Thyge Nielsen (V) er formand for Præhospitaludvalget i Region Syddanmark. Her svarer han på de spørgsmål, som er kommet, efter DR Fyn og Fyens Stiftstidendes minutiøse gennemgang af nedetiderne viser, at ambulancerne og akutbilerne under hele Bios’s levetid holdt stille i 8,2 procent af tiden.
Det svarer til, at der i gennemsnit manglende fem ambulancer og akutbiler hver dag.
Hvad er din reaktion på det?
- Det er som sådan ikke noget nyt for os. Det var blandt andet derfor, at Bios blev tildelt en bod, og de fik heller ikke betaling for de ambulancer og akutbiler, de ikke leverede. Det betød, at de til sidst gik fallit. Men det ændrer ikke ved, at de leverede 92 procent af det, de skulle. Når vi ikke greb ind før, skyldes det, at vi havde et meget, meget tæt samarbejde med vores vagtcentral og præhospitale leder, der er en overlæge, som løbende og jævnligt vurderede, om det var fagligt forsvarligt. Og de har på intet tidspunkt været i tvivl om, at det var det.
Men hvordan har dagligdagen kunnet hænge sammen, når der har manglet otte procent af de ambulancer og akutbiler, som regionen havde bestilt?
- Det kan man ved at flytte rundt på beredskaberne, og vagtcentralen har hele tiden overblikket over, hvor bilerne er. Og så har vi lavet ekstra tilkøb hos Responce, så vi samlet set har fået det til at gå op, så det var fagligt forsvarligt. Men der skal heller ikke være nogen tvivl om, at når Bios ikke var i stand til at forbedre sine nedetider, så var det også medvirkende til, at vi til sidst sagde, at ”nu tror vi ikke på jer længere”, og derfor trak vi en streg og afbrød samarbejdet, siger han.
Hvis man holder gennemsnittet på en mangel på fem ambulancer og akutbiler hver dag op mod det antal ambulancer, som Responce leverede, så fik i fire ekstra ambulancer i begyndelsen. Sidenhen blev det så til tre og til sidst to. Det giver stadig en manko på alt mellem én og tre biler pr. dag.
Hvordan har I kunnet klare jer, når der på bundlinjen har været en konstant mangel på ambulancer og akutbiler?
- I løbet af perioden indsatte vi blandt andet også sygeplejebemandede sygetransporter, der skulle aflaste ambulancerne ved at overtage transporter af patienter mellem sygehusene. Så vi både har haft og har et så robust system, at det ikke falder fra hinanden, hvis man kun har 92 procents leverance.
Har I så oprindeligt bestilt alt for meget hos Bios, hvis I alligevel kunne klare jer med en leverance på 92 procent?
- Jo, det kan man godt sige. Men vi har altid haft et mål om, at det skal være et robust system, vi har. Og det har så hen over Bios-perioden så vist sig, at det var nødvendigt, at vi havde et robust system. Og det er det, der har reddet os.
I regionens udbudsmateriale var der angivet ret klar, hvor mange ambulancer, akutbiler og sygetransporter som leverandørerne skulle stille med.
Der er vel en grund til, at I havde lavet et så klart system, som selskaberne skulle leve op til?
- Ja ja. Men det udbud, vi lavede, var et meget robust udbud, så vi var sikre på, at hvis alt kørte 100 procent, så ville vi have en rigtig, rigtig god dækning. Det viste sig så, at vi godt i en periode kunne køre det med 92 procent. Det er ikke ensbetydende med, at vi kunne være blevet ved med det, men det var også derfor, at vi og vores præhospitale leder og vores vagtcentral fulgte det så tæt for at sikre, at det var fagligt forsvarligt, og derfor kunne vi også holde det kørende. Det gjorde så også, at vi på sigt var nødt til at sige, at vi ikke troede på Bios og derfor afbrød samarbejdet.
Har I bare været heldige, at der ikke har været store trafikuheld, store katastrofer eller lignende, som kunne få hele ambulancedriften til at vælte?
- Når man ender i sådan en situation, så indkalder man naturligvis ekstra folk, også selvom det betyder, at folk skal have mere overarbejde. Den situation kom vi heldigvis ikke i, men vi kunne også have håndteret den, hvis vi var kommet dertil.
Har du hele tiden været tryg ved, at ambulancetjenesten har været robust nok til at kunne klare alle situationer?
- Ja, det har jeg. Det er ikke noget, jeg har kunnet vurdere, men det har vores leder af alarmcentralen og vores præhospitale leder. Og de har hele tiden kunnet fortælle os, at det her er fagligt forsvarligt, og det er heldigvis dem, der skal fortælle mig det. Og dem har jeg stolet på hele vejen igennem, forklarer han.
Regionspolitikerne var meget åbne omkring manglerne i september og oktober. Sidenhen kom det mere til at handle om, hvor stor Bios’ bod var. Nu har det taget medierne mere end et år at få adgang til de tal, der viser hvor store manglerne var i hele Bios’ periode.
Synes du, at I har været åbne nok om, situationen under Bios?
- Vi havde en situation, som vi mente var fagligt forsvarligt dækket, så var der ikke nogen grund til at skabe utryghed i befolkningen, som der ikke var belæg for. Men så er der jo rigtig mange ting, man kan orientere om. Jeg kan ikke se, hvilken forskel det skulle have gjort, hvis vi var mere åbne. Jeg synes faktisk, at vi var meget åbne om nedetiderne, og det kørte jævnt hen over hele perioden.
Så det ville have gjort borgerne mere utrygge, hvis I havde været mere åbne om situationen under Bios?
- Det ved jeg ikke, men det ville ikke have skabt mere tryghed. Hvis der kommer en ambulance, når man har brug for det, så tror jeg, at de fleste borgere er trygge. Og den tryghed har der været hele tiden, for vi har ikke på noget tidspunkt ikke været i stand til at levere en ambulance, når der har været brug for det.
Så borgerne har kunnet føle sig trygge ved ambulancedriften, selvom der har manglet otte procent?
- Ja.