Hjemme hos 9-årige Josefine Baden Haagensen hænger en ugeplan på væggen.
Det er ikke et almindeligt skoleskema eller en madplan. Det er en plan, der er skræddersyet til den niårige pige af hendes forældre.
- Mandag er mor ikke hjemme. Der er hun i aftenvagt, og jeg skal i skole. Det står der, forklarer Josefine Baden Haagensen, mens hun peger på planen.
- Og torsdag skal jeg til spring.
Josefine Baden Haagensen har infantil autisme. Derfor er det vigtigt for hende at have faste strukturer i sin hverdag, og det hjælper planen med.
- Ellers bliver jeg meget forvirret. Så bliver jeg sur og ked af det, forklarer hun.
Begyndte i almindelig folkeskole
Da Josefine Baden Haagensen skulle begynde i 0. klasse for to år siden, begyndte hun i en almindelig folkeskoleklasse på den lokale skole i Lejre Kommune.
Dermed er hun en af flere tusind skoleelever med særlige behov i Danmark, der er begyndt i almindelig undervisning frem for i en skole eller klasse med specialundervisning.
Der er kommet flere af dem – særligt siden 2012, hvor et flertal i Folketinget besluttede, at børn med særlige behov i mindre grad skal gå i specialklasser og specialskoler. Dermed er der færre børn, der får specialundervisning.
I en ny rundspørge foretaget af DR med svar fra 489 skoleledere svarer 7 uf af 10, at det går godt med inklusionen, og et flertal mener, at det går bedre end for fire år siden.
Men mere end halvdelen af skolelederne svarer samtidig, at de har oplevet, at det en eller flere gange ikke er lykkedes at inkludere en elev med særlige behov på deres skole. Og at det især er børn med diagnoserne autisme og ADHD, de oplever som sværest at inkludere.
32 elever i en klasse
I Josefine Baden Haagensens klasse i den lokale folkeskole var der 32 elever, og Josefine Baden Haagensen havde det ikke godt.
- Det larmede rigtig meget, og jeg kan ikke koncentrere mig, når det larmer, fortæller hun.
- Så føles det bare som om, alle skriger.
Hendes mor, Christina Haagensen, husker også tydeligt sin datters skolestart.
- Hun vil ikke spise, hun piller i sine fingre, så de bløder, piller i sine tæer, så der går betændelse i dem og bider sig i kinden. Hun stresser fuldstændigt ud, siger hun.
Flyttede skole
Efter et halvt år i den lokale folkeskole valgte familien af flytte Josefine Baden Haagensen til en privatskole med kun 10 elever i klassen.
Men det hjalp ikke meget, og privatskolen skrev til familien, at den ikke længere kunne have Josefine Baden Haagensen i skolen, og at de anbefalede en specialskole. Herefter bad Christina Haagensen og hendes mand kommunen om hjælp.
Selvom privatskolen ikke kunne rumme Josefine Baden Haagensen, var kommunens indstilling, at Josefine Baden Haagensen igen skulle begynde på den lokale folkeskole igen.
- Da blev jeg bare…det gør jeg bare ikke, husker Josefine Baden Haagensen.
Kommunaldirektør i Lejre Kommune, Inger Marie Vynne, erkender i dag, at kommunens indstilling var forkert.
- Man kan altid være bagklog, men Josefine skulle ikke være startet på den lokale skole, for vi var ikke i stand til at møde hendes behov i tilstrækkeligt omfang, siger hun.
På børnepsykiatrisk klinik
Christina Haagensen fortæller, at det allerede blev værre for hendes 9-årige pige, da hun fik at vide, at hun skulle tilbage til den lokale folkeskole. Det blev for eksempel igen svært for forældrene at få hende til at spise.
Derfor tog de deres datter med til hendes praktiserende læge, der kontaktede Børnepsykiatrisk Klinik i Roskilde.
Efter at have set pigen i begyndelsen af august 2016 sendte en afdelingslæge og en psykolog fra klinikken en underretning til Lejre Kommune, hvor de skrev:
- •
”Ved forsamtale i børnepsykiatrisk klinik den 3.8.16 med Josefine og hendes forældre blev vi bekymrede for den nuværende plan for Josefines skolegang. Vi vurderer, at det kan indebære en risiko for Josefines trivsel, helbred og udvikling at begynde i en almindelig folkeskoleklasse uden støtte”
- •
”Vi finder det i børnepsykiatrisk klinik uhensigtsmæssigt at udsætte Josefine for den belastning det vil være for hende at indgå i en normal skoleklasse uden støtteforanstaltninger. Grundet Josefines aktuelle spisevægring og hendes historik med hjertestop pga. stress er vi særligt bekymrede for Josefines fysiske og psykiske trivsel."
Fortsatte i almindelig klasse
Trods bekymringen fra forældrene og fra Børnepsykiatrisk Klinik gav Lejre Kommune ikke Josefine Bade Haagensen et andet skoletilbud.
- Josefine slog, hun sparkede, hun spyttede, hun gik fra skolen, selvom hun vidste hun ikke måtte. Hun bed sig selv i kinden, så hun var helt hudløs, husker Christina Haagensen.
Efter to måneder fik Josefine Baden Haagensen diagnosen infantil autisme, der blandt andet betyder, at hun har brug for tydelighed, forudsigelighed og ro omkring sig.
Herefter gav Lejre Kommune det specialundervisningstilbud til Josefine Baden Haagensen, som forældrene længe havde ønsket. En skole, der er specialiseret i at tage sig af børn med autisme.
Lejre Kommune undskylder
Josefine Baden Haagensens forældre har i dag fået en undskyldning af Lejre Kommune, og kommunaldirektør Inger Marie Vynne håber ikke, at noget lignende vil gentage sig.
- Jeg synes ikke, at vi har håndteret sagen godt, når jeg ser på det i bakspejlet. Så havde jeg ønsket, at vi havde håndteret den anderledes.
Hvad har I lært?
- Vi har lært, at det er meget vigtigt at lytte til, hvad forældrene siger og den viden, de har om deres barn. Det er vigtigt med et godt samarbejde, og det har vi ikke været i stand til at etablere i tilstrækkelig grad i den her sammenhæng.
Så I på Josefines behov?
- Ja, men vi så forkert. Og det er vigtigt at have børneperspektivet, når man taler inklusion.
Må høre musik under matematik
Nu er der gået et år i den nye skole for børn med autisme. Og selvom der stadig er udfordringer, er Josefine Baden Haagensen i dag glad for at gå i skole.
- Der er ikke så mange børn på min nye skole, og vi er kun en lille klasse, fortæller hun.
- Og når vi har matematik eller dansk, må jeg høre musik imens. Og jeg må gerne gå ud og tage noget luft.
Christina Haagensen kan også se flere gode forandringer hos sin datter.
- Hun bider ikke sig selv. Hun er glad, hun er rolig, og hun er faktisk både i faglig og personlig udvikling.