Alliancen mellem De Radikale, SF og De Konservative om at få ændret den offentlighedslov, partierne selv var med til at vedtage i 2013, ser nu ud til at smuldre.
De Radikale og SF melder sig nemlig klar til at forlade forhandlingerne i Justitsministeriet og bryde forliget om offentlighedsloven, hvis der ikke kommer markant mere åbenhed på bordet.
Regeringen har præsenteret de to oppositionspartier for et lovudkast, der ophæver den omstridte ministerbetjeningsregel i offentlighedsloven, men som samtidig erstatter den med to andre bestemmelser.
Og det er slet ikke lempelser nok, lyder det fra De Radikale og SF:
- Der skal ikke være nogen tvivl om, at hvis vi ikke får mere åbenhed, så træder vi ud af forliget ved valget. Sådan er det, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.
Deadline grundlovsdag
Offentlighedsloven har især fået kritik for at mørklægge skiftende regeringers interne arbejdsgange og at gøre det sværere for journalister at kontrollere landets magthavere. Da loven blev vedtaget, skrev omkring 90.000 under på, at de var modstandere af loven.
Ifølge den radikale leder Morten Østergaard er regeringens udspil utilstrækkeligt og lever ikke op det, der står i regeringsgrundlaget.
- Det er ikke en væsentlig lempelse af offentlighedens adgang til at kigge ministrene efter i kortene. Derfor er det for os ikke nok til at holde sammen på forliget, siger han:
- Vi opfordrer regeringen til at tage et fuldt og ordentligt skridt, præcis som man lovede i regeringsgrundlaget. Gør man ikke det, så ser vi os nødsaget til at opsige forliget, siger Morten Østergaard.
I sommeren 2016 lancerede SF, De Radikale og De Konservative et fælles krav om, at offentlighedsloven skulle ændres senest inden for et år.
Hvis ikke det kunne lade sig gøre, ville de tre partier afsøge et alternativt flertal udenom forligskredsen bag offentlighedsloven, lød det i 2016.
Den deadline holdt som bekendt ikke, da De Konservative i november 2016 blev en del af den nye VLAK-regering og dermed reelt fraskrev sig muligheden for at gå enegang i spørgsmålet om offentlighedsloven.
De Konservative fik dog en passus om at lempe offentlighedsloven skrevet ind i regeringsgrundlaget, og siden har justitsministeren arbejdet med udformningen af et lovudkast.
En gråzone
I De Radikale og SF's øjne lægger det dog op til, at alt for mange dokumenter fortsat kan hemmeligholdes.
- Problemet er stadig, at styrelser og departementer kan sende oplysninger til et ministerium, som kan være af faglig art, og som kan være nyttig for offentligheden at kende til, men som hverken Folketinget eller pressen kan få adgang til:
- Man fjerner én paragraf, der egentlig mørklægger rigtig meget, og så indfører man to nye paragraffer, som mørklægger lige så meget. Så er vi jo ikke kommet videre. Vores ambition er mere aktindsigt, siger Pia Olsen Dyhr.
Hun nævner som et eksempel sagen om kvotekongerne, hvor offentligheden i hendes øjne kunne have fået mange flere oplysninger i forhold til, hvordan ministeriet og Fiskeristyrelsen har været involveret.
- Det havde været meget nyttigt for at få en ordentlig proces der, men det er ikke muligt i dag. Det er sådan noget, jeg gerne vil hindre i fremtiden, siger Pia Olsen Dyhr.
Ifølge Morten Østergaard er det største problem i lovudkastet, at regeringen ønsker at undtage oplysninger, som er en del af den interne beslutningsproces.
- Det er en gråzone, som vi er nervøse for vil blive fortolket i retning af, at alt muligt kan undtages, siger den radikale leder.
Det har ikke været muligt at interviewe justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der i en skriftligt kommentar til DR Nyheder udtaler:
- Vi har nu haft nogle gode møder i forligskredsen, som har spurgt ind til regeringens forslag. Og der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det forslag, regeringen har lagt på bordet, betyder en entydig lempelse af ministerbetjeningsreglen.
- Derfor ser jeg frem til den videre proces i forligskredsen, som selvfølgelig må drøfte partiernes konkrete tanker, udtaler justitsministeren.
TIDSLINJE - OFFENTLIGHEDSLOVEN
- •
2013: Venstre, De Konservative, SF, De Radikale og Socialdemokratiet vedtager offentlighedsloven, der ifølge daværende justitsminister Morten Bødskov (S) vil skabe mere åbenhed. Eksperter kritiserer loven hårdt, og 90.000 skriver under på, at de er modstandere af loven.
- •
Efteråret 2015: I oktober 2015 ændrer De Konservative og partiformand Søren Pape Poulsen holdning til offentlighedsloven. På et landsråd i Herning krævede han loven ændret.
- •
- Man må bare sige, at med den her lov er vi gået for langt, sagde Søren Pape Poulsen dengang i et interview med Politiken.
- •
Juni 2016: I samlet flok meddeler De Konservative, SF og De Radikale grundlovsdag, at offentlighedsloven skal ændres inden et år.
- •
November 2016: De Konservative bliver en del af den nye VLAK-regering og fraskriver sig reelt muligheden for at gå enegang i spørgsmålet om offentlighedsloven, som Venstre eksempelvis ikke har noget stort ønske om at ændre.
- •
Denne passus skrives ind i regeringsgrundlaget:
- •
- Når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler, hedder det i regeringsgrundlaget.
- •
Juni 2017: Selvom det er grundlovsdag, har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ikke fremlagt noget udkast til ændringer af offentlighedsloven.
- •
Februar 2018: Justitsministeren sender lovudkast til SF og De Radikale og indkalder til møde.