Der er noget helt galt med optagelsessystemet til de videregående uddannelser, når man nu bliver nødt til at sprænge karakterskalaen, hvis man enten vil læse ’International Business’ på CBS eller ’molekylær biomedicin’ på Københavns Universitet.
Det mener Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, efter adgangskvotienterne til de videregående uddannelser i nat blev offentliggjort.
Her kom det frem, at der nu er to videregående uddannelser, hvor man skal have et snit på mere end 12 – som ellers er den højeste karakter i skalaen - for at blive optaget.
Men det giver ingen mening, at adgangskvotienterne nu er blevet så høje, mener hun. Derudover sender det "nogle helt forkerte signaler" til de unge om, at det er langt sværere at læse molekylær biologi end eksempelvis matematik og fysik, hvor der stort set er frit optag i dag.
- Selvom molekylær biomedicin uden tvivl er et svært studium, så er det ikke nødvendigvis sværere end de to andre fag, siger hun.
Reglen bør fjernes
Mette Fjord Sørensen mener, at det er den såkaldte 1,08-bonusregel, der har været med til at puste adgangskravene kunstigt op. Bonusreglen giver gymnasieeleverne mulighed for at gange deres eksamensgennemsnit med 1,08, hvis de begynder på en videregående uddannelse seneste to år efter de har forladt gymnasiet.
- Den regel er bare ikke særlig hensigtsmæssig, og derfor vil jeg opfordre uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen (V), red.) og de andre politikere til at fjerne den helt, siger hun.
Men hvis de unge ikke skal belønnes for at komme hurtigere i gang med deres studie, skal de så slet ikke belønnes for noget?
- Man må gerne blive belønnet, hvis man har taget nogle ekstra fra på A-niveau i gymnasiet. Men 1,08-reglen siger ikke noget om de unges kompetencer. Den belønner dem bare for, at de kommer hurtigere i gang. Man bliver jo allerede belønnet ved, at man får det sjette SU-år med, hvis man går hurtigt i gang med en videregående uddannelse, siger Mette Fjord Sørensen.
Karakter skal vægtes
Hos Dansk Erhverv så man også gerne, at man begyndte at vægte karaktererne, så det bliver de karaktererne i de adgangsgivende fag, der bliver afgørende for, om man kan komme ind på en videregående uddannelse eller ej.
- Hvis man eksempelvis skal læse statskundskab, så skal blandt andet have matematik på B- og dansk på A-niveau. Derfor ved vi allerede hvilke kompetencer, der er kernen i uddannelsen. Hvis vi nu vægtede karaktererne i dag fag højere i forbindelse med optagelsesprocessen, så gør det ikke det helt store, om man eksempelvis var virkelig, virkelig dårlig til tysk eller billedkunst i gymnasiet, når man alligevel ikke skal bruge de kompetencer til noget, siger Mette Fjord Sørensen.