Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers

Som medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Folkepartis Ungdom følger der en vis portion organisatorisk ansvar med.

Det vidste Morten Messerschmidt godt, da han i 2000 trådte ind i ungdomspartiets øverste lag og fik til opgave at pleje en række lokalforeninger i Nordsjælland.

Der skulle afholdes møder og generalforsamlinger, arrangeres debatter og hvervekampagner. Men Messerschmidt skøjtede let hen over det.

- Vi havde fordelt lokalforeningerne imellem os for at holde styr på dem. Og jeg vil sige det sådan, at der blev ikke holdt styr på dem, som Morten fik ansvaret for, siger daværende landsformand og nuværende EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF):

- Min gode ven Mortens styrke har aldrig været det organisatoriske. Det siger ham ikke noget. Det har altid været det politiske, der har haft hans førsteprioritet, siger han.

Morten Messerschmidts manglende styrke inden for organisatorisk arbejde rammer i de her dage hans politiske virke med fuld kraft.

Foreløbig er sagen om EU-støttekronerne til Dansk Folkeparti kulmineret med partiformand Kristian Thulesen Dahls opsigtsvækkende melding tirsdag aften. Stemmeslugeren er ikke længere er en del af partiets magtfulde ledelse i koordinationsudvalget.

Tilbage står en vingeskudt Messerschmidt med en uafklaret fremtid – Kristian Thulesen Dahl vil ikke engang svare klart på, om han kan stille op til næste folketingsvalg for Dansk Folkeparti.

Dømt for racisme

Men det er ikke første gang, at Morten Messerschmidt optræder som hovedperson i en skandalesag, dømt ude - for så at vende tilbage på hovedscenen.

Vi skal tilbage til Nordsjælland, nærmere betegnet Frederikssund, hvor Morten Messerschmidt voksede op i et socialt boligbyggeri og som 17-årig meldte sig ind i Dansk Folkeparti.

Danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992 fik for alvor den politiske ild til at brænde, og få år efter fik Messerschmidt plads i DFU’s hovedbestyrelse. Han fik hurtigt vendt danskernes opmærksomhed mod sig.

Sammen med tre andre medlemmer indrykkede han en annonce i bladet Studiemagasinet med teksten: "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".

Teksten var ledsaget af et billede af tre unge lyshårede piger med underteksten "Danmark i dag" og et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser koranen med underteksten "Danmark om 10 år".

Annoncen endte med at koste Morten Messerschmidt 14 dages betinget fængsel og en dom for racisme.

I 2011 udtalte Morten Messerschmidt, at han stadig mente det samme:

- Jeg har haft lejlighed til at se på mine egne debatindlæg fra 2001, og selvom jeg stadig mener det samme, så ville jeg bruge en anden form, sagde han til Information.

Annoncen og dommen for racisme fik dog ikke større betydning, end at Messerschmidt i 2005 blev valgt til Folketinget og fik 3.812 personlige stemmer.

Allerede dengang var det så småt ved at gå op for de danske vælgere, at der var tale om en ganske særlig politisk karakter.

Op til valget gjorde han sig bemærket ved at deltage i det populære tv-program Big Brother. Også hans virke som formand for Kritiske Licensbetalere, der overvågede DR for at finde røde lejesvende, fik en del omtale.

Særligt et interview med Mikal Bertelsen i DR2's Uaktuelle Nyheder fik ham i spotlyset.

Prædikede ateisme med lille respekt

For Kenneth Kristensen Berth kom Messerschmidts gennembrud langt fra som en overraskelse.

- Allerede i 2000 ville han frem over stepperne i en grad, som var lidt usædvanlig på det tidspunkt i DFU. Der var ikke så mange, der havde politiske ambitioner, det var folk som var enige i partiets politik.

- De færreste havde en drøm om at ende allerforrest i partiets ledelse, men det var klart for Morten allerede dengang. Han skulle frem i bussen, siger Kenneth Kristensen Berth, der også husker, at man sagtens kunne slå sig på Morten Messerschmidt:

- Han var indædt ateist, og det kan godt være en smule anstrengende at være sammen med en, der nærmest prædiker ateisme med så lille en respekt for folk som blandt andet mig selv, der har en dybtfølt kristen tro.

- Jeg var mest oppe at toppes med ham i diskussioner om kristendom, men der har Morten ændret sig. Han er faldet ind i de rette folder og har forstået, at der er mere mellem himmel og jord end Nietzsche (filosof, der udtalte, at ”Gud er død”, red), siger Kenneth Kristensen Berth.

Morten Messerschmidts hang til østers, opera med Verdi og Richard Wagner og dyr champagne har også medvirket til at skabe en fascinationskraft, og han blev hurtigt en politiker, folk forholdt sig til.

Forfatter Suzanne Brøgger omtalte Messerschmidt som ”det blonde bestie” og en ”vammelsmuk arier” og forsvarede sig med, at det var litterær fiktion.

