Hvis du skal læse international business på Copenhagen Business School eller molekylær biomedicin på Københavns Universitet, så er det ikke nok at have karakterbladet fyldt med karakterer i den høje ende af skalaen.
For at blive optaget på de to uddannelser er det nemlig nødvendigt helt at sprænge karakterskalaen: Hvor førstnævnte uddannelse kræver et gennemsnit på 12,3, så kræver sidstnævnte et snit på 12,1.
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) kalder de høje karakterkrav for glædelige.
- For det betyder jo, at vi har danske unge, som kan honorere høje krav, og som har gjort det fantastisk godt igennem gymnasiet, siger han.
Erhvervsliv vil af med karakterbonus
I det danske uddannelsessystem kan man gange sit karaktergennemsnit med 1,08, hvis man tager hul på en videregående uddannelse direkte efter gymnasiet. Det har selvfølgelig en betydning, når vi taler om karakterkrav på mere end 12.
Hos Dansk Erhverv mener uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen ikke, at bonussystemet giver nogen mening.
Ifølge hende sender det helt forkerte signaler til de unge, når det for eksempel er langt sværere at komme ind på molekylær biomedicin, end det er at blive optaget på eksempelvis matematik eller fysik, hvor der i dag er stort set frit optag.
- Selvom molekylær biomedicin uden tvivl er et svært studium, så er det ikke nødvendigvis sværere end de to andre fag, siger Mette Fjord Sørensen, der opfordrer uddannelses- og forskningsministeren til at sløjfe bonusreglen.
Minister: Fint med høje krav
Esben Lunde Larsen vil i august og september mødes med uddannelsesinstitutionerne og diskutere, hvordan man skruer optagelsessystemet mest hensigtsmæssigt sammen.
Her skal de blandt andet se på, hvilken rolle optagelsessamtaler skal spille.
- Men grundlæggende synes jeg ikke, det er et problem, at vi har meget høje krav i Danmark, siger ministeren.
Afviser karakterloft på 7
Han afviser på forhånd et tidligere forslag om, at et karaktergennemsnit på 7 suppleret med samtaler og optagelsesprøver skal være nok til at komme ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1.
- Vi synes, at det er fantastisk vigtigt, at unge i gymnasiet stræber så meget, som de overhovedet kan for at få gode karakterer, siger Esben Lunde Larsen.
Han mener, at det vil give en social skævvridning, hvis man skal konkurrere på samtaler. Derfor fastholder han, at kvote 1-systemet er regeringens foretrukne måde at optage studerende på.
- Som studerende i gymnasiet har alle lige forudsætninger for at kæmpe sig til gode karakterer, siger han.
Hver fjerde fik afslag
Flere end 65.000 er i år blevet optaget på en videregående uddannelse, og det tal er højere end nogensinde.
Samtidig må hver fjerde ansøger dog med skuffelse konstatere, at drømmestudiet i hvert fald i denne omgang er uden for rækkevidde. Dermed er der blevet givet det højeste antal afslag siden 1997.
De mange afslag er ifølge uddannelses- og forskningsministeren en naturlig konsekvens af, at så mange i år har søgt ind på en uddannelse.
Ifølge ham er det mest problematiske i tallene, at halvdelen af dem, der ikke er kommet ind, ikke har haft karaktersnittet og ikke har opfyldt adgangskravene til den uddannelse, de har søgt ind på.
- Så det har bare givet en masse 'fyld' i systemet, siger Esben Lunde Larsen, der opfordrer de skuffede ansøgere til at vælge en anden uddannelsesretning eller måske dreje blikket mod en anden landsdel.