Valgtrommerne buldrer på Christiansborg.
Efterårets forhandlinger er så tilpas uforudsigelige, at alle partier for en sikkerheds skyld er gået i gang med at forberede sig på valg i utide.
Der dobbelttjekkes, at kandidaterne er på plads i alle kredse. Kandidater bliver fotograferet, og valgplakater gøres klar. Valgbudgetter bliver gjort op, politikerne leder efter frivillige kampagnefolk, og alle udspil bliver målt på skalaen for brugsværdi i en eventuel valgkamp.
Og toppolitikere i blå blok har allerede taget hul på abespillet om, hvem der har ansvaret, hvis det skulle ende med valg.
- Det ligner et valg her i efteråret, og jeg er derfor på udkig efter folk, der vil være med til at kæmpe for lavere skat, strammere udlændingepolitik og et stærkere forsvar, skrev eksempelvis den konservative Rasmus Jarlov for et par dage siden på Facebook.
Almindelig politisk logik
Valgkuller og fornemmelsen af knald eller fald vil også sætte sit præg på tirsdagens store økonomiske debat i Folketinget. Formelt er det en sædvanligvis ret rituel førstebehandling af regeringens forslag til finanslov for 2017. Reelt bliver det den store debat om hele regeringens økonomiske 2025-plan.
Alt sammen selv om almindelig politisk logik tilsiger, at nervekrigen i blå blok ikke skal ende med, at danskerne skal til valg. Kun halvandet år efter sidste valg.
Først og fremmest fordi ingen af de fire partier i blå blok for alvor har en interesse i valg. Som meningsmålingerne ser ud nu, ville et valg meget vel kunne gøre Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til statsminister, og trods uenighederne i blå blok er der trods alt mere indflydelse i at være støtteparti til en regering end i at være i opposition.
Samuelsens spilleregler
Hertil kommer, at et sådant sammenbrud i blå blok meget vel kunne betyde rigtig mange år med Socialdemokraterne i Statsministeriet. Især hvis det skulle lykkes Mette Frederiksen at etablere et tættere samarbejde med Dansk Folkeparti. Sådan som både S og DF jævnligt flirter med.
Almindelig politisk logik tilsiger altså, at de fire partier til sidst finder hinanden i en aftale, som alle kan leve med. Den logik kan bare ikke nødvendigvis bruges på aktørerne i efterårets drama. På grund af den menneskelige faktor, og fordi Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, spiller efter nogle andre spilleregler end de gængse christiansborgske.
Sagen er, at jo mere indædt og højrøstet Samuelsen forsøger at true sig til at få gennemført sit ultimative krav om topskattelettelser, jo sværere bliver det for Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, at bøje sig og stemme for lettelser i topskatten.
DF's langsigtede drømme
Og her er det værd at huske, at Thulesen på ingen måde har sagt ja til regeringens udspil om lavere topskat for dem, der tjener under en million. Udgangspunktet for Anders Samuelsens krav om lavere topskat til alle er altså ikke regeringens udspil, men DF’s nej til topskattelettelser i det hele taget.
I det spil kylling mellem Samuelsen og Thulesen spiller det formentlig også en rolle, at Dansk Folkeparti er det parti i blå blok, der umiddelbart ville have mindst at tabe ved et valg. Partiet står stærkt i meningsmålingerne og kunne få nogle langsigtede gevinster ud af at samarbejde med S efter et eventuelt regeringsskifte.
På den længere bane drømmer DF-toppen om en rolle som det magtfulde midterparti, der bestemmer, hvem der skal være statsminister. Den rolle, De Radikale havde i mange år, inden partiet meldte sig definitivt ind i rød blok.
Venstre og De Konservative har ikke vælgeropbakning til at være særligt opsatte på valg. I hvert fald lige nu. Venstre håber, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i de kommende måneder vil blive belønnet for at have fremlagt en plan, der giver et bud på fremtidens Danmark, og det kan presse Mette Frederiksen i defensiven. Men den effekt har endnu ikke vist sig i målingerne.
Den sidste meget lange meter
Så er der Liberal Alliance, som vil komme under massivt pres, hvis partiet ender med at udløse et valg. Alle andre i blå blok vil stå sammen om at placere aben hos Anders Samuelsen, som skal forsvare, at han har væltet en borgerlig regering og ødelagt alle muligheder for skattelettelser, fordi han ikke kunne få sin vilje 100 procent.
Samuelsen har hugget en del af sine vælgere fra Venstre, og dem ville Løkke selvfølgelig gøre alt for at kapre tilbage. Venstre har allerede nøje analyseret LA-vælgerne og potentialet for at gå på strandhugst.
Og selv om nervekrigen uden tvivl bliver hård og brutal de kommende måneder, så viser al erfaring, at den sidste meter hen til den berømte valgknap er meget, meget lang. Det vil den være for Løkke, men det vil den også være for Anders Samuelsen.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1267444679972720