De 44 soldater i kaptajn Tajs Sejrbo-Dekkers kompagni skulle lære at operere fra pansrede køretøjer i krigszoner.
Men først var det en kamp for ham overhovedet at få ressourcer til at planlægge uddannelsen.
- Mine medarbejdere måtte låne kontorer andre steder, for der var ikke bygninger, møbler og computere til det. Vi måtte kæmpe for at få ressourcer til bare at starte op og planlægge uddannelsen, fortæller han.
Det lykkedes i første omgang Tajs Sejrbo-Dekker at få bevilget tre pansrede køretøjer. Men det var en stakket frist.
- Så blev mine biler taget fra mig igen, da jeg skulle i gang med den reelle uddannelse, siger han.
Søger videre
Bilerne skulle bruges et andet sted i Forsvaret, og der var ikke råd til flere, lød forklaringen.
Men Tajs Sejrbo-Dekker ville ikke have ansvaret for at træne soldater til livsfarlige panserkøretøjs-missioner uden at have panserkøretøjer at træne i.
- Jeg kan bare ikke gennemføre min uddannelse uden biler, siger han.
Nu søger Tajs Sejrbo-Dekker job i det private erhvervsliv.
Sagen er enkel
Og han er ikke alene. Hovedorganisationen af Officerer forventer, at omkring 350 officerer vil have forladt Forsvaret på to år, når 2015 er forbi. Det svarer til 10 procent af styrken.
Udviklingen er eskaleret efter forsvarsforliget fra 2013. Det indeholdt besparelser for 2,7 milliarder, mere tid væk fra familien for officerer og forringede forhold under deres uddannelse.
For kaptajn Tajs Sejrbo-Dekker - og for et stadig stigende antal officerer - er sagen enkel. De siger stop.
- Det, som Forsvaret kunne byde mig, blev mere frustration og mindre glæde ved at tage på arbejde. Man startede dagen med at blive frustreret over sin mail. Når man ikke er glad for at gå på arbejde længere, så må man finde noget andet at lave, siger han og fortsætter:
- Jeg forestiller mig ikke at vende tilbage til Forsvaret, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.