Dette er ikke historien om, at Venstre-borgmester i Tønder Laurids Rudebeck døde af hjertestop, fordi områdets akutbil var ude af drift.
Dette er historien om, at han døde, da den var ude af drift.
Det vil aldrig blive afklaret, om det kunne have ændret det tragiske udfald for den kendte og respekterede politiker, hvis han havde fået den bedst mulige hjælp.
Men det ligger nu fast, at han ikke fik den bedst mulige hjælp, fordi områdets akutbil, der har særlige kompetencer til at behandle netop hjertestop, var ude af drift. En oplysning, som hans familie, først har fået nu – ni måneder efter hans død.
- Det er forfærdeligt, at han ikke fik den bedste hjælp. Men det skal alle jo have, siger hustruen, Lene Rudebeck.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:589c6ff5a11fa00b1067e9ff
DR Fyn og Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i og analyseret et omfattende datamateriale, der viser det fulde antal minutter, som samtlige ambulanceberedskaber og akutbiler i regionen ikke kørte som planlagt, siden Bios overtog ambulancedriften i september 2015.
Tidligere har vi fortalt, hvordan flere af regionens akutbiler har været ude af drift i omkring en fjerdedel af den tid, de skulle have kørt. Blandt andet i Skærbæk.
Af tallene fremgår det, at der blandt mange andre dage var et afgørende hul i det sydvestjyske områdes ambulancedækning netop den 10. maj sidste år, da Laurids Rudebeck mistede livet i en alder af 56 år.
Akutbilen i Skærbæk ville under normale omstændigheder være blevet sendt ud til et hjertestop sammen med en almindelig ambulance, som ankom på under fire minutter.
Men da akutbilen var ubemandet, så måtte familien vente på medicinsk hjælp fra akutlægebilen fra Aabenraa – næsten dobbelt så langt væk som akutbilen i Skærbæk.
Laurids Rudebecks hjertestop indtraf omkring klokken 18, men denne dag var akutbilen ude af drift fra klokken 7.30 til klokken 19.37.
Den paramediciner-betjente akutbil skulle have suppleret den almindelige ambulance med ekstra hænder til genoplivning samt medicinsk behandling.
I stedet kæmpede en ambulancebehandler- og assistent forgæves i 22 minutter, inden akutlægebilen fra Aabenraa nåede frem.
Der var det for sent. Lægens genoplivningsforsøg havde ingen effekt, og klokken 18.36 blev al behandlingsaktivitet indstillet.
Det var hans hustru, Lene Rudebeck, der fandt ham, siddende livløs i en lænestol i stuen i deres villa. Hun har frisørsalon i husets kælder, og hun havde tilfældigt mødt ham, da han kom hjem fra arbejde – i fuldt vigør og godt humør. Han havde spurgt, hvornår han skulle have aftensmaden færdig og med svaret ”om en time,” gik han ovenpå.
Men allerede efter 20 minutter gik Lene Rudebeck ovenpå:
Der sad han i stolen. Han havde spist nogle italienske kiks, noget pesto og drukket en Tuborg Squash. Det var meget varmt, og han havde taget bukserne af, som han ofte gjorde, når han kom hjem. Mobiltelefonen lå på bordet, og der var noget om aktiekurser på TV 2 News. Det så ud, som om han sad og sov.
- Jeg sagde: ”Hvis du skal sove, skal du da rette hovedet lidt op, ellers får du ondt i nakken.” Og så reagerede han ikke, fortæller hun.
- Jeg gik hen og ruskede lidt i ham. Han kunne godt have fundet på pludselig at åbne øjnene og forskrække mig, men det gjorde han ikke.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:589ca0fe6187a4016ce7bab6
Kunderne i frisørsalonen skyndte sig op fra kælderen. Den ene ringede 112, mens den anden løb over til en genbo. Lene Rudebeck stod og pustede og pumpede i sin mands mund og bryst. Hurtigt stod der to ambulancefolk i stuen – en dansker og en tysker.
