Pia Kjærsgaard: EU’s svindelkontor afgør Messerschmidts fremtid

Konklusionen fra EU’s antisvindel-enhed, OLAF, i sagen om mulig svindel med EU-midler bliver afgørende for Morten Messerschmidts skæbne, siger Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkepartis tidligere formand, Pia Kjærsgaard, slår fast, at EU's antisvindel-enhed ifølge hende afgør Morten Messerschmidts skæbne.

Morten Messerschmidts fremtid i Dansk Folkeparti bliver afgjort af den konklusion, som EU’s antisvindel-enhed, OLAF, kommer frem til i sagen, hvor den sygemeldte politiker er under mistanke for mulig svindel med EU-midler.

Sådan lyder det fra tidligere partiformand og nuværende folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF), som dermed lægger op til, at den endelige beslutning om Messerschmidts politiske skæbne ikke skal tages af hverken partiet eller Messerschmidt selv.

- Hans fremtid ligger der, hvor EU’s revision, det nok så bekendte OLAF, er i gang med at revidere, og vi er nødt til at afvente, hvad de kommer frem til, siger hun til DR Nyheder.

Så hans fremtid i partiet afhænger af deres afgørelse?

- Ja, det gør den. Men jeg ønsker ham alt det bedste, siger Pia Kjærsgaard.

Morten Messerschmidt blev sygemeldt for fire måneder siden, efter at han i kølvandet på mediestormen i oktober om det mulige misbrug af EU-midler fik et ildebefindende.

Pia Kjærsgaard sammenligner Messerschmidts situation med noget, der minder om et regulært lag tæsk.

- Han har fået et ordentligt slag i mellemgulvet. Jeg tror også, at der er brækket et par ribben og måske også noget længere inde. Og det tager tid, siger hun.

Dansk Folkeparti i krise

Sagen om det mulige misbrug med EU-midler har kastet Dansk Folkeparti ud i en enorm krise, der også afspejler sig i meningsmålingerne.

Kort før sagen for alvor begyndte at rulle i oktober sidste år, stod Dansk Folkeparti til at få 21,6 procent af stemmerne ifølge Epinions målinger lavet for DR Nyheder – i den seneste måling fra 25. januar får partiet opbakning fra 16,9 procent af vælgerne.

Det ærgrer stadig Pia Kjærsgaard, at partiet ikke håndterede sagen i opløbet.

- Det mener jeg helt klart. Det var ærgerligt, at der gik så lang tid. Der burde man have været opmærksom på, hvad der skete. Hvordan kan jeg ikke sige, for så tæt har jeg ikke været på. Men det siger sig selv, at man nok burde have været lidt mere opmærksom på, om alt nu var helt ok.

Hvem har ansvaret for det?

- Det har partiledelsen. Det må de påtage sig, og det har de i øvrigt også gjort.

Det virker som om, at den sag har gjort mere skade på DF, end man lige umiddelbart forestillede sig?

- Det har da været en møgsag. Det siger sig selv. Når en så stærk politiker som Morten Messerschmidt kommer ud i et så forrygende stormvejr, så siger det sig selv. Hvis det havde været en politiker, der havde siddet lidt mere ude i periferien, så havde det slet, slet ikke gjort samme skade, siger hun.

Morten Messerschmidt sidder - trods sin sygemelding på ubestemt tid - stadig i Europa-Parlamentet. Ifølge EU-reglerne er det nemlig kun, hvis Messerschmidt helt opgiver sit mandat i Europa-Parlamentet, at partiet kan indsætte en afløser. Dermed kan han helt efter reglerne hæve fuld løn helt frem til det næste europarlamentsvalg i juni 2019.

Og det er slet ikke en overvejelse i Dansk Folkeparti, at Messerschmidt skal opgive sit mandat.

Faktisk er partiet parat til at lade pladsen i parlamentet stå tom på ubestemt tid, meddeler gruppeformand i Europa-Parlamentet Anders Vistisen.

- Han kan være syg, lige så længe hans læge vurderer, at han er syg, siger Anders Vistisen.

Så der kommer ikke et tidspunkt, hvor du tænker, at nu vil det være en god idé, at suppleanten kommer til?

- Nej, der kommer ikke noget tidspunkt, hvor jeg kommer til at blande mig i, hvordan Morten Messerschmidt forvalter sit mandat, siger Anders Vistisen.

Vistisen: En underlig regel

I modsætning til reglerne i Folketinget, hvor medlemmer under barsel, på orlov eller under sygdom kan lade en suppleant træde til, er europaparlamentarikerne anderledes stillet. De skal som nævnt helt opgive deres mandat, før en suppleant kan tage over.

Anders Vistisen så gerne, at EU-reglerne blev ændret.

- Det er da en underlig regel, at man ikke kan kalde en suppleant ind, uden at vedkommende skal fralægge sig sit mandat. Det er fordi, jeg kommer fra en dansk tradition. Sådan er det i Folketinget, sådan er det ikke hernede, siger han.

Hvis Morten Messerschmidt skulle beslutte sig for at nedlægge sit mandat, så er hans suppleant helt parat til at træde til.

- Det ville jeg i allerhøjeste grad være, hvis det bliver aktuelt. Det ligger i rollen som suppleant, siger Kristina Jørgensen (DF), der til daglig passer sit politiske arbejde i Kolding byråd.

- Som det ser ud nu ville jeg være klar til at opfylde det løfte, jeg har givet vælgerne i forhold til, at jeg har fået suppleantposten.

Kristina Jørgensen forventer ikke, at hun kommer til at erstatte Morten Messerschmidt i Europa-Parlamentet.

Hvis Morten er syg om et halvt år for eksempel, vil det så ikke være på sin plads, at du trådte til?

- Det kan man godt sige, at det måske ville, siger Kristina Jørgensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Messerschmidt. Dansk Folkepartis ledelse på Christiansborg henviser til Anders Vistisen i sagen.

  • Sygemelding, løn og suppleanter i EU

  • Hverken i Europa-Parlamentets forretningsorden eller i danske nationale love, findes der regler, der kan tvinge et medlem til at indkalde en suppleant efter x-antal sygedage.

  • Medlemmer får fuld parlamentarisk vederlag (løn) – uanset om de er syge eller ej - og der findes ingen regler om, hvornår lønnen begrænses.

  • I 2016 tjente et medlem af Europa-Parlamentet 8.484 euro eller cirka 63.290 kr. om måneden.

  • Det er op til hvert medlemsland, om parlamentarikerne kan nøjes med at betale EU-skat på omkring 20 procent. Folketinget har besluttet, at de danske EU-parlamentarikere beskattes efter danske vilkår.

  • Ved sygdom er der nogle begrænsninger i forhold til medlemmernes ret til dagpenge (et tillæg på 306 euro per dag) - de såkaldte blyantspenge. Dagpenge udbetales kun, hvis medlemmerne er til stede og deres tilstedeværelse er registreret. For hver dag et medlem ikke er tilstede for mere end halvdelen af alle afstemninger, reduceres dagpengene med 50 procent.

  • Det samme gælder for godtgørelsen for de generelle udgifter. Hvis et medlem har været fraværende i over halvdelen af de parlamentariske møder i et parlamentarisk år, skal 50 procent af godtgørelsen tilbagebetales.

  • Et medlem kan dog blive undskyldt af EP-formanden, når fraværet skyldes helbredsmæssige årssager eller alvorlige familiemæssige omstændigheder. Her skal medlemmet sende dokumentation til kvæstorerne senest to måneder efter fraværet. Kvæstorerne er valgte EP-medlemmer, der tager sig af administrative spørgsmål, der vedrører MEPerne.

  • EU-parlamentarikerne ret til pension på 3,5 procent af lønnen for hvert år, de har siddet i Europaparlamentet. Efter en periode i parlamentet på fem år får man dermed 17,5 procent af grundlønnen i pension.

  • Kilde: Folketingets EU-oplysning.