Der var et rådhus, et ældrecenter, en musikskole, en tandklinik og et bibliotek i Horslunde i 2010. Nu er alle stederne lukket i den lollandske landsby.
Det er især landsbyer og de mest landlige dele af Danmark, der har mistet kommunale job såsom lærere, socialrådgivere og sosu-assistenter.
Hver femte kommunale arbejdsplads og over 8.000 stillinger er forsvundet fra landområderne fra 2010 til i dag.
Det viser en ny særopgørelse fra Danmarks Statistik, der bygger på kommunernes egne indrapporteringer, som DR har analyseret.
Kommunerne har også sparet stillinger væk i byerne, men slet ikke i samme grad. I byerne er omkring hvert fjortende kommunale job forsvundet fra 2010 til 2017.
Tallene viser en klar tendens, vurderer to kommunalforskere. Kommunerne centraliserer og har lukket skoler, plejehjem og mange andre ting i de mindre byer og landsbysamfund.
- De offentlige arbejdspladser er flyttet fra yderkanten til centerbyerne, konkluderer Egon Noe, leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
Han vurderer, at centraliseringen rammer nogle landsbyer hårdt.
- Når man flytter offentlige arbejdspladser, sender man det signal, at her er et sted under afvikling. Det skaber en lavineeffekt, hvor huspriser falder, og folk ikke tør flytte til landet, fordi de er bange for, at de ikke kan sælge huset igen, siger han.
Lis Jensen har på nærmeste hold oplevet, hvordan kommunale job forsvandt i landsbyen Horslunde. Hun var sosu-hjælper på ældrecentret, der lukkede.
- Jeg synes, det er rigtig trist, at man lukker ned for alting i det små yderområder. De bliver affolkede og spolerede, mener hun.
Centraliseringen begyndte for alvor med kommunalreformen for ti år siden, forklarer kommunalforsker Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Men for landområderne har udviklingen en bagside, mener han.
- Når skolen, biblioteket og det gamle rådhus lukker, bliver det ikke så interessant at slå sig ned i området. Den tilbagegang, man ser, når borgere flytter væk, bliver forstærket, siger han.
Da ældrecentret lukkede i Horslunde
Lis Jensen viser rundt på sin gamle arbejdsplads i Horslunde, hvor de ældre for længst er flyttet væk. Stuerne er nærmest tomme, men glemt i et hjørne står en standerlampe med gylden skærm og flæser på kanten. På væggen hænger maleriet af en vejrbidt Skagensfisker med hvidt skæg og pibe i mundvigen.
Lis Jensen fortæller om juleaftner på ældrecentret, påskebazar, foredrag og stunder med vendespil og lotteri. Og så var der den gamle mand, der dyrkede lavendler og tomater, før plejehjemmet blev nedlagt.
- Det var et dejligt sted at være, men så begyndte det hele at krakelere, husker hun og tænker tilbage på den sidste stressende tid.
Kommunerne skulle centralisere
Men det nytter ikke at være nostalgisk.
Tiden kan ikke blive skruet tilbage til før kommunalreformen, hvor der var flere job i de mindre byer, mener Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Tankegangen bag kommunalreformen var, at der skulle centraliseres – og det har man gjort, for Lollands økonomi har været presset, forklarer han.
- Vi kan ikke bruge to kroner, når vi kun har én. Dagsordenen drejer sig om økonomien, og man har tænkt på at rationalisere driften, siger han.
Mange kommuner har været tvunget til at effektivisere, fordi økonomien er presset, oplyser Kommunernes Landsforening (KL) i en mail. Her kan det være nødvendigt at centralisere, for små daginstitutioner, plejehjem og skoler er dyrere per bruger end større.
Der er heller ikke længere behov for så mange kommunalt ansatte på landet som tidligere, lyder forklaringen fra kommunernes organisation. Mange indbyggere flytter fra land til by, og når der er færre børn og ældre på landet, er der også behov for færre skolelærere og sosu-assistenter. På den måde flytter de kommunale job efter befolkningen.
Der kan ifølge KL også være faglige fordele ved, at arbejdspladserne bliver større. Er man for få medarbejdere, kan det gå ud over fagligheden.
Centralismen er hovedskurken
Men det er ikke rimeligt, at man afvikler dele af Danmark, mener Henriette Spandet Jensen. Hun er kandidat for SF på Lolland og kalder centralismen for en "hovedskurk."
