Det politiske tryk på de internationale konventioner har været støt stigende i de seneste år, og det kulminerede i går, da Dansk Folkeparti fremsatte et krystalklart krav til efterårets afgørende forhandlinger:
Danmark skal om nødvendigt gøre sig helt fri af Flygtningekonventionen, Menneskerettighedskonventionen og Statsløsekonventionen.
Dansk Folkeparti mener ikke, at det kan være rigtigt, at den meget omtalte og kriminelle Gimi Levakovic kan slippe for at blive udvist, fordi konventionerne beskytter retten til familieliv.
Partiet har desuden fremhævet et andet konkret eksempel med en syrisk flygtning, der efter ankomsten til Danmark har fået 17 af sine 20 børn hertil på grund af Flygtningekonventionen.
Men det er ikke kun Dansk Folkeparti, der ønsker at tage et opgør med de internationale konventioner. Faktisk ser samtlige partier i den borgerlige blok et behov for en række justeringer.
Liberal Alliance har sågar slået på tromme for et såkaldt "asyl-timeout", hvor FN's Flytningekonvention suspenderes i to år, og ingen skal kunne søge asyl i Danmark.
Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har åbent erkendt, at konventionerne ikke længere er tilpasset en moderne, globaliseret verden.
Stærk kritik fra EU, FN og Europarådet i vente
Men er det overhovedet realistisk for Danmark at tage et afgørende opgør med de konventioner, der blev nedfældet efter Anden Verdenskrig, og hvad vil konsekvenserne være?
Det står klart, at både Statsløsekonventionen, Menneskeretskonventionen og Flygtningekonventionen uden videre kan opsiges med mellem seks og 12 måneders varsel - så er man ikke længere forpligtet af dem.
De tre konventioner:
- •
Danmark tilsluttede sig FNs Flygtningekonvention i 1952. Konventionen fastlægger, hvilken retsbeskyttelse stater forpligter sig til at yde flygtninge.
- •
I 1950 tilsluttede Danmark sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konventionen sikrer blandt andet ret til ytringsfrihed, familieliv, retfærdig rettergang og forbud mod tortur.
- •
Danmark tiltrådte FNs Statsløsekonvention i 1977. Konventionen giver personer, der er født og opvokset i et land, ret til statsborgerskab i det pågældende land, såfremt disse personer ikke er dømt for alvorlig kriminalitet.
Det er den mest direkte vej ud af de internationale forpligtelser. En vej som i øvrigt kun er blevet betrådt af Nordkorea og Grækenland under Junta-styret i årene 1967 til 1974, fortæller Jacob Mchangama, direktør i Justitia og cand.jur med mastergrad i menneskerettigheder.
- Det vil betyde stærk kritik fra FN, Europarådet og EU. Man kan ikke sige, at der er en 1:1-forbindelse mellem at være omfattet af en menneskeretskonvention og at være en demokratisk retsstat, men på europæisk niveau er det eksempelvis kun Hviderusland, som ikke har ratificeret Menneskeretskonventionen, siger han.
Jacob Mchangama påpeger, at der ved udtrædelse af Menneskeretskonventionen vil være en række områder, hvor nogle fundamentale frihedsrettigheder ikke længere vil nyde samme beskyttelse som nu.
- Menneskeretskonventionen har betydet en udvidelse af pressefriheden og en beskyttelse af tvangsindgreb over for psykisk syge. Og omvendt har den så også betydet, at det er sværere at udvise kriminelle asylansøgere på grund af deres familieliv i Danmark. Det er et politisk valg, om man vægter det ene højere end det andet, siger han.
Dansk Folkeparti taler for en model, hvor Danmark skal tage forbehold for de internationale konventioner på udlændingeområdet. Hvis de andre lande ikke vil acceptere det, skal vi træde ud.
Forsker: Særbehandling er urealistisk
Men metoden med at tage forbehold vil vise sig at være særdeles vanskelig, hvis ikke umulig, mener seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.
- Forbehold er noget, man tager samtidig med, at man ratificerer en konvention. Altså samtidig med, at man lader sig forpligte. Jeg ser ikke den mulighed som farbar, siger hun og lægger vægt på, at konventionerne bygger på et solidaritetsprincip, og at særbehandling for et enkelt land vil være urealistisk.
Eva Ersbøll peger på Tyrkiet som et eksempel, hvor EU's medlemslande inklusive Danmark netop opfordrer til at respektere menneskerettigheder.
- Der kan jo tit være rettigheder, som andre lande også synes er en dårlig ide at have for deres borgere, men som vi synes er en rigtig god ide. Hvis man begynder at lade landene træde ud og vælge til og fra, lige der hvor det passer en, så sætter man gang i en ny bevægelse, hvor man risikerer at nedbryde hele beskyttelsessystemet, siger Eva Ersbøll.
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, har gjort det klart, at regeringen ikke vil arbejde for at træde ud af konventionerne, men han er med på ideen om at udfordre dem i højere grad.
- Danmark er bedst tjent med at være med i de her konventioner og at søge at påvirke dem indefra i stedet for at forlade dem, som i øvrigt det første demokratiske land nogensinde, sagde han.