Analyse: Aftale udskyder Brexit til 2021

Da Storbritanniens Brexit-forhandler, David Davis, i juni sidste år talte til britiske erhvervsfolk ved et arrangement organiseret af avisen The Times, var han ganske klar i mælet.

Når Storbritannien den 29. marts 2019 forlader EU, vil Storbritannien også have forladt EU's indre marked og EU's toldunion, sagde den britiske Brexit-minister til de fremmødte erhvervsfolk.

Men ni måneder er lang tid i politik - og når det gælder Brexit, kan ni måneder nærmest betegnes som en politisk evighed.

Så da David Davis og EU´s Brexit-forhandler Michel Barnier i dag over middag kom ind i presserummet i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, var de to tydeligt glade forhandlere, som begge med glæde og lettelse kunne fortælle, at de nu var blevet enige om en såkaldt overgangsordning, som betyder, at Storbritannien med Michel Barniers ord "kan fortsætte med at nyde godt af alle fordelene ved EU's indre marked og toldunion frem til udgangen af 2020."

Med dagens aftale bliver Storbritannien i EU´s indre marked og EU´s toldunion frem til 2021.

Hurtigt ud af EU

I månederne efter den britiske folkeafstemning i juni 2016 var David Davis og flere andre ledende politikere i Storbritannien meget opsatte på, at Storbritannien skulle så hurtigt ud af EU som overhovedet muligt.

Den britiske folkeafstemning var et klart signal fra vælgerne om, at Storbritannien skulle gøre sig fri fra EU´s regler, og det kunne kun gå for langsomt. Nu skulle det britiske parlament "Take back control", som det blev sagt igen og igen op til den britiske folkeafstemning.

Det skulle være det britiske parlament i London, som bestemmer, hvilke regler som gælder i Storbritannien. EU-Domstolen i Luxembourg skulle ikke længere kunne træffe afgørelser, som britiske myndigheder skulle rette sig efter. Og det skulle være slut med, at Storbritannien måned efter måned indbetaler milliarder til EU-kassen.

Så efter at Brexit-afstemningen var en realitet, var det vigtigt for mange Brexit-tilhængere, at Storbritannien skulle forlade EU så hurtigt som muligt.

I december 2016 - et halvt år efter folkeafstemningen - kunne avisen Financial Times fortælle, at David Davis var stærk modstander af, at Storbritannien skulle bede EU om en overgangsordning efter Brexit. Han lovede, at han ville forhandle et hurtigt EU-farvel på plads, sådan at Storbritannien snart ville være ude af EU.

Svære forhandlinger

Men af mange årsager er Brexit-forhandlingerne gået meget anderledes, end David Davis havde forestillet sig.

På den britiske side af kanalen tabte premierminister Theresa May sit flertal i Underhuset ved et hurtigt udskrevet valg, og det har været utroligt svært internt i Mays regering at blive enig om, hvilket forhold Storbritannien ønsker til EU i fremtiden. Britiske ministre har holdt taler om emnet. Men indtil videre har Storbritannien ikke fremlagt et eneste forhandlingspapir om det emne - til EU's store frustration.

På den anden side af kanalen har EU-landene vist sig at være langt mere besværlige forhandlere, end politikerne i London havde forudset. Forventningen var, at det europæiske erhvervsliv ville presse Lars Løkke Rasmussen, Angela Merkel og de øvrige europæiske ledere til at indgå en hurtig aftale mellem EU og Storbritannien.

Men indtil videre har det vist sig, at de tilbageværende 27 EU-lande er mere indstillede på at holde sammen på EU-samarbejdet end på at give indrømmelser til Storbritannien.

En kombination af mange omstændigheder har betydet, at Brexit-forhandlingerne i Bruxelles er gået meget langsomt, og EU og Storbritannien er end ikke begyndt at forhandle om, hvilket forhold der skal være mellem de to parter efter Brexit.

Afgørende punkter mangler

Når EU-politikerne går på påskeferie skærtorsdag, er der kun et år til det britiske farvel til EU. Alligevel hersker der stor usikkerhed om, hvad der kommer til at ske efter Brexit.

