Uforståeligt. Sløvt. For dårligt.
Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, har ikke just uddelt roser til landets kommuner i det seneste døgn.
Årsagen er, at de i meget lille grad har søgt penge i en varmepulje, der ifølge regeringen fungerer som en økonomisk håndsrækning til de mest udsatte borgere midt i en stor energikrise med galopperende regninger.
Kun 1 ud af 100 millioner kroner i puljen er blevet søgt af samlet 22 kommuner, viser en aktindsigt, DR Nyheder har fået hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
- Det gør mig rigtig, rigtig vred. Jeg synes, det er et meget stort svigt af de borgere, som er derude, og som virkelig har brug for hjælp. Jeg mener, at kommunerne tolker de her regler alt, alt for stramt, siger Peter Hummelgaard.
Han henviser til, at blandt andet Thisted Kommune og Københavns Kommune vurderer, at det er stort set umuligt at bruge puljen, fordi kriterierne er for stramme.
Selv i en særlig situation kan reglerne ikke bøjes, lyder det fra Trine Engholm Christensen, erhvervs- og beskæftigelseschef i Thisted Kommune.
- Det kan vi ikke som kommune. Det er vores regering, der definerer regelsættet, og det er vi selvfølgelig forpligtet til som kommune at følge, siger hun.
I tvist med Københavns Kommune
I Københavns Kommune er de så frustrerede over kriterierne, at de også helt har opgivet at søge puljen.
De peger på, at problemet blandt andet er, at der kun gives støtte til uforudsete udgifter, og hverken forhøjede el-, bolig- eller varmeregninger regnes som uforudsete udgifter.
Kommunen har sågar henvendt sig til Ankestyrelsen for at undersøge, om kommunen selv er for strikse.
- Vi har fået at vide, at vi ikke må udbetale penge inden for den nuværende lovgivning, siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).
Men den udlægning holder ikke, lyder det fra Peter Hummelgaard.
- Styrelsen (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, red.) kan ikke genkende det billede, og jeg ved, at styrelsen kommer til at sende et brev til Københavns Kommune, hvor de gør opmærksom på, at man anlægger en for stram fortolkning af reglerne, siger Peter Hummelgaard.
KL vil ikke kommentere
I Silkeborg Kommune har de søgt om knap 250.000 kroner i varmepuljen – altså godt en fjerdedel af det samlede beløb, de 22 har forsøgt at få ud af varmepuljen.
Kommunen har forklaret, at de dækker ekstraordinært høje el- og varmeregninger, hvis det har betydning for, at en familie kan blive i deres hjem.
Det viser ifølge Peter Hummelgaard, at det godt kan lade sig gøre at bruge puljen med de eksisterende kriterier.
- Der er ikke nogen, der har bedt kommunerne om at overtolke reglerne for stramt. Og jeg har faktisk ad flere omgange skrevet til Kommunernes Landsforenings formand, Martin Damm (V), og bedt ham gøre mere for, at kommunerne bruger den her pulje, siger Peter Hummelgaard.
Socialdemokraten peