På Skolen i Sydhavnen i København er skoleleder Morten Biering fortaler for, at børn med særlige behov som autisme og ADHD så vidt muligt skal gå i helt almindelige folkeskoler.
- Når det går godt, kommer børnene i trivsel, siger han.
Men hans erfaring er, at ikke alle elever trives med at gå i en almindelig skole som Skolen i Sydhavnen.
Morten Biering forklarer, at det for eksempel kan være elever, der i affekt ikke forstår, hvad der foregår omkring dem:
- De stikker af eller kaster med stole eller løber ind og slår på nogen af de andre børn, fordi de ikke kan håndtere situationen. Der skal lærerne sikre, at de ikke gør skade på sig selv eller andre. Det kræver rigtig meget overvågenhed. Hvis barnet stikker af, må man lade de andre sidde. Står man alene i en tredje klasse med 25 børn, så går det jo ud over de andre.
Lang proces at indstille elev
To til tre gange hvert år når Skolen i Sydhavnen frem til, at det vil være bedst for en elev at gå i et specialundervisningstilbud, forklarer Morten Biering.
Beslutningen bliver ifølge skolelederen truffet efter en længere proces, hvor lærere, psykologer og pædagoger uden succes har forsøgt at støtte barnet til at få en god hverdag i den almindelige skole.
Når beslutningen er truffet, indstiller Morten Biering til Københavns Kommune, at eleven bør flyttes. Men det er ifølge Morten Biering ikke altid, at kommunen siger ja.
58 skoleledere: Vi blev afvist
Samme oplevelse har en række andre skoleledere også.
Inden for de sidste fire år har mindst 58 folkeskoleledere i 32 forskellige kommuner oplevet, at kommunen har afvist at flytte af en eller flere elever, som skolen har indstillet til et specialundervisningstilbud.
Det svarer de 58 skoleledere i en ny rundspørge foretaget af DR med svar fra 489 af landets folkeskoleledere. Seks af dem er skoleledere i Københavns Kommune.
’Afslag er op ad bakke’
Ifølge Morten Biering har der været forskellige grunde, når kommunen har givet afslag.
Han forklarer, at han ligesom andre skoleledere i rundspørgen har oplevet, at det handler om økonomi eller pladsmangel, men også, at kommunen i nogle tilfælde er uenig i, at en elevs udfordringer er store nok til, at han eller hun skal flyttes.
Det er hårdt for alle parter, når der efter en lang proces kommer et afslag, siger Morten Biering.
- Afvisningerne er virkelig et gok i nødden. De medarbejdere, der står med opgaven, er på overarbejde med sådan et barn. Når de får at vide, at sådan et barn skal blive, er det op ad bakke og frustrerende på mange måder, fordi vi håber det bedste for det her barn.
- Når vi når der til, at vi tager en beslutning om, at nu indstiller vi, så håber vi også rigtig meget for barnets skyld at det lykkes, men også for de andre børn, der bliver forstyrret.
Burde I altid få et ja?
- Nej, men i langt de fleste tilfælde burde vi. Nogle gange siger forvaltningen: Prøv igen! Nogle gange virker det. Men for det meste virker det ikke, og det er rigtig alvorligt for børnene, fordi de bliver endnu mere stressede.
Bedst for barnet
I DR's rundspørge svarer fem skoleledere fra Københavns Kommune foruden Morten Biering, at de har oplevet, at kommunen har afvist deres indstilling om at flytte et barn med særlige behov til et specialtilbud.
Centerchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, Camilla Ottsen, har svaret skriftligt på DR’s spørgsmål om Morten Biering og de andre fem skolelederes oplevelser af at blive afvist. Hun skriver:
- I Københavns Kommune har vi en bred vifte af tilbud til børn, og når skolerne vurderer, at et barn har brug for et specialtilbud henvender de sig til vores centrale visitationsudvalg.
- Det kan ske – at i processen med at få afklaret – hvad der er bedst for barnet, at visitationsudvalget peger på en anden løsning. Det vil altid bero på baggrund en faglig vurdering. Hvis der peges på en anden løsning, kan jeg godt forestille mig, at det kan opleves som en afvisning.
Nogle skoleledere – også i Københavns Kommune - nævner begrundelser som økonomi. At der sidst på året kan være tomme kasser – og at det derfor kan være ekstra svært at få godkendt en flytning i slutningen af året. Er det noget, I kan genkende?
- Jeg kan genkende, at hvis vi visiterer til en specialeskole i slutningen af et skoleår, så kan vi på baggrund af en vurdering af, hvad der er bedst for barnet anbefale, at barnet først skifter i forbindelse med skoleårets start.