- Jeg forstår ikke, hvad borgmesteren laver. Servicen bliver meget dårligere, siger hun og mener ikke, at det er rimeligt, at de kommunalt ansatte især forsvinder fra landsbyer, som ifølge hende får ringere kommunale tilbud.
- Alle borgere betaler ind til kommunen. Det må man gerne mærke. Man skal understøtte borgerne, hvor de er, mener hun.
Horslunde savner politikernes støtte
Horslunde er nu ikke helt sygnet hen, selvom mange kommunale job er forsvundet. Der er i dag frisør og VVS-firma i den gamle materielgård, kulturhus i den tidligere produktionsskole og en legeplads, hvor det gamle rådhus lå.
- Vi er mange ildsjæle i Horslunde, men vi kan ikke gøre det alene. Vi skal have politikerne til at tro på vores lokalsamfund, siger Ole Bruun, formand for borgerforeningen i Horslunde.
Skolen har løbende været truet af lukning, og borgerforeningen vil gerne have politisk ro om den.
- Hvis man køber hus, skal man kunne tro på, at der findes en daginstitution og skole. Det har vi bedt politikerne om.
Det gode liv i landsbyerne bliver glemt
Kommunerne har et ansvar for, at der skal være mulighed for et godt liv i alle dele af kommunen, mener professor Egon Noe. Problemet er, når politikere synes, at landområder er besværlige, siger han.
- Man har glemt, hvad landdistrikterne er for en ressource. Man har glemt, at mange gerne vil bo på landet, fordi der er et rigtig godt liv med natur, og mange steder har der været en god, tryg skole.
Det er ikke en naturlov, at så meget liv skal flytte fra landet til byen, mener professoren. Det drejer sig om ideologi og politiske valg. Her er der forskel på, hvor højt byrådene prioriterer landsbyerne.
Martin Damm (V), formand for KL, mener, at byrådene forsøger at skabe en god udvikling alle steder i kommunen. Men man skal tage hensyn til økonomi og faglighed på den ene side og landsbysamfundene på den anden.
- Alle kommuner har et ønske om at holde liv i landsbysamfundene, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Det er altid en meget vanskelig politisk prioritering at lukke mindre institutioner, og de folkelige protester med institutionslukninger er ofte ganske omfattende, skriver han i en mail.
Vi står over for en grundlæggende politisk diskussion af, hvad der skal ske i landdistrikterne, mener kommunalforsker Roger Buch.
- Nogle synes, at det er et problem, at danskerne samler sig omkring de større byer i kommunerne og især de to nationale centre København og det østjyske bybånd omkring Aarhus. Andre vil sige, at det bare er en helt naturlig proces. Processen har været i gang i mange hundrede år, og derfor er der ikke noget, der tyder på, at udviklingen vil vende og begynde at gå den anden vej, siger han.
Om opgørelsen
- •
Danmarks Statistik har udtrukket kommunalt ansatte i de enkelte postnumre. Tallene bygger på kommunens egne indrapporteringer, men de opgør ikke altid helt præcist, hvor medarbejderne arbejder.
- •
DR har dog kontrolleret flere postnumre, hvor udviklingen alle steder stemmer. KL og kommunalforskere genkender tendensen med, at der er centraliseret.
- •
Kommunerne har særligt været upræcise med at oplyse, hvor fem faggrupper arbejder henne. Det gælder for rengøring, sundhedspleje/hjemmesygepleje/jordmødre, hjemmehjælp, dagplejemødre og aldersintegrerede institutioner.
- •
Danmarks Statistik har derfor anbefalet at tage de fem faggrupper, som dækker omkring hver femte kommunale job, ud af beregningerne. Det har DR gjort. På den måde bliver der tegnet et mere præcist billede af udviklingen, og det er de tal, som bruges i artiklen. Men også når de fem faggrupper er med i analysen, er konklusionen den samme: De kommunale job er centraliseret.
- •
Nogle af de kommunale stillinger, der er blevet nedlagt, kan være udliciteret til private aktører. For eksempel vælger mange ældre privat hjemmehjælp frem for kommunal. Der findes dog ikke præcise opgørelser over, hvor stort omfanget er.
- •
Læs mere om undersøgelsen i grafikkerne.