Aktindsigt i Laurids Rudebecks behandlingsjournal viser, at ambulancen allerede var fremme efter tre minutter og 41 sekunder, hvorefter de begyndte at give hjertemassage og kunstigt åndedræt.
De nåede også at støde én gang med en hjertestarter, før der efter yderligere tre minutter ikke længere var nogen hjerterytme.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:589ca0a06187a4016ce7bab3
- De smed ham ned på gulvet og jog mig ud. Da de var færdige med ham, havde de knoklet, så sveden drev af dem, fortæller hun.
- Undervejs var de paniske over, at der ikke kom nogen og hjalp dem. Nogle, der kunne sprøjte noget i hjertet på ham. Det endte lægen i akutlægebilen jo med at gøre fire gange, men der var det nok for sent.
Ifølge journalen ankom akutlægebilen fra Aabenraa til stedet 26 minutter efter alarmopkaldet. Der blev også anmodet om helikopterhjælp fra Nieböll i Tyskland, men den var ikke ude at flyve den dag.
23-årige Neel Rudebeck havde stået i en Kvickly-butik, da hun blev tilkaldt. Da hun kom ind i husets stue lå hendes far på gulvet og var død. Hendes bror kom også. De sad alle tre ved ham.
Lene Rudebeck sad i skrædderstilling med hans hoved i sit skød. Børnene lå på hver sin side og græd. Familiens hund lå oppe i hans armhule. Der sad de en time.
- Det var faktisk flot. Vi fik fortalt, hvor meget vi elskede ham. Vi kunne se, hvordan kroppen lukkede ned. Det var ret skræmmende. Til sidst var der bare skallen tilbage, og på den måde var det kun skallen af ham, vi begravede.
For andres skyld
Laurids Rudebeck var en af de borgmestre, der kæmpede for at bevare en akutbil i området. Blot to måneder før sin død, sagde han:
- Det er, når den alvorlige skade opstår, at vi har brug for hurtig hjælp, og den bliver forringet, hvis man fjerner akutbilen.
Dens eksistens var truet af spareplaner i Region Syddanmark, der også endte med at lukke den med udgangen af maj – samme måned, som borgmesteren døde.
Hans hustru og datter husker tydeligt, hvor meget det lå ham på sinde, at borgerne i området fik en tryg ambulancedækning.
- Han kæmpede helt vildt for det. Han gjorde alt for det, at det skulle fungere hernede, siger Lene Rudebeck.
Det er også, derfor de har valgt at være med i denne historie. På bekostning af, at de og deres afdøde mand og far kommer i medierne igen.
- Vi gør det for andres skyld. For det er sket før, og det kommer til at ske igen, siger Lene Rudebeck.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:589c7f88a11fa00b1067eab3
- Det kan ikke passe, at vi som en arealmæssigt kæmpestor kommune skal have hjælp helt fra Aabenraa. Det er rigtig sørgeligt, at vi skal være dårligere stillet.
Kunne døden have været undgået?
Hun tror ikke på, at hendes mand havde overlevet alligevel, men at blodproppen var så stor, at den var umulig at overvinde.
Men beskeden om, at der ikke var en akutbil til rådighed, og at han derfor ikke fik den bedst mulige hjælp, har sået en tvivl hos hende og hendes datter.
- Havde det været for et halvt år siden, havde det virkelig gået os på. Men sorgen er bearbejdet nu, og vi ser realistisk på tingene, siger Neel Rudebeck.
Oplysningen om akutbilens nedetid har de aldrig fået fra Region Syddanmark. I stedet fik de besked gennem medierne.
- Selvfølgelig tænker jeg på det, men jeg bliver nødt til at slå det ud af hovedet, for jeg bliver sindssyg af det. Men jeg er også lidt glad for, at jeg har fået indsigt i forløbet, fortæller Lene Rudebeck og slutter:
- Nu ved jeg, at han ikke var død, da jeg kom op til ham. Han var langt væk, men det hjælper mig lidt, at han ved, at jeg var hos ham, da han døde, og at jeg prøvede at genoplive ham.