Men de dyre vaner, den lidt gammeldags kulturelle smag og det passionerede forsvar for det danske sprog skal man ikke lade sig narre af, lyder det fra Kenneth Kristensen Berth:

- Morten er, som Morten er, og så må man købe ham på de betingelser, eller også må man lade være. Men kommer man tæt på manden, finder man ud af, at han er utroligt elskværdig, og han er i virkeligheden ganske almindelig.

- Han har bare nogle andre interesser end de fleste. Fordi han synes, at det er sjovere at spise østers, og jeg til enhver tid foretrækker frikadeller, så gør det ham ikke nødvendigvis anderledes, siger partikollegaen.

Det kørte i olie

Morten Messerschmidt nåede kun at sidde i Folketinget i to år, før den næste skandalesag væltede ned over ham.

I april 2007 skrev avisen BT, at Morten Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant Grøften i Tivoli, i forbindelse med Tivolis åbning, havde hyldet Hitler, heilet og sunget nazistiske sange.

Avisens hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker Torben Lund.

Morten Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og sunget, men kun første vers af den tyske nationalsang. Han nægtede at have hyldet Hitler og sunget nazisange.

Alligevel meldte Messerschmidt sig kort efter ud af Dansk Folkeparti og blev løsgænger i Folketinget - han har selv forklaret at udmeldelsen skulle tage presset væk fra partiet.

Sagen endte i byretten, hvor BT’s chefredaktør Arne Ullum og en journalist blev straffet med 10 dagbøder à 500 kroner og måtte betale en erstatning på 25.000 kr. for injurier, mens Morten Messerschmidt blev renset for anklagerne.

Få måneder efter tredoblede Messerschmidt sit stemmetal ved folketingsvalget og opnåede 11.466 personlige stemmer.

Om episoden beskrevet i BT siger Kenneth Kristensen Berth:

- Han var inde i en fase, hvor han troede, at han kunne gå på vandet, og alt kørte i olie oven på alt det med Big Brother. Men der er Morten ikke mere. Der er sket nogle ting på hans vej, som også har gjort ham ældre, og som har gjort, at han sgu godt ved, at han er sårbar og kan vælte. Men der var et tidspunkt, hvor han havde vanskeligt ved at se, at han kunne vælte, siger han.

Det var indædt modstand mod EU, der gav Morten Messerschmidt det helt store gennembrud i politik. Med opfordringer til at nedlægge Europa-Parlamentet og give magten tilbage til nationalstaterne vandt han mange EU-skeptikeres hjerter i 2009.

Samtidig var Messerschmidt igen begyndt at fylde sladderbladene, efter han i 2007 blev kærester med den 22 år ældre sangerinde Dot Wessman og flyttede ind hos hende på Dyrehavsbakken nord for København.

I sidste ende opnåede han intet mindre end 284.500 personlige stemmer ved EP-valget i 2009 – på daværende tidspunkt det næsthøjeste antal personlige stemmer, kun overgået af rekordholder og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Men det var kun et spørgsmål om tid. For fem år senere gjorde Messerschmidt, hvad ingen havde ventet. Med imponerende 465.758 personlige stemmer satte han en tyk streg under sin politiske popularitet.

Krarup: Ondskabsfuld kampagne

En af Messerschmidts store beundrere er DF-nestoren Søren Krarup, der var medlem af Folketinget fra 2001 til 2011. Han beskriver stemmeslugeren som en "meget lødig, videbegærlig ung mand".

- Han er lynende velbegavet, siger Krarup, der sammen med Morten Messerschmidt i 2007 fik en advarsel fra Pia Kjærsgaard, efter at han havde omtalt homoseksuelle som handikappede:

- Han er et fund, når det kommer til velbegavethed og viden, og han er også en meget smuk karakter. Her tænker jeg blandt andet på hans forhold til den meget, meget søde Dot, siger Søren Krarup i dag.

Han mener, at anklagerne mod Morten Messerschmidt om svindel med EU-støttekronerne er absurde.

- Jeg håber, at den her ondskabsfulde kampagne hurtigt bliver verfet af. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at grine af hende den meget ubehagelige Rikke Karlsson, der har anklaget ham for identitetstyveri. Jeg har aldrig hørt mage til nonsens.

- Det siger noget om niveauet i den kampagne, og jeg håber, at den bliver afsløret. Man må forstå, at man i skyndingen og især i EU-sammenhæng meget nemt kan komme til at begå sjuskefejl, siger Søren Krarup.

Morten Messerschmidt er altså endnu engang faldet fra tinderne og er endt i suppedasen - og på fredag er det årsdagen for hans udtalelse om eks-DF'eren Rikke Karlsson, der fik sagen om Meld og Feld til at rulle.

- Det virker på mig mest af alt som om, hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende, lød det dengang fra Messerschmidt.

Tiden må vise, om han endnu engang formår at rejse sig.

Morten Messerschmidt udtaler sig i sagen kl. 16 direkte på DR2. Du kan følge med her fra kl. 15.40.