Om under et år skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) have trykket på knappen og udløse folketingsvalg, og det vil uden tvivl komme til at præge dansk politik allerede fra efteråret.
Et af de helt store spørgsmål er, om de borgerlige partier kan enes om en finanslov og andre politiske aftaler, så kort tid før danskerne skal til stemmeurnerne.
Kan Lars Løkke Rasmussen samle en aftale og forene krav fra både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i en blå blok, hvor sammenhængskraften er i opløsning?
Her følger et overblik over de vigtigste politiske begivenheder og emner i efteråret:
Finanslov – med penge til velfærd
Regeringen har efter sigende brugt en del af sommeren på at få en fornemmelse af, hvad Dansk Folkeparti kan gå med til i en finanslov for at undgå, at støttepartiet blokerer, hvis forslagene skulle være for vidtgående.
Det er forventningen, at Dansk Folkeparti vil gå efter at få politik igennem på klassiske mærkesager for partiet - ældre, udlændinge og sundhed.
I forhold til udlændinge kommer forhandlingerne til at dreje sig om det såkaldte "paradigmeskifte", Dansk Folkeparti ikke fik som følge af de kuldsejlede skatte- og udlændingeforhandlinger omkring årsskiftet.
I løbet af foråret pressede DF-formand Kristian Thulesen Dahl på for at få genoptaget forhandlingerne, der i DF’s øjne gerne skal munde ud i, at flygtninge uden permanent ophold i langt højere grad skal vende retur til deres hjemland, når forholdene tillader det.
Det har tidligere været fremme, at der blandt andet lå forslag om hjemsendelsesprogrammer og større økonomisk tilskyndelse til frivillig hjemrejse på forhandlingsbordet, før det hele brød sammen.
Kort før sommer udtalte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten, at der slet ikke var nogen tvivl om, at emnet skulle diskuteres med Dansk Folkeparti igen, og i onsdags genoplivede Dansk Folkeparti temaet på deres sommergruppemøde.
Så tæt på et folketingsvalg er det heller ikke forventningen, at regeringen spiller ud med hårde besparelsesforslag eller nedskæringer – i stedet lægges der op til at sætte flere penge af til velfærd.
Dansk Folkeparti vil blandt andet forsøge at sætte en stopper for det, de kalder en udhuling af folkepensionen igennem satspuljen.
Sundhedsudspil
Statsministeren stod selv i spidsen for den seneste store sundhedsreform, der blev iværksat for ti år siden i forbindelse med strukturreform.
Her blev der indført behandlingsgaranti, fritvalgsordninger og supersygehuse - og amter blev erstattet af regioner.
Nu er tiden så kommet til det, regeringen kalder "det nære og sammenhængende sundhedsvæsen".
- Nu skal vi forbedre forbindelsen mellem det store sygehus og det lokale lægehus. Så patienter ikke bliver tabt i systemet. Vi skal skabe et sundhedsvæsen, som hænger sammen," sagde Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget sidste år.
Regionerne har blandt andet peget på, at der er store udfordringer med at dele oplysninger, arbejdskraft og lønudgifter med kommunerne og behov for et langt tættere samarbejde.
Løkke brugte store dele af sin Folkemøde-tale i juni på sundhedsområdet og fremhævede, at "Penge er en del af løsningen".
- Derfor er sundheden i 2019 løftet med 5,5 mia. kr. siden sidste folketingsvalg i 2015, lød det fra statsministeren, der også kommer med et psykiatriudspil.
Dansk Folkeparti har allerede meldt ud, at en nedlæggelse af regionerne kommer på dagsordenen.
Klimaplan
Kort før sommerferien indgik regeringen en energiaftale med samtlige Folketings partier, der blandt andet sænker elafgiften og lægger op til tre store havvindmølleparker.
I efteråret ventes regeringen så at præsentere en klimaplan, hvor fokus især vil være rettet mod landbruget og transportsektoren.
I midten af juli blev et regeringsnotat med 20 tiltag lækket til Politiken, der kunne beskrive forslag som "flere miljøzoner, "stop for salg af benzin- og dieselbiler" og "skærpede krav til brug af gylle i landbruget".
