Ved udgangen af maj 2016 besluttede Region Syddanmark at lukke i alt fire akutbiler i henholdsvis Faaborg, Skærbæk, Grindsted og Haderslev, i en spareplan til cirka 180 millioner kroner. En del af begrundelsen var, at der ikke var så stort et behov for dem, fordi de havde mindre positiv effekt på de lange responstider end de øvrige akutbiler.
Det fik borgerne i Faaborg til at protestere, og i dag kæmper de fortsat indædt for at få den paramediciner-bemandende akutbil tilbage til området.
Men nu viser det sig, at akutbilen i Faaborg og de tre øvrige i Jylland, allerede inden de blev lukket af regionen, slet ikke var til rådighed i lange perioder, mens ambulanceselskabet Bios stod for driften.
DR Fyn og Fyens Stiftstidende har gennemanalyseret et stort og omfattende datamateriale, der viser det fulde antal minutter, som samtlige ambulanceberedskaber og akutbiler i regionen var ude af drift, siden det nu konkursramte Bios overtog fra Falck 1. september 2015.
I den kommende tid vil vi kortlægge de massive huller i ambulancedækningen, der har været i det seneste halvandet år. Vi begynder med akutbilerne i Faaborg, Haderslev, Skærbæk og Grindsted.
Stod stille i flere døgn
I løbet af de 274 døgn, fra 1. september 2015 til 1. juni 2016, akutbilen i Faaborg skulle være til rådighed for områdets syge og tilskadekomne, stod bilen stille i sammenlagt 52 døgn - eller hvad der svarer til hver femte dag.
Bedre var situationen ikke for de tre jyske akutbiler i Skærbæk, Haderslev og Grindsted, hvor de hver især var ude af drift i omregnet hver fjerde dag.
Årsagen var, at den vagtsatte paramediciner manglede eller blev sendt ud for at erstatte en manglende redder på en almindelig ambulance.
I de tre sidste måneder inden lukningen, marts, april og maj sidste år, var akutbilen i Faaborg sågar nede cirka en tredjedel af tiden. Til sammenligning var akutbilen i Rudkøbing, der stadig eksisterer, kun nede godt tre procent af tiden i samme periode. De to tilbageværende jyske akutbiler i Rødding og Oksbøl var ude af drift i under én procent af tiden.
Systematisk nedetid
DR Fyn og Fyens Stiftstidende har talt med både reddere og paramedicinere, som arbejdede under Bios. De ønsker ikke at stå frem med navn, fordi de nu er ansat under regionen i Ambulance Syd. Men de forklarer, at paramedicinerne ofte og systematisk blev brugt til at ”fylde huller” på almindelige ambulanceberedskaber, fordi de modsat akutbilen kunne tage patienterne med.
Til gengæld mistede man muligheden for at bruge paramedicineren de steder, hvor denne kunne gøre mest gavn med sine særlige kompetencer – eksempelvis ved hjertestop eller allergiske reaktioner. En paramediciner kan modsat en almindelig redder blandt andet give flere typer medicin direkte i en blodåre.
Chok for protestgruppe
I den protestgruppe i Faaborg, som siden afgørelsen om at lukke akutbilen har kæmpet for at få den tilbage, er man chokerede over, at den allerede var amputeret inden lukningen.
Andreas Møller (K), byrådesmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har stået i spidsen for protestgruppen, finder det uacceptabelt og kalder det russisk roulette.
- Der må sidde nogle politikere, som ikke har lavet deres arbejde ordentligt. Det kan ikke passe, at en tryghedsmekanisme, som en akutbil er, skal være ud af drift 20 procent af tiden. Det er en skandale, siger han.
Også hjertelæge og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar H. Gislason mener, det er voldsomt.
- Det er meget alvorligt ikke at have det nødvendige beredskab til rådighed en fjerdedel af tiden. Det er helt uacceptabelt, når det gælder hjertestop. At behandle hjertestop er en kæde af handlinger. Hvis et af leddene ikke fungerer, så ramler det hele, siger han.
Responstiden i Faaborg-Midtfyn Kommune steg i 2016, og i det sidste kvartal af 2016, hvor akutbilen var nedlagt, udgjorde andelen af udrykninger med responstid over 15 minutter 13,9 procent.
Regionsrådsformand ikke overrasket
De massive mangler hos akutbilerne under Bios overrasker ikke regionrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V).
- Jeg var klar over, at der var nedetid på dem, men jeg har ikke haft nedetidsopgørelser på de enkelte beredskaber. Vi har haft fokus på, hvor meget beredskaberne samlet set har været nede, og hvordan vores tilkøb af beredskaber gjorde det op for det.
Overrasker omfanget af tid, de her biler var ude af drift, dig ikke?
- Nej, det gør det ikke. Det kan jo ikke komme bag på nogen. Der er ikke noget nyt i, at der var nedetid i den periode, Bios kørte.
DR Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at få en kommentar til de manglende fra det hollandske ambulanceselskab Bios. Det er dog ikke lykkes.