Papes folk svarer igen: Ny offentlighedslov er en lempelse

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er under pres for at levere en mærkbar lempelse af offentlighedsloven.

Den udskældte lov har fået kritik for at mørklægge skiftende regeringers arbejdsgange.

SF og De Radikale afviste for nyligt hans udkast til en ny lov og truede med at opsige forliget på området, fordi der ikke er lempelser nok.

Nu kaster Søren Pape Poulsens kronjurister i Justitsministeriet et syv sider langt notat ind i de igangværende forhandlinger, hvor de argumenterer for, at det nye lovudkast er en reel lempelse.

DR Nyheder er i besiddelse af notatet, der går i rette med den kritik, som især tidligere forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen har rejst af lovudkastet.

Han har i flere medier vurderet, at der langt fra er tale om en lempelse - faktisk tværtimod en begrænsning i retten til aktindsigt.

Også professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama har erklæret sig skeptiske over for, om der reelt er tale om lempelser i lovudkastet.

Omstridt paragraf 24

Oluf Jørgensens "overordnede kritik" af, at lovudkastet vil betyde en begrænsning i retten til aktindsigt, "er forkert", står der i notatet fra Justitsministeriet.

Det centrale i lovudkastet er, at den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening i offentlighedsloven ophæves, men samtidig erstattes af to andre bestemmelser.

Som reglerne er i dag, kan alle dokumenter med henvisning til paragraf 24 undtages fra aktindsigt, hvis de udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, "hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand".

I efteråret 2016 konkluderede Folketingets Ombudsmand, at den regel har ført til "væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt".

I det nye lovudkast lyder formuleringen om paragraf 24 således, at dokumenter alene kan undtages, hvis de "udveksles i forbindelse med forelæggelser for regeringen eller møder mellem ministre".

Ifølge notatet fra juristerne i Justitsministeriet vil man altså fremover kunne undtage oplysninger om den interne og politiske beslutningsproces, men "endelige, interne faglige vurderinger vil efter den foreslåede ordning (det nye lovudkast, red.) ikke kunne undtages som oplysninger om den interne og politiske beslutningsproces".

Sag om asylpar som eksempel

Juristerne kommer med et konkret eksempel i notatet, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet beder Justitsministeriet om en vurdering af et menneskeretligt spørgsmål i forbindelse med besvarelsen af et spørgsmål til Folketinget.

Justitsministeriet vender tilbage til Udlændinge- og Integrationsministeriet med en gennemgang af gældende menneskeret og en vurdering af det konkrete menneskeretlige spørgsmål.

Lige præcis den type henvendelse skete i sagen om den ulovlige instruks fra Inger Støjberg om at tvangsadskille alle unge asylpar. Her rådførte Udlændinge- og Integrationsministeriet sig med Justitsministeriet, men da Politiken søgte aktindsigt i svaret, blev det afvist.

Ifølge notatet vil det nye lovudkast medføre, at Politiken havde fået aktindsigt i besvarelsen til Inger Støjbergs ministerium.

- Hele bidraget fra Justitsministeriet er et ministerbetjeningsdokument, men det indeholder ikke oplysninger om den interne og politiske beslutningsproces og vil derfor fremover være undergivet aktindsigt, hedder det i notatet.

Oluf Jørgensen har kritiseret, at denne nye åbenhed modsvares af lovudkastets nye paragraf 29 a, der i hans øjne begrænser retten til aktindsigt.

Men den kritik er "forkert", lyder det i notatet fra Justitsministeriet.

Her anfører ministeriet, at der med det nye lovudkast laves helt om på systematikken i forhold til ministerbetjeningsdokumenter, som ikke er udvekslet i forbindelse med forelæggelser for regeringen eller møder mellem ministre.

- Disse vil som udgangspunkt ikke være undtaget fra aktindsigt, og §§ 28 og 29 om ekstrahering er derfor ikke relevante i relation til disse dokumenter. Derimod vil man i dokumenterne kunne undtage oplysninger om den interne og politiske beslutningsproces. Endelige, interne faglige vurderinger kan ikke undtages med hjemmel i den foreslåede § 29 a”, lyder det.

Tidligere forskningschef står fast

Trods kritikken fra Justitsministeriet står Oluf Jørgensen fast på, at lovudkastet ikke er en lempelse af den nuværende lovgivning.

- Jeg har læst Justitsministeriets skrivelse grundigt og må konkludere, at den ikke ændrer på noget. Oplysninger, der kan undtages efter den gældende undtagelse for ministerbetjening, vil også kunne undtages efter det nye lovudkast, siger han.

Men de kommer med et eksempel, hvor der ville blive givet aktindsigt i sagen om Inger Støjbergs tvangsadskillelse af asylpar, som ikke vil være muligt i dag. Det er vel en lempelse så?

- Der er nogle eksempler, og de er gode til at illustrere, hvad lovudkastet betyder. I eksemplet konstruerer Justitsministeriet det sådan, at der er en lempelse, men de forklarer ikke, at hvis Justitsministeriets besvarelse i denne sag (om asylparrene, red.) forelægges et ministermøde eller blot et forberedende møde mellem embedsmænd, så kan det undtages efter forslaget til en ny paragraf 24.

Så det er stadig et meget løst manøvrerum, der vil være for at give aktindsigt?

- Ja, Justitsministeriets lovudkast går ud på at afløse den nuværende undtagelse om ministerbetjening med to nye undtagelser. Og den første undtagelse er en ny formulering af paragraf 24.

- Den omfatter alle dokumenter og oplysninger, der forelægges et ministermøde, men notitsen klargør faktisk, på linje med mine kommentarer, at også forberedende møder mellem embedsmænd kan føre til, at paragraf 24 kan bruges. Det vil sige, at dokumenterne kan undtages, blot de forelægges et forberedende møde mellem embedsmænd.

Justitsministeriet går detaljeret igennem dine kritikpunkter og skriver, at det er forkert. Man må gå ud fra, at det er folk, der har forstand på det her. Får det dig ikke til at overveje, om du tager fejl?

- Nu kan jeg ikke se, hvilke embedsmænd der har udformet notitsen, men der er fem punkter i notitsen, og i de tre sidste giver de mig faktisk ret i de kritiske bemærkninger, jeg har. I de to første udtaler de, at jeg tager fejl, men de konstruerer nogle eksempler, der skulle vise, at der gives mere aktindsigt, og at der lempes.

- Men jeg er overbevist om, også efter at have nærlæst Justitsministeriets seneste notits, at oplysninger, der kan undtages efter den gældende ministerbetjeningsundtagelse, også kan undtages efter ministeriets lovudkast, siger Oluf Jørgensen.

Det har ikke været muligt at interviewe justitsminister Søren Pape Poulsen.

TIDSLINJE - OFFENTLIGHEDSLOVEN