Regeringen har en ambition om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af de fossile brændsler kul, olie og naturgas.
Løhdes reform af den offentlige sektor
De langtrukne overenskomstforhandlinger betød, at regeringen måtte udskyde den længe ventede sammenhængsreform til efteråret.
Den kommer ifølge regeringen til at bestå af fem-seks store delreformer og udspil, der får store konsekvenser for de 800.000 offentligt ansatte og endnu flere borgere med behov for hjælp.
Utallige regeringer har varslet opgør med omfattende bureaukrati og papirnusseri, men har senere måttet konstatere, at det bare er vokset og vokset.
Derfor ses der også med spænding frem til, hvad regeringen agter at gøre i bestræbelserne på at få medarbejdere til at bruge flere ressourcer på kerneopgaven.
Reformen kommer også til at zoome ind på digitaliseringen i den offentlige sektor, der skal bindes bedre sammen. Desuden skal kommunerne have større frihed til at løse velfærdsopgaver.
Mulig afskaffelse af arveafgiften
For over et år siden blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til fem procent.
Det stopper dog ikke her, hvis det står til særligt regeringspartierne De Konservative og Liberal Alliance. Også arveafgiften for private - den såkaldte personarveafgift - skal sænkes eller fjernes helt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret.
Særligt Liberal Alliance ser det som en klar mærkesag at få igennem i efteråret.
Dansk Folkeparti har tidligere erklæret sig åbne for at lægge stemmer til en justering af personarveafgiften, men DF-formand Kristian Thulesen Dahl sagde i onsdags, at "der er mange ting, der står før at fjerne arveafgiften".
På Folkemødet i juni gjorde S-formand Mette Frederiksen det klart, at hun agter at spænde ben for sådan et forslag og opfordrede Kristian Thulesen Dahl (DF) til at gøre det samme.
Straksforbud mod LTF
En retssag mod den berygtede Nørrebrobande Loyal To Familia (LTF) kan allerede komme senere i august.
Her skal dommere ved de danske domstole vurdere, om LTF kan opløses på baggrund af anklagemyndighedens beviser.
Det var under bandekonflikten i København sidste år, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tog initiativ til at forsøge at få LTF forbudt, da det i hans øjne var en stor organisation, som lavede meget kriminalitet.
Justitsministeren bad i august sidste år Rigsadvokaten undersøge, om det ville være muligt at få opløst LTF ved dom.
I november meldte Rigsadvokaten ud, at der var grundlag for at gå videre med en sag, og justitsministeren bad politi og anklagemyndighed forberede den.
Mangel på arbejdskraft
Flere steder på det danske arbejdsmarked skriger de på arbejdskraft – særligt faglært arbejdskraft.
Regeringen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har flere gange forsøgt at lempe kravene for kvalificeret arbejdskraft, så virksomhederne nemmere kan rekruttere udlændinge, men et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF har spændt ben for det.
Støjberg har dog varslet endnu et forsøg på at sænke den nuværende beløbsgrænse, der betyder, at personer fra lande uden for EU i dag skal tjene mindst 418.000 kroner om året for at kunne arbejde i Danmark.
- Det er en fuldstændig uholdbar situation, at der mangler arbejdskraft i Danmark. Kvalificeret arbejdskraft er en stor gevinst for alle, og derfor arbejder vi lige nu på en række tiltag, sagde Inger Støjberg til DR Nyheder i begyndelsen af juli.
Alt det andet
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal forhandle med partierne om, hvordan man konkret skal bruge de 600 flere politibetjente, der blev aftalt i finansloven for 2018 og fire år frem. Pape har selv sagt, at han ønsker at sætte 100 flere betjente af til lokal tryghed.
Derudover skal der forhandles om en dansk aftale for fuldt medlemskab af det såkaldte PNR-samarbejde, hvor landene udveksler alle oplysninger om flypassagerer. På grund af Danmarks retsforbehold står vi uden for de fælles EU-regler, men et nyt lovforslag vil ifølge regeringen gøre det muligt for os at lave en parallelaftale med EU på området.
En række partier mangler stadig at udpege deres spidskandidater til det kommende Europaparlamentsvalg, der afholdes i maj næste år. Det drejer sig om De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.