Støttepartiernes aftryk på sidste finanslov: Ældremilliard, billigere biler og bonus til boligejere

Skygger fra sidste års finanslovsaftale hænger stadig tungt over Christiansborg.

For selvom det lykkedes de blå partier at lande en aftale med tydelige borgerlige aftryk, så endte forløbet alligevel i et større drama.

Aftalen måtte nemlig i sidste øjeblik justeres, fordi det viste sig, at planlagte nedskæringer i pensionisternes boligydelse ramte hårdere, end Dansk Folkeparti kunne holde til.

Og da det endnu ikke er lykkedes at finde pengene andre steder, skal Dansk Folkeparti bruge deres krudt i de igangværende finanslovsforhandlinger på at undgå besparelsen.

Partierne er fortsat kun i gang med de indledende drøftelser om næste års finanslov, men forventningen er, at processen inden længe speedes gevaldigt op. Der står nemlig også "ejendomsvurderingssystem, PSO-afgift og 2025-forhandlinger" på regeringens to do-liste.

Men tilbage til november sidste år, hvor finanslovsforhandlingerne forløb ganske uproblematiske - Liberal Alliance fejrede sågar den endelige aftale, der indeholdt en markant sænkelse af registreringsafgiften på biler, ved at skåle i champagne.

- I 100 år har man kæmpet med registreringsafgiften. Her bliver der virkelig betalt tilbage til dem, der stemte på os, jublede partileder Anders Samuelsen (LA).

Fastfrysning af grundskylden

Med aftalen er registreringsafgiften på biler sænket fra 180 til 150 procent, hvilket har gjort en mellemstor familiebil omkring 10-20.000 kroner billigere end før.

Nedsættelsen af registreringsafgiften har betydet, at der kommer 350 millioner kroner mindre i statskassen.

Heller ikke De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kunne skjule sin glæde over finanslovsaftalen og kunne med eget udsagn næsten "ikke være i sin egen krop".

- At det er lykkedes at få fastfrosset grundskylden i kroner og øre, er jeg meget, meget glad for, sagde Søren Pape Poulsen om opfyldelsen af sit hovedønske, der koster statskassen 570 millioner kroner.

Til gengæld lykkedes det ikke for Pape at frede udviklingsbistanden i nævneværdigt omfang. De Konservative havde protesteret kraftigt over regeringens udspil, der lagde op til at skære dansk bistand fra 0,87 til 0,7 procent af BNI - svarende til cirka to milliarder kroner.

Men i sidste ende lød kompromiset på 0,71 procent.

Som det største støtteparti med 37 mandater havde Dansk Folkeparti ladet forstå, at de ikke kunne nøjes med aftryk i småtingsafdelingen.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl kunne ikke matche Pape og Samuelsen på humørbarometeret, men udtalte, at der i hans øjne var tale om en "hæderlig god" finanslovsaftale.

Besparelser på velfærd og forskning

Han slog i især ved, at der med aftalen blev afsat flere penge til de ældre - helt eksakt 1 milliard kroner årligt fra 2016.

- Vi får gennemført det, vi kalder en værdighedsmilliard. Det betyder, at der kommer en milliard ekstra til kommunerne i 2016 og de efterfølgende år, som skal bruges til at løfte omsorgen for vores ældre medborgere, sagde Kristian Thulesen Dahl foran glasdøren ind til Finansministeriet.

Et par dage før havde Dansk Folkeparti indgået et politiforlig med resten af blå blok og Socialdemokraterne, der frem mod 2019 øger politiets bevilling med omkring 1,9 milliarder kroner.

Med finanslovsaftalen accepterede DF – og de øvrige blå partier – regeringens forslag om et såkaldt udgiftsloft i kommunerne - det såkaldte "omprioriteringsbidrag", som svarer til en samlet besparelse på over to milliarder kroner.

DF havde tidligere gjort det klart, at partiet var imod minusvækst i kommunerne, med mindre pengene blev øremærket til kommunal velfærd. En sådan øremærkning fremgik dog ikke direkte af aftalen, der heller ikke indeholdt hovedkravet om, at væksten i det offentlige forbrug skulle være på 0,8 procent.

I juni i år besluttede regeringen sammen med Kommunernes Landsforening at sløjfe det omdiskuterede omprioriteringsbidrag fra 2018.

Udover den kommunale velfærd måtte også uddannelsesområdet må holde for i finanslovsaftalen fra sidste år.

I alt valgte partierne at spare 900 millioner kroner på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Bevillinger til forskning blev også beskåret, så forskningsbudgettet i år udgør 1,01 procent af BNP i 2016. Det har frigjort cirka 1,4 milliarder kroner.

Sidst men ikke mindst bidrog også DSB til finansloven ved at sige farvel til 300 millioner kroner i statstilskud.

I de aktuelle forhandlinger skal Dansk Folkeparti arbejde benhårdt for, at besparelsen på boligydelsen fra sidste år ikke længere er sparket til hjørne, men at den dømmes helt ude.

Hovedpointer i finanslovsaftalen fra sidste år: