Slaget om den sidste oprørskontrollerede del af Syrien i byen Idlib er intensiveret, og derfor stiger frygten i hele Vesten for, at en uoverskuelig humanitær katastrofe kan bryde ud.
FN advarer mod det, der kan blive århundredets humanitære katastrofe og har tidligere vurderet, at omkring 800.000 flygtninge kan blive fordrevet fra Idlib-provinsen på grund af kampe.
Frygten har også bredt sig til Asiatisk Plads hos udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der netop har informeret Folketingets Europaudvalg om situationen.
- Vi frygter det værste og håber på det bedste. Vi har tre millioner mennesker samlet på et begrænset område, inklusive 10.000 terrorister, siger Anders Samuelsen.
Udenrigsministeren drager selv paralleller til situationen, som udløste flygtningekrisen i 2015, hvor tusindvis af flygtninge kom til Europa og Danmark.
- Vi så, hvordan det gik i 2015, det var virkelig vanskeligt at håndtere. Der er lidt ro på lige nu. Vi har fået styr på flygtningestrømmen, men den kan blive fuldstændig genåbnet, siger han.
Frygt for terrorister i Europa
Med hjælp fra Iran og Rusland har den syriske præsident, Bashar al-Assad, intensiveret bombningerne af Idlib, som er den sidste oprørskontrollerede del af Syrien.
Her har en række terrorister og oprørere samlet sig, efter de er blevet fortrængt fra andre dele af Syrien, forklarer Anders Samuelsen.
Et skrækscenarie er, at kampene får op mod en million flygtninge til at søge mod Europa – heriblandt tusindvis af terrorister.
- Det er jo fuldstændig uacceptabelt at forestille sig, at 10.000 terrorister begynder at strømme rundt både i området dernede men eventuelt også op igennem Europa. Så begge dele er meget problematiske, siger Anders Samuelsen.
Terrorfrygten får ifølge Jyllands-Posten Politiets Efterretningstjeneste til at følge situationen tæt. Frygten er, at terrorister vil gemme sig i de flygtningestrømme, der kan begynde at søge mod Europa.
- Det er terrorister, der i takt med, at de er blevet trængt væk fra andre områder, er blevet samlet i det her område. Derfor er det ligesom det endelige opgør, der udestår i Idlib, og det er selvfølgelig en kæmpemæssig, latent humanitær katastrofe, som vi kigger ind i, siger Anders Samuelsen.
Bedre rustet end i 2015
Når udenrigsministeren rejser rundt til møder, er Syrien og frygten for en humanitær katastrofe på dagsordenen næsten hver gang.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har advaret mod situationen og dens mulige konsekvenser, mens nødhjælpsorganisationer i Syrien er i højeste alarmberedskab.
Selv om regeringen herhjemme frygter det værste, mener Anders Samuelsen alligevel, at
både Danmark og Europa er bedre rustet til en ny flygtningebølge nu end i 2015.
- 2015 lærte os, at vi ikke skal tage noget for givet, og at vi er nødt til konstant og hele tiden at være årvågne på det her område. Det er vi så til gengæld også, og det er den store fordel i forhold til dengang, hvor det fuldstændig kom bag på folk.
Så er aftalen, vi har med Tyrkiet, og den kontrol, vi har på Middelhavet, nok til at dæmme op for en stor flygtningestrøm?
- Det er et vigtigt udgangspunkt, og det virker lige nu. Men hvad sker der så, hvis det ender i en kæmpestor humanitær katastrofe i forbindelse med Idlib, og virkelig mange mennesker sætter i bevægelse? Det er det store spørgsmål, og det forsøger vi at forebygge, siger Anders Samuelsen.
Danmark har lige nu ikke planer om at sætte ekstra ressourcer af til katastrofen i Syrien. Hvis der skulle komme en fredelig politisk aftale i Syrien, står Danmark dog klar med både humanitær hjælp og hjælp til genopbygningen, lyder det fra Anders Samuelsen.