De burde ligge under dynen. Men klokken 00.01 i nat sad tusindvis af neglebidende studerende foran deres computere og ventede på det magiske svar: er jeg optaget eller afvist?
- Kom nu. Load det.
- Hvorfor vil det ikke det, råber Marcus Duch mindre desperat, da NemId driller og ikke vil lukke det digitale svar fra studieoptaget op.
- Bliver det bedre af, at jeg trykker hårdere?
Se herover hvordan det gik for Marcus og Jonathan. (Foto: DR)
Marcus Duch har søgt ind på henholdsvis International Business and Politics på CBS og statskundskab i Aarhus på både kvote 1 og 2. Og han har meget på spil, fordi hans 1. prioritet på CBS kræver et meget højt snit.
Hans ven Jonathan Clemens Struve Justesen er derimod ret sikker på, at han bliver optaget på idéhistorie på Aarhus Universitet.
Efterhånden bliver de få minutter til mange. Og derfor ringer Marcus klokken kvart i 1 til studievejledningen:
- De sagde, at de er lukkede lige nu.
- Det giver nok også meget god mening.
Se hvordan det gik Marcus og Jonathan i tv-reportagen i toppen af denne artikel.