Der er egentlig ikke tale om en stor gruppe, som opholder sig på tålt ophold i Danmark.
Alligevel har skiftende politikere og ministre gjort deres for at stramme reglerne og gøre livet så utåleligt som muligt for dem på tålt ophold.
Så sent som i dag meddeler udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) efter pres fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at regeringen nu vil stramme reglerne yderligere.
Ændringerne indebærer, at alle personer på tålt ophold skal flyttes til et nyt udrejsecenter for afviste asylansøgere, Kærshovedgård ved Ikast.
Inger Støjbergs plan er, at personer på tålt ophold i Danmark skal have sværere ved at leve et normalt liv.
Der har i dansk udlændingelovgivning længe været regler for det såkaldt tålte ophold for udvisningsdømte udlændinge, men det var først i 2002, at man indførte en opholds- og meldepligt.
Udlændinge på tålt ophold skulle fra da af melde sig hos politiet hver 14. dag.
Fra 9 til 69 på 16 år
Allerede i starten af årtusindet var det tålte ophold dog et politisk betændt emne.
Socialdemokraterne og SF havde i 2000 eksempelvis et opgør om, hvorvidt man efter halvandet år på tålt ophold skulle have ret til en opholdstilladelse i Danmark.
Det mente SF ”af hensyn til samfundet”, men Socialdemokraterne sagde nej i en tid, hvor Dansk Folkeparti med en hård udlændingepolitisk kurs var begyndt at kapre S-vælgere.
Ved udgangen af 2000 var der ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet blot ni personer på tålt ophold i Danmark. Det tal er siden steget og topper i dag med 69 personer.
De 69 personer er dømt for så forskellige former for kriminalitet som narkotikakriminalitet, vold og butikstyveri.
De kommer fra Afghanistan, Algeriet, Bosnien-Hercegovina, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Irak, Iran, Kina, Libanon, Libyen, Somalia, Sri Lanka, Syrien og Tyrkiet. Der er desuden et antal statsløse på tålt ophold i Danmark.
Hærchefen fra Irak og tunesersagen
Der har over årene været en række historier i medierne om de personer, der befinder sig i Danmark på tålt ophold.
Mest kendt er nok den irakiske hærchef fra Sorø, Nizar al-Khazraji, som var mistænkt for massedrab på irakiske kurdere under Saddam Husseins diktatur i Irak.
Han er siden forsvundet ud af Danmark, efter at de danske myndigheder begyndte at interessere sig for hans mulige medvirken i massedrab.
I 2008 fik den såkaldte tunesersag også stor opmærksomhed.
Det skete efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) anholdt en dansk-marokkaner og to tunesere. De var mistænkt for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, som tegnede en af de 12 omstridte Muhammed-tegninger. De to tunesere blev udvist, men fik tålt ophold.
Dansk Folkeparti blev så fortørnede over sagen, at partiet som et led i finanslovsforhandlingerne i 2008 stillede krav til den daværende VK-regering om en særlov, den såkaldte tuneserlov.
Tuneserloven betød, at udlændinge på tålt ophold fremover skulle melde sig dagligt hos politiet i stedet for hver 14. dag, som reglerne indtil da havde krævet.
Fodlænke
For to år siden nedsatte daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) en arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne for at skærpe straffen for de dengang 67 udlændinge, der befandt sig i Danmark på tålt ophold.
Det kom i kølvandet på tal fra 1. oktober 2014, der viste, at var 35 personer på tålt ophold var sigtet 3.515 gange, altså over 100 gange hver, for at bryde deres meldepligt.
Arbejdsgruppen skulle blandt andet undersøge muligheden for at skære i ydelserne for folk på tålt ophold, og om det var muligt at udstyre dem med fodlænke – hvilket Inger Støjberg nu også vil have.
Samme Inger Støjberg indstillede dog arbejdsgruppens arbejde, da Venstre-regeringen sidste år trådte til, men et flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ville med et beslutningsforslag presse ministeren til at genoprette arbejdsgruppen.
Beslutningsforslaget er på dagsordenen i folketingssalen i dag, men med sin udmelding om yderligere stramninger for personer på tålt ophold ser Inger Støjberg ud til at afværge det flertal.