo mod øst er velbegrundet, er dog en anden sag, mener han.
- På den ene side kan de se, at russerne laver militærøvelser med mere end 130.000 mand, der træner at besætte et område inden for 48 timer, fra at man er blevet beordret på plads. Det tolker de som, at det er de baltiske stater, det skal gå ud over, eller tilsvarende nærområder til Rusland, siger Lars Bangert Struwe og fortsætter:
- På den anden kan man stille spørgsmålstegn ved, om Putin reelt har nogen interesse i at angribe Nato-staterne, siger han.
Ikke desto mindre har man i Nato gjort en stor indsats for at mane balternes sind til ro og sikre det, man kalder "afskrækkelsen af Rusland", forklarer Lars Bangert Struwe.
- Det sker blandt andet i form af udsendelse af styrker fra Nato-lande til Baltikum og Polen. Det har helt klart skabt mere tryghed.
På god fod med USA
Alle tre baltiske lande har et stort russisk mindretal. Åbner den amerikanske præsident en dør på klem for Vladimir Putin, kan det komme til at skabe interne spændinger.
Det gælder også Letland, hvor hele 36 procent af befolkningen er russisk, fortæller Danmarks ambassadør i Letland, Hans Brask.
- Mindretallet følger ofte, hvad der sker i russisk tv og radio, og derfor kan man meget let blive påvirket af, hvad Putin og Rusland mener. Af den grund er landets evne til at modstå russisk pres noget mindre end sammenlignet med mange andre lande, fortæller han.
Han mener dog ikke, at man i Baltikum reelt frygter for, om USA i sidste ende vil komme dem til undsætning, hvis det skulle blive nødvendigt.
USA har ifølge ambassadøren sat flere midler af til de baltiske lande end nogensinde før.
Derudover har de tre baltiske statsledere også besøgt Det Hvide Hus, hvor den amerikanske præsident bekræftede musketereden og roste Baltikum for at leve op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af BNP på forsvar.
- Man føler, man er på god fod med amerikanerne og frygter ikke, at der vil ske radikale beslutninger. Slet ikke efter det her topmøde, hvor USA også bekræftede sin forpligtelse overfor Nato.