Den skilsmisseaftale, som udgør rammerne for Storbritanniens EU-exit er stadig ikke på plads. David Davis og Michel Barnier brugte en del af mandagens pressekonference på at demonstrere, at de faktisk er kommet ganske langt i skilsmisseforhandlingerne.

Men de mangler stadig et helt afgørende punkt, hvor der mangler en løsning, som er acceptabel for alle parter. Og det er spørgsmålet om, hvad der skal ske i forhold til kontrol af varer og personer, som passerer grænsen mellem Irland og Nordirland, når Storbritannien forlader det indre marked og EU's toldunion.

Men endnu vigtigere er, at EU og Storbritannien end ikke er begyndt at forhandle om den frihandelsaftale, som kommer til udgøre rammen for al fremtidige handel mellem EU og Storbritannien efter Brexit. På samme måde er der for eksempel heller ikke indledt forhandlinger om et fremtidige politisamarbejde mellem EU og Storbritannien efter Brexit, og det samme gælder samarbejde om et antal andre områder som eksempelvis luftfart.

For at undgå usikkerhed for både borgere og erhvervsliv - og for at give bedre tid til at forhandle en aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien - så er det nu nødvendigt med den overgangsordning, som EU og Storbritannien blev enige om i dag.

Barske vilkår

Mens store dele af erhvervslivet er begejstret for overgangsordningen - beskeden om aftalen i Bruxelles fik sågar det britiske pund til at stige - så er det også en aftale som har en ikke ubetydelig politisk pris for Storbritannien.

For overgangsordningen betyder, at alle EU's regler for eksempelvis det indre marked bliver ved med at gælde i Storbritannien, og briterne skal fortsat måned efter måned indbetale store summer til EU-kassen. Og når EU-Domstolen i Luxembourg afsiger domme, kommer disse også til at være gældende ret i Storbritannien – også efter Brexit.

Og for at gøre ondt værre, så medfører overgangsordningen, at når ministrene fra de 27 EU-lande mødes i Bruxelles efter Brexit og vedtager nye EU-love, vil disse love også gælde i Storbritannien. Også selv om der ikke har været britiske ministre med til at vedtage EU-lovene.

Den britiske avis Daily Telegraph kunne for nylig offentliggøre en liste med 37 EU-love, som den britiske regering forventer, at EU vil vedtage efter Storbritanniens EU-exit - men som alligevel vil komme til at gælde i Storbritannien på grund af overgangsordningen.

Det er regler om alt fra EU-krav om genbrug af husholdningsaffald til regler om energieffektivitet og regler om finansielle tjenester.

Kravet om, at Storbritannien skal gennemføre alle EU-regler, som bliver vedtaget under overgangsordningen, fik blandt andet den fremtrædende Brexit-tilhænger Jacob Rees-Mogg til at protestere. Han mente, at overgangsordningen vil gøre Storbritannien til EU´s "vasalstat".

Fælles organ

Oprindeligt bad Storbritannien da også i forhandlingerne om ret til at nedlægge veto mod, at EU-love, som blev vedtaget under overgangsperioden, også skulle gælde i Storbritannien. Men det nægtede EU.

For dog at undgå en besværlig situation, hvor EU vedtager regler, som skaber utilsigtede problemer for Storbritannien, så vil EU og Storbritannien under overgangsordningen have et særligt fælles organ, hvor de to parter mødes og diskuterer de regler, som er på vej, og hvor Storbritannien har mulighed for at påpege problemer og udfordringer. Og EU-landene lover at tage så meget hensyn til britiske indvendinger som overhovedet muligt.

Men i den sidste ende vil det under overgangsordningen være de 27 EU-lande, som bestemmer, hvilke regler som gælder i Storbritannien frem til udgangen af 2021.

Det var ikke præcis den start på Brexit, som David Davis havde forestillet sig, da han i juni 2017 gik ind til The Times' møde med ledende britiske erhvervsfolk.

EU og Storbritannien skal ikke indgå én, men hele tre forskellige aftaler, hvis skilsmissen mellem EU og Storbritannien skal foregå under ordnede forhold: