Fire rådhuse i én kommune: Decentrale Jammerbugt går imod strømmen

Byrødder freder skoler og daginstitutioner, men har debat om ét rådhus i stedet for fire.

Jammerbugt Kommune smeltede sammen af Brovst-, Fjerritslev-, Pandrup- og Aabybro Kommuner. Ti år efter kommunalreformen er der stadig fire rådhuse og plejehjem, skoler og daginstitutioner i alle fire hovedbyer.

Byrådet lægger vægt på, at der er kommunale arbejdspladser i hele kommunen.

Dermed går Jammerbugt imod strømmen. På landsplan er hver femte kommunale job forsvundet fra de landlige områder, og tendensen er, at arbejdspladserne bliver centraliseret omkring de større byer.

- Vi er den ultimative landdistriktskommune. Vi har ingen storbyer, men fire hovedbyer. Vi tror på en decentral struktur og har givet garanti for, at vi ikke kommer og lukker skoler i morgen, siger borgmester Mogens Gade (V).

Landsbyer får chancen for at bevare skolen

Byrådet i Jammerbugt har vedtaget at holde hånden under små skoler og daginstitutioner i næste valgperiode. Det gør borgerne mere trygge, at de har tillid til, at ting i deres landsby ikke lukker, mener borgmesteren.

Sidste år fik Jammerbugt Kommune årets landdistriktspris. Kommunen fik blandt andet ros for projektet ”Liv i By og Skole.” Kernen i projektet var, at politikerne lover at bevare små skoler. Til gengæld forpligter lokalsamfundene sig til at arbejde for fornyelse, forskønnelse og at tiltrække nye borgere.

Skoler skal dog ikke holdes åbne for enhver pris, forklarer socialdemokratiets borgmesterkandidat, Jens Christian Golding.

- Hvis der ingen børn er i en skole, så holder vi den ikke åben. Vi skal have skoler for børnenes skyld – ikke for landsbyens.

Kommuner kan være tvunget til at centralisere

Selvom politikerne i Jammerbugt gerne vil være decentrale, lukkede kommunen også skoler og samlede kommunale arbejdspladser i årene efter kommunalreformen. Dengang var kommunens økonomi presset, forklarer borgmesteren.

- Vi stod stramt i betrækket uden penge og var nødt til at gøre noget, siger Mogens Gade.

I dag går det bedre økonomisk i Jammerbugt. Det betyder også, at der er bedre råd til at bevare arbejdspladser i alle dele af kommunen.

- Centralisering er i høj grad båret af økonomi. Hvis man har armen bukket om på ryggen, har man ikke overskud til at være decentral, mener borgmesteren.

Forslag: Luk de fire rådhuse

Der er dog ikke fuldstændig opbakning til den decentrale strategi. Den er spild af gode skattekroner, mener De Konservatives byrådskandidat, Kasper Buus Hornemann. Han har foreslået, at de fire rådhuse lukker og erstattes af ét nyt.

- Kommunens medarbejdere bruger meget arbejdstid på at køre til møder mellem de forskellige rådhuse. Det betaler skatteborgerne for, og de penge kunne bruges bedre på borgerne i stedet for, siger han, der anslår, at kommunen kan spare ti millioner kroner hvert år på en mere effektiv administration.

Kasper Buus Hornemann understreger, at skoler, daginstitutioner og plejehjem skal ligge tæt på borgerne. Her kommer folk ofte, mens man sjældent har ærinder på rådhuset. Derfor kan man lettere samle administrationen ét sted. For at undgå at folk skal køre langt, kan man bevare borgerservice i de fire byer.

Modstand mod et nyt rådhus

Forslaget har nu ikke de store chancer for at blive vedtaget. Både Venstre og Socialdemokratiet i Jammerbugt er imod.

- Vi kan ikke råbe til Christiansborg, at de skal sende arbejdspladser ud fra hovedstaden og så centralisere selv. Der må være mening i det, som vi gør, siger socialdemokraten Jens Christian Golding.

Det er med til at give fællesskab i kommunen, at der er fire rådhuse, mener han. Samtidig vil et nyt rådhus tage mange år om at tjene sig selv hjem.

Borgmester Mogens Gade er enig.

- Det er en kæmpe investering at slå rådhusene sammen. I stedet for at bruge 100-150 millioner kroner på en ny rådhusbygning, så prioriterer vi anderledes.