Grædende børn, der bliver revet fra deres forældres arme. Femårige børn bag tremmer. Vrede politikere, der peger fingre ad hinanden.
Striden om den amerikanske regerings nye grænsepolitik tager til i disse dage.
Her kan du finde hoved og hale på historien..
Hvad går det ud på?
2.000 børn er blevet skilt fra deres forældre ved grænsen mellem Mexico og USA fra midten af april til slutningen af maj.
Trump-administrationens nye nultolerance-politik på immigrationsområdet betyder, at samtlige personer, der krydser grænsen til USA illegalt bliver retsforfulgt.
Skærpelsen blev annonceret af præsidenten i april og sat i værk af justitsminister Jeff Sessions for en måned siden.
Tidligere er de, der har krydset grænsen illegalt for første gang, blot blevet sigtet for en mindre lovovertrædelse, og i de fleste tilfælde blevet frigivet og fået deres sager overført til det civile retssystem - det er netop denne frigivelse, som Trump-administrationen er modstander af.
Forseelsen er den samme i dag, men nu står samtlige illegale migranter overfor fængsling og retsforfølgelse.
Dermed er det altså ikke lovgivningen, men derimod fremgangsmåden, der har ændret sig med de nye skærpelser.
Fordi børnene ikke kan retsforfølges, bliver de ikke fængslet sammen med deres forældre, men i stedet overført til 'Department of Health and Human Services' og anbragt i detentionscentre i blandt andet nedlagte supermarkeder og omdannede lagerbygninger.
Herefter forsøges de placeret hos et familiemedlem, en værge, plejefamilie eller et børnehjem i USA.
Børn under fem år får som udgangspunkt lov til at blive sammen med deres forældre, skriver AP.
Hvad er problemet?
Menneskerettighedsorganisationer rapporterer om børn helt ned til fire år, der bliver anbragt i bure, indtil de bliver sendt videre i systemet.
Nyhedsbureuaet AP rapporterer om, at større børn i nogle tilfælde må tage sig af mindre børn i buret og blandt andet skifte bleer på dem.
Myndighederne fastholder, at børnene bliver taget godt vare på, at de er sikret mad, medicin, rent tøj og adgang til bad, og at det er meningen, at de kun skal opholde sig kortvarigt i centrene. Men menneskerettighedsorganisationer advarer om, at børnene risikerer at blive traumatiserede og lide permanent skade.
Samtidig har det i flere tilfælde været vanskeligt at genforene børn med deres forældre, da mange børn ankommer uden identifikationspapirer.
Der er også stigende vanskeligheder med at finde steder, hvor man kan placere de mange børn. Derfor bliver der lagt planer om at oprette teltlejre i ørkenen i Texas, der skal huse de mange hundrede børn, der ikke er plads til i centrene – det på trods af, at temperaturen i området ofte er omkring 40 grader.
I videoen her, som er blevet lækket til ProPublica, kan man høre børn, der netop er blevet skilt fra deres forældre, græde og kalde på deres mor og far. Båndet er blot en lille del af en længere optagelse:
Hvorfor har man skærpet indsatsen?
Antallet af migrantfamilier, der har krydset den amerikanske grænse i år, er steget sammenlignet med samme periode sidste år.
Ifølge tal fra de amerikanske told- og grænsemyndigheder har der været en stigning i antallet af familier på 435 procent sammenlignet med maj 2017.
Mange af migranterne flygter fra fattigdom og vold i centralamerikanske lande som El Salvador, Guatemala og Honduras.
Hvem kritiserer det?
Den hårde metode er blevet kritiseret af demokrater, men også af visse republikanere.
Førstedamen, Melania Trump, har også kritiseret tvangsadskillelsen af forældre og børn, og den tidligere førstedame Laura Bush, som er gift med den tidligere republikanske præsident, George W. Bush, har skrevet et særdeles kritisk læserbrev i Washington Post, hvor hun blandt andet kalder fremgangsmåden for amoralsk og ondskabsfuld.
Også FN’s Menneskerettighedskontor har opfordret USA til at stoppe med separationerne, som en talsperson kalder ”i strid med menneskerettighedsprincipper og -standarder.”
Justitsminister Jeff Sessions har forsvaret fremgangsmåden.
- Det er bestemt ikke vores mål at skille børn fra deres forældre, men jeg mener helt klart, at det er legitimt at advare mennesker, der kommer ulovligt til landet og tager deres børn med sig, at de ikke kan forvente, at de kan blive sammen, siger han i et radiointerview ifølge BBC.
Præsident Donald Trump fastholder ligeledes den nye nultolerance-politik.
- USA kommer ikke til at være en migrantlejr. Ikke på min vagt, lød det i går aftes fra præsidenten.
Hvem har ansvaret?
Separationerne finder sted som konsekvens af den nultolerance-politik, som præsident Donald Trump annoncerede i april, og som justitsminister Jeff Sessions satte i værk i sidste måned.
Ifølge præsidenten ligger ansvaret dog hos Demokraterne. Præsidenten hævder, at ”vi bliver nødt til at skille familier ad” på grund af en lov, som ”Demokraterne har givet os”. Det skriver han på Twitter.
Det er uklart præcis hvilken lov, præsidenten her refererer til, men der findes ingen amerikansk lov, der dikterer adskillelse af familier. Det viser et faktatjek fra New York Times.
Flere republikanere har henvist til en domsafsigelse fra 1997, som argumentation for at Demokraterne bærer skylden, men den pågældende dom dikterer ifølge New York Times ikke, at regeringen skal skille familier ad.
Derimod giver dommen regeringen tre handlemuligheder:
At frigive familierne sammen, at tillade familien at blive fængslet sammen eller at skille dem ad.
Det eneste, der har ændret sig, siden justitsminister Jeff Sessions skærpede grænsekontrollen, er, at myndighederne nu retsforfølger forældre for at krydse grænsen illegalt allerede ved første forseelse.
Trump-administrationen afviser, at separationerne finder sted for at afskrække migranter for at komme til landet.
Ikke desto mindre luftede tidligere stabschef i Det Hvide Hus John Kelly i 2017 idéen om netop at adskille familier i et skræmme forældre fra idéen om at krydse grænsen.
Hvad gør man i andre lande?
Ifølge menneskerettighedsgrupper benytter ingen andre lande sig af en fremgangsmåde, hvor man skiller asylsøgende forældre og børn ad. Det skriver BBC.
Under flygtningekrisen i Europa i 2015 har man trods forskelle i de enkelte modtagerlande for det meste anbragt familier sammen i detentionscentre, mens de afventede asylbehandling.
Selv i Australien, som har en af de strammeste lovgivningerne på området, har man ikke skilt familier ad.