En af de få ting, statsministeren helt selv bestemmer, er, hvornår der skal være valg.
Altså så længe grundlovens frister ikke bliver overskredet, selvfølgelig.
Det giver statsministeren mulighed for at vælge den valgdato, der giver ham og regeringen det allerbedste udgangspunkt.
Serveretten giver også mulighed for at overraske. For at ramme de politiske modstandere på et dårligt tidspunkt og tvinge dem ud i en valgkamp, de ikke er klar til.
For statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er muligheden for sådan et overraskelsesangreb forpasset. Alle på Christiansborg er klar til valget. Også hvis valgdagen bliver lidt tidligere, end statsministerens drejebog lige nu tilsiger.
Hold øje med sundhedsreformen
Og selv om der kan gå flere måneder, vil det forestående valg præge alt i den politiske sæson, der skydes i gang i dag.
Hvis drejebogen holder, er det en god ide at skærpe valgberedskabet den dag, regeringen og Dansk Folkeparti er klar med en politisk aftale om en ny store sundhedsreform. Så er Løkke nemlig ved at være klar til valg.
Udspil med flere formål
Første ryk i valgforberedelserne er i fuld gang. Regeringen lancerer i disse uger det ene udspil efter det andet, som alle er designet til at kunne tjene flere formål.
Udspillene skal levere politiske svar på områder, hvor regeringen har svagheder. I forhold til vigtige vælgergrupper og/eller i forhold til hovedfjenden i Socialdemokratiet.
Samtidig skal udspillene henover efterår og vinter holde Christiansborg beskæftiget med politiske forhandlinger, så der ikke kan rejses kritik af, at regeringen er løbet tør for initiativer og bare går og venter på den optimale valgdag.
Og så er alle udspil skruet sådan sammen, at de kan bruges som fælles valggods for de tre regeringspartier, hvis forhandlingerne ikke ender med politiske aftaler, inden Løkke udskriver valget.
Løkke sidder selv for bordenden
Særlig strategisk vigtig er den store sundhedsreform, som regeringen efter planen præsenterer i slutningen af oktober. Den skal bl.a. sikre bedre samspil mellem sygehusene og den del af sundhedsvæsnet, der ligger i kommunerne. Så patienter ikke bliver tabt mellem de to systemer.
Vigtigheden bekræftes af, at Lars Løkke Rasmussen selv sidder for bordenden i arbejdet med at udforme reformen, som han har kaldt strukturreformen 2.0. Og at han personligt forbereder det politiske forhandlingsforløb med Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.
Finanslov og udlændinge
Næste opgave er en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti. Den er i år forberedt grundigt for at undgå sidste års dramatiske julekrise med åbent opgør mellem DF og Liberal Alliance. I år er ambitionen at vise vælgerne, at blå blok kan finde ud af at samarbejde.
Efteråret skal efter drejebogen desuden bruges til at lave en aftale med Dansk Folkeparti om det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som også var på bordet sidste år. Her er planen at stramme skruen så meget, at Socialdemokratiet ikke kan være med hele vejen.
Så er banen kridtet op til valgkamp med udlændingepolitik som et uundgåeligt emne.
Valgkamp i Løkkes comfortzone
Derefter er regeringen og Dansk Folkeparti klar til at forhandle om sundhedsreformen. Med henblik på at lukke en aftale i begyndelsen af 2019.
Reformen kan så ikke nå at blive omsat til lovgivning inden valget. Men det er egentlig heller ikke meningen. Planen er, at der skal ligge en fiks og færdig aftale, som de tre regeringspartier og Dansk Folkeparti kan være fælles om i valgkampen, og som naturligvis helst skal virke mere attraktiv for vælgerne end det, S-formand Mette Frederiksen kan tilbyde på sundhedsområdet.
Sundhed som et af de store valgtemaer har også – set med regeringsstrategernes briller – den fordel, at det er et politikområde, som Lars Løkke Rasmussen brænder for, og hvor han som tidligere sundhedsminister føler sig godt klædt på.
Så når aftalen om sundhedsreformen er på plads, så er det et signal om, at Løkke er ved at være klar til valg.
Men det er også klogt at huske, at den slags planer og drejebøger ikke altid overlever mødet med virkeligheden på Christiansborg.