Børn med særlige behov som autisme og ADHD er blevet flyttet fra specialklasser ud i den almindelige undervisning.
Og nye skolebørn med fysiske eller psykiske vanskeligheder er begyndt i 0. klasse på almindelige folkeskoler frem for specialskoler.
Den bevægelse har været i gang landet over, siden Folketinget i 2012 vedtog en ny lov. Med den ville politikerne sikre, at børn med særlige behov i mindre grad skulle modtage specialundervisning.
Her fem år senere er meldingen fra folkeskolelederne, at det går godt med at inkludere børn med særlige behov i den almindelige undervisning.
Det svarer 7 ud af 10 folkeskoleledere i en rundspørge foretaget af DR med svar fra 489 folkeskoleledere.
6 ud af 10 svarer samtidig, at det går bedre med inklusionen end for fire år siden, hvor inklusionsloven fortsat var ny.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Forskningsleder på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, har som inklusionsekspert fulgt inklusionsprocessen tæt.
Han er enig med skolelederne i, at det overordnet går i den rigtige retning og bedre end for fire år siden.
- Man havde nogle meget store udfordringer, da inklusionsprocessen startede. Men efterhånden har man fået sat ind, så man kan inkludere flere og flere børn og også har fået de rigtige specialpædagogiske kompetencer på skolerne, siger han.
Forskel på børn fysiske og psykiske handicap
Andreas Rasch-Christensen peger dog samtidig på, at der fortsat er problemer på mange skoler. Det lægger skolelederne heller ikke selv skjul på.
I rundspørgen oplyser mere end halvdelen, at de har oplevet, at det en eller flere gange ikke er lykkedes at inkludere en elev med særlige behov på deres skole.
Særligt har de haft problemer med at inkludere børn med autisme og ADHD, mens de færreste har haft problemer med elever med fysiske handicap.
Det kommer ikke bag på Andreas Rasch-Christensen.
- Det er nemmere at inkludere børn med fysiske handicap, fordi vi præcis ved, hvad der skal til for at støtte dem. Hvor det kan være sværere med børn med sociale vanskeligheder at finde ud af, hvilke greb man skal ty til, siger han.
Andreas Rasch-Christensen oplever gennem sit arbejde, at de almindelige folkeskoler især har svært ved at rumme elever med autisme.
- Det kræver et vist antal voksne og trygge rammer. Børn med autisme er meget følsomme over for uro i klassen og strukturer, der skifter, nye lærere og pædagoger. Der er ikke ret mange skoler, der har rammerne for at inkludere børn med autisme, fordi det kræver mange ressourcer, siger han.
Opskriften på inklusionssucces
Da inklusionsloven trådte i kraft i 2012, fulgte der samtidig et krav om, at 96 procent af alle kommunens folkeskoleelever skulle indgå i den almindelige undervisning.
Det krav blev droppet af V-regeringen i 2016. Det har gavnet inklusionen, vurderer Andreas Rasch-Christensen, fordi der nu er mere fokus på eleverne frem for måltallet.
Han tror på, at det fortsat kan komme til at gå endnu bedre med inklusionen. Men der skal ifølge ham en særlig opskrift til:
- Det kræver helt specifikke greb. Der skal være nok voksne, der skal være de nødvendige specialpædagogiske kompetencer, man skal ikke gøre det for hurtigt, og man skal arbejde tæt med forældrene.