Da statsminister Lars Løkke Rasmussen og en hel stribe ministre den 30. august præsenterede regeringens forslag til "Helhedsplan for et stærkere Danmark", præsenterede finansministeren samtidig forslaget til finansloven for 2017.
Signalet var lige så klart, som det blev sagt af regeringstoppen. Det hele hænger sammen. 2025-planen og finansloven. Det store puslespil af svar på alverdens udfordringer og problemstillinger og statens budget for næste år.
Sådan var ambitionerne i hvert tilfælde, og de fejlede ikke noget hos en regeringsleder, der direkte stillede danskerne over for et politisk valg: Gør noget nu, gør noget stort og omfattende - ellers sakker almindelige danske familier bagud i forhold til svenskere og tyskere.
Og planen - der senere blev suppleret med et forslag til en omfattende reform af boligbeskatning og en ny model for ejendomsburderinger - var ambitiøs. En polstring af økonomien, så der kan betales for offentlig velfærd i fremtiden. Bedre vilkår for erhvervslivet. Besparelser på SU. Højere pensionsalder. Lavere skat på arbejde i bund og i top.
Siden er det ikke sket alverden - altså inde ved de forhandlingsborde, hvor den slags skal masseres på plads.
Nedfrosset situation
Sådan er i hvert tilfælde det klare udtryk set udefra, selv om man vel må antage, at der har været forsøg på konstruktive hulemøder og føle-på-tænderne-sonderinger. Man må vel næsten også håbe det, når nu regeringen havde udarbejdet så stor en plan.
Under alle omstændigheder har partierne i Blå Blok endnu ikke været i stand til at finde hinanden i den altdominerende og velkendte strid - hvor stor en topskattelettelse skal der gives.
En tid handlede det mest om åbenlyse skænderier i det offentlige rum. På det seneste har der nærmest været tale om afventende tavshed, suppleret med små stikpiller. Som da LA-formand Anders Samuelsen søndag aften lagde en film op på Facebook, hvor han brillerede med fine evner i at jonglere med vandflaske, og tørt bemærkede: "Bottleflip challenge - så gik den søndag....".
Ikke et tegn på hektisk forhandlingsaktivitet.
Dansk politik er, med Løkkes egne ord, frosset ned. Ovenikøbet med en nedfrosset mammut midt i rummet.
Og nu tager statsministeren så konsekvensen.
Valgtrussel bliver ikke mindre
Han opgiver at forhandle en samlet aftale på plads om finanslov og 2025-plan og satser i stedet på at lave en finanslovsaftale og løse to helt akut påtrængende problemer: Etableringen af et tidssvarende system til etablering af ejendomsvurderinger, og en løsning af problemet med manglende PSO-afgift.
Dermed søger Løkke Rasmussen at skaffe landet, det landet nu engang skal have - et budget. Og han søger at vinde sig selv noget tid i håbet om, at et eller andet viser sig, som kan løse den gordiske topskatteknude i hans egen regeringsblok.
Det er alt sammen ikke uden problemer. Man kan for eksempel frygte, at boligmarkedet vil reagere med forvirring på signalerne fra det uenige Christiansborg.
Alternativet var bare værre for statsministeren. Nu kan han lede efter løsninger lidt endnu. Håbe på bedre, blå, stemning.
Men han kan stadig ende med at måtte give op og kaste håndklædet i ringen. Valgtruslen er lige så stor som før. Mindst.