Han var som menigt folketingsmedlem og formand for den tidligere Venstre-regerings mindste støtteparti en højlydt fortaler for at lempe offentlighedsloven.
Men som justitsminister er Søren Pape Poulsen (K) blevet noget mere afdæmpet, og de igangværende forhandlinger om at ændre offentlighedsloven, hvor Pape sidder for bordenden, trækker i langdrag.
Sådan lyder kritikken fra både SF og De Radikale. De to partier vedtog sammen med S, V offentlighedsloven i 2013 og sidder derfor med ved forhandlingerne om en lempet udgave af loven.
- Det går langsomt fremad, men vi har brug for noget hast. Aftalen var, at vi inden sommeren skulle være færdige med et nyt forslag til en offentlighedslov, der åbner mere op, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.
Derfor må Søren Pape Poulsen se at ”komme i arbejdstøjet” og sætte afgørende skub i forhandlingerne, mener hun.
- Regeringen skal skynde sig lidt, hvis det skal nå at blive inden sommer. Vi mangler stadig et udspil. Det er helt tydeligt, at udfordringen bliver spørgsmålet om ministerbetjening, siger Pia Olsen Dyhr med henvisning til paragraf 24 i offentlighedsloven.
Taber ikke pusten over tempoet
Offentlighedsloven har især fået kritik for at mørklægge skiftende regeringers interne arbejdsgange og at gøre det svære for journalister at kontrollere landets magthavere. Da loven blev vedtaget, skrev omkring 90.000 under på, at de var modstandere af loven.
De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, er ligesom Pia Olsen Dyhr ikke imponeret over tempoet i de igangværende forhandlinger.
- Det går ikke hurtigere, end at vi alle sammen kan følge med. Det er små skridt fremad, og da det stadig går fremad, vil jeg tillade mig at være optimist. Men det er ikke sådan, at man taber pusten over det tempo, det foregår i, siger Morten Østergaard.
- Så jeg vil opfordre justitsministeren og resten af regeringen til at tage bestik af den politiske situation, der er, nemlig at der i Folketinget er et meget stærkt ønske om at få skabt væsentlig mere åbenhed. Det har regeringen jo også skrevet i sit regeringsgrundlag, så nu skal de tanker gøres til virkelighed, siger han.
Krav om lempelse er næsten to år gammel
For lidt over et år siden – op til grundlovsdag sidste år – lancerede SF, De Radikale og Konservative et fælles krav om, at offentlighedsloven skulle ændres senest indenfor et år. Altså grundlovsdag i år – som lå mandag i sidste uge.
Hvis ikke det kunne lade sig gøre, ville de tre partier afsøge et alternativt flertal udenom forligskredsen bag offentlighedsloven, lød det sidste år.
Den deadline holdt som bekendt ikke, da De Konservative i november sidste år blev en del af den nye VLAK-regering og dermed reelt fraskrev sig muligheden for at gå enegang i spørgsmålet om offentlighedsloven, som Venstre eksempelvis ikke har noget stort ønske om at ændre.
Det var dog allerede i oktober 2015, at De Konservative og partiformand Søren Pape Poulsen ændrede holdning til offentlighedsloven og på et landsråd krævede loven ændret.
- Man må bare sige, at med den her lov er vi gået for langt, sagde Søren Pape Poulsen dengang i et interview med Politiken.
Da Konservative sidste år gik i regering med Venstre og Liberal Alliance blev en passus om at lempe offentlighedsloven skrevet ind i regeringsgrundlaget:
- Når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler, hedder det i regeringsgrundlaget.
Pape håber på "god og bred aftale"
Det har ikke været muligt at få et interview med justitsminister Søren Pape Poulsen om kritikken fra SF og De Radikale, men i et skriftligt svar understreger han, at regeringen fortsat ønsker at lempe offentlighedsloven.
- Vi er lige nu i fuld gang med at forhandle om en ny offentlighedslov, og det er regeringens tilgang, at de nuværende regler skal lempes. Vi har netop fået en redegørelse, som belyser de hidtidige erfaringer med offentlighedsloven, og den danner grundlag for de politiske forhandlinger, siger Søren Pape Poulsen.
Det står dog ikke klart, hvornår justitsministeren forventer at kunne lande en politisk aftale.
- Vi nåede desværre ikke at få en aftale inden grundlovsdag, men jeg synes, det vigtigste er, at vi er nu i gang med at forhandle, og jeg håber, det vil munde ud i en god og bred aftale, siger han.
Det er særligt tre paragraffer – 22, 24 og 27 - i offentlighedsloven, som har været genstand for stor debat og hård kritik.
Paragraf om ministerbetjening står til ændring
Paragraf 22 dikterer, at retten til aktindsigt ikke omfatter eksempelvis en ministers kalender, mens paragraf 24 handler om såkaldt ministerbetjening og fastslår, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter mellem eksempelvis en minister og en underliggende styrelse.
Paragraf 27 betyder, at retten til aktindsigt heller ikke omfatter dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.
Ligesom regeringen har det for SF højeste prioritet at få lempet paragraf 24 om ministerbetjening, så borgere og medier kan få aktindsigt i dokumenter, efter at en sag er afsluttet.
Der skal simpelthen sættes en konkret ”udløbsdato” på, hvornår offentligheden kan få aktindsigt i eksempelvis tilblivelsen af en ny lov, mener SF’s formand.
- Når man har lavet en lov, så er der rigtig god mening i, at offentligheden efterfølgende kan kigge os over skulderen og se, om vi har gjort det rigtigt, siger Pia Olsen Dyhr.
De Radikale peger ligeledes på ministerbetjeningsreglen som en paragraf, der skal lempes markant, hvis partiet skal være med i en aftale om at ændre loven.
- For os er kosmetiske ændringer ikke interessante. Det, der skal til, er en væsentlig forbedring af offentlighedens indsigt i, hvad der foregår. Især omkring ministerbetjeningen, og det er også det, som er forhandlingernes kerne, siger Morten Østergaard.
- Det vigtigste for os er, at vi samlet set kan sige, at der er blevet væsentlig mere åbenhed, end der var under de regler, som vi selv var med til at vedtage, men som vi i dag kan se, desværre, har fået skabt alt for meget mørke, hvor der før var lys.