Hovedbyen vandt kampen om indbyggerne. I land- og yderkommunerne har det postnummer, som huser den største by og ofte også rådhuset, i gennemsnit fået to procent flere indbyggere siden kommunalreformen.
Til gengæld har de øvrige dele af kommunerne, som ligger væk fra hovedbyen, mistet én ud af 33 indbyggere fra 2007 til 2016.
Det viser særudtræk fra Danmarks Statistik, som DR har analyseret.
Ifølge to kommunalforskere er opgørelsen udtryk for, at kommunalreformen har sat skub i en centralisering omkring kommunernes største byer.
- Det var ikke planen med reformen at affolke dele af landet, men det burde have været oplagt for enhver, at det ville ske. Landdistrikterne har fået accelereret tilbagegangen, siger Roger Buch, forskningschef med speciale i kommunalpolitik og -reformen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Siden reformen er flere hundrede daginstitutioner, skoler og en del biblioteker og borgerserviceafdelinger lukkede, oplyser Roger Buch, der henviser til undersøgelser på området, som blandt andre KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - står bag. Den offentlige service har samlet sig omkring hovedbyerne, konkluderer han på den baggrund.
Op til reformen var mange borgere bekymrede for centraliseringen, fortæller Egon Noe, som er professor og centerleder på Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.
- Til en vis grad har skeptikerne fået ret. Kommunalreformen har betydet, at flere ting er samlet i centerbyerne, siger han.
Presset på alt det lokale stiger
Der er mange eksempler på, at kommunens største by voksede eller undgik tilbagegang, mens befolkningen skrumpede i andre dele af kommunen. Det gælder blandt andet for Struer, Holstebro, Guldborgsund og Viborg Kommuner.
Udviklingen kan være ubehagelig for dem, der bor i de ramte randområder i kommunerne, fortæller Roger Buch.
- Når naboerne flytter, er det mindre attraktivt at bo i en landsby. Alting får sværere ved at overleve, når der er færre indbyggere. Det gælder den lokale købmand, daginstitution, skole og den lokale hvad som helst. Den negative spiral forstærker sig selv, siger han.
Forsvinder der først mange indbyggere i et område, spiller det ind på mange forhold, fortæller Egon Noe.
- Når der er mange huse til salg, falder priserne, og så bliver indbyggerne i områderne fattigere. Hvis man ikke kan sælge, kan det være en form for stavnsbinding, siger han.
Samtidig betyder færre indbyggere ringere service og dårligere offentlig transport, vurderer eksperterne.
Centralisering giver lange køreture
Thyholm er et af de postnumre, som har mistet mange indbyggere. Helt præcis hver ottende siden 2007, mens kommunens hovedby, Struer, er vokset.
Tidligere havde Thyholm blandt andet borgerservice, men det har byen ikke mere, fortæller Victor Nielsen, formand for Hvidbjerg og Omegns Borgerforening.
Argumentet for at flytte jobbene til Struer var, som Victor Nielsen husker det, at der var langt, når medarbejdere fra Struer skulle køre til Thyholm. Men:
- Der er åbenbart længere fra Struer til Thyholm end fra Thyholm til Struer, konstaterer han.
Han oplever, at politikerne ofte taler om Struer, men at det nogle gange kun gælder byen Struer – ikke hele kommunen.
- Vi kan godt føle os lidt udenfor, siger Victor Nielsen.
Når servicen tæt på forsvinder, bliver det dyrere at bo i udkanten af kommunen, oplever Victor Nielsen. For eksempel skal han køre omkring 40 kilometer for at komme på borgerservice og hjem igen.
Udviklingen går mod byen igen-igen
Bølgen af centralisering skyldes ikke kun kommunalreformen, siger de to kommunalforskere.
I mange år er udviklingen gået fra land mod by. Den økonomiske krise gik også hårdest ud over landområderne.
Dog har reformen og ønsket om mere effektive kommuner speedet udviklingen op, mener de.
- Når du vil effektivisere, hænger det sammen med at centralisere og skabe stordrift. Det ligger i logikken, siger professor Egon Noe.
Ønske: Tænk på hele kommunen
Nogle kommunalpolitikere har været for ivrige med at samle service og job omkring hovedbyerne, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Vi ønsker, at politikerne har fokus på udviklingen i hele kommunen. Det er ikke positivt og er forbundet med omkostninger, hvis man skal lukke områder ned, siger Steffen Damsgaard, der oplever, at flere kommuner dog er begyndt at tænke mere på helheden.
Det er heller ikke alle kommuner, som har været lige ihærdige med at centralisere, oplyser Steffen Damsgaard. Nogle har bevaret en decentral struktur, hvor for eksempel afdelinger af rådhuset ligger på flere forskellige adresser.
Kæmp selv for din landsby
Det nytter ikke noget at skælde ud over udviklingen, mener Helle Charlotte Løje, formand for Kettinge Bylaug på Lolland.
I Kettinge er hver syvende indbygger forsvundet siden 2007, mens Nykøbing Falster, der er hovedbyen i Guldborgsund Kommune, vokser svagt.
- Man kan ikke holde liv i ingenting. Vi må selv skabe liv og være aktive. Vi kan ikke forvente, at noget kommer den anden vej, men har selv et ansvar for, at udviklingen går den rigtige vej. De landsbyer, hvor der ikke sker noget, dør, siger hun.