En scene i Folketingets Vandrehal fredag formiddag mindede de forbipasserende om, hvad der har været det største drama i dansk indenrigspolitik siden valget i 2015:
Mens ordførere fra partier i oppositionen blev interviewet til tv om den såkaldte naturpakke, indgået af de blå partier med hendes efterfølger for bordenden, så viste folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) en skoleklasse rundt på Christiansborg.
Forliget om pakken markerer afslutningen på et tumultarisk forløb.
Det begyndte med Kjer Hansen som minister. Med blå valgløfter over for landbruget, der bare skulle indfries. Det gik over i hårde beskyldninger og barsk spin. Det fortsatte i valgtrusler, krisemøder og ministerfald. Det blev til en landbrugspakke - og efter et par måneder nu også den aktuelle naturpakke, inklusiv tillæg til landbrugspakken.
Dermed kan der gøres status. For de Konservative. For Venstre. For Blå Blok. Og for miljøet.
De Konservative har i forløbet stillet to krav, eller tre, afhængig af hvordan det stilles op.
Væk med Kjer Hansen!
For det første krævede de Konservative tal, de ville stole på, for at sikre en grønnere landbrugspakke - eller i mangel af det at Eva Kjer Hansen skulle erstattes af en anden minister.
For det andet krævede de Konservative, at den oprindelige landbrugspakke skulle følges af en tillægsaftale, der sikrede en lavere udledning af kvælstof end ellers.
Status er, at begge disse konservative krav er indfriet. Kjer er væk. Der kom en kompenserende tillægsaftale - ikke i selvstændig indpakning, som det blev forlangt - men i forbindelse med Esben Lunde Larsens naturpakke.
Venstre med plusser og minusser
For Venstre i rollen som regeringsparti har det været et forløb med blandet resultat.
På den ene side en landbrugspakke og nu en naturpakke, der kan skrives på regeringens resultatliste. Ja, fødevare- og miljøministeren svinger sig ligefrem op til at udnævne sidstnævnte til en "gave" til danskerne, så selvtilliden fejler ikke noget.
På den anden side står Venstre tilbage med skrammer efter forløbet.
Valget der ikke kom
Uagtet at Venstrefolk har prøvet at give Eva Kjer Hansen en martyrrolle, så står det tilbage, at Løkke-regeringen mistede en minister tidligt i sit liv, fordi man ikke kunne holde sammen på det parlamentariske grundlag. En minister på en vigtig post for Venstre lige nu.
Og det står ikke mindst tilbage, at Lars Løkke Rasmussen (V) fra sin post som statsminister pludselig indkaldte til langvarige krisemøder i Statsministeriet og på Marienborg og talte om folketingsvalg i utide. Dét er ikke et tema, en statsminister kan bringe i spil ret mange gange i løbet af en valgperiode med troværdigheden i behold. Det slider.
Blå ballade
For Lars Løkke Rasmussens blå regeringsblok er det positivt, at alle stridigheder om gylle og kvælstof nu kan glide i baggrunden - for blokken har så uendeligt meget andet at diskutere - og være uenig om.
De Konservative har fået blod på tanden, hvad angår miljø- og klimapolitikken. Der skal landes en aftale i den svære og dyre sag om PSO-afgiften. Og så er der skatteforhandlingerne til efteråret - den evige sky på det borgerlige Danmarks blå himmel.
Men isoleret set er det godt for de blå partier, at gyllen glider i baggrunden.
Pynt eller grønt?
På sidelinjen står oppsitionen i Folketinget og skælder ud over indholdet af Esben Lunde Larsens to pakker - og dermed over de Konservatives resultater, målt på den grønne miljøskala. Pyntegrønt, lyder det - uagtet at naturpakken blev lidt større end først ventet.
Endnu længere væk står miljøeksperterne og diskuterer effekterne af blå bloks kvælstofpolitik. Der skal udledes mere kvælstof de nærmeste år - men nu lidt mindre end der først lå i planerne. Og i øvrigt er det hele svært at måle og afhængigt af vind og vejr.