1.285 sårede og 237 dræbte.
Det er det antal mennesker, som hospitaler i den syriske bydel Ghouta udenfor hovedstaden Damaskus ifølge Læger Uden Grænser har modtaget på to og et halvt døgn, hvor bombardementerne er blevet voldsomt intensiveret i løbet af den sidste uge.
- Situationen i Ghouta er desperat. Og alt tyder desværre på, at vi ikke har set det værste endnu, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors i Danmark.
Det er den syriske præsident, Bashar al-Assads, styrker, der med hjælp fra Rusland lader bomberne regne ned over bydelen med 400.000 indbyggere.
De intensiverede bombardementer af Ghouta er en del af den syv år lange borgerkrig i Syrien, hvor oprørere har kæmpet mod det syriske styre.
Og Ghouta er langt fra den første oprørskontrollerede bydel, som det syriske styre forsøger at vinde tilbage fra oprørerne. Den sidste større by, som Assad-regimet vandt tilbage fra oprørerne, var Aleppo.
- Det startede på samme måde med voldsomt artilleri og luftbombardementer, men da landoffensiven blev sat i gang, blev antallet af ofre stærkt intensiveret, siger generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl, og fortsætter:
- Så selvom det ser meget grimt ud i Ghouta, og antallet af civile ofre er voldsomme nu, så frygter vi, at det bliver endnu værre.
Middelalderlig tænkning
Allerede inden offensiven mod beboerne i Ghouta blev sat i værk omkring nytår, var situationen i bydelen slem.
De 400.000 mennesker i bydelen lever nemlig under regimets belejring. Det betyder, at nødhjælp, fødevarer og medicin ikke kan komme ind i bydelen, ligesom at de mest syge og sårede ikke kan komme ud.
I efteråret døde flere spædbørn af sult, og ifølge FN-organisationen World Food Programme er manglen på mad så slem, at civile roder i skrald og spiser dyrefoder for at overleve.
Udover en konvoj med nødhjælp til 7.000 mennesker i sidste uge er det adskillige måneder siden, at der har kunnet komme hjælp i Ghouta. Og det er ikke første gang, at en udsultning af civilbefolkningen er blevet brugt som en del af krigsspillet i Syrien.
- Det er helt middelalderagtig tankegang om, at hvis man udsulter folk og gør dem tilstrækkeligt bløde, så overgiver de sig på et tidspunkt, siger Anders Ladekarl.
- Det er jo en bevidst strategi, når man laver en belejring. Det gør man for at tvinge folk til at overgive sig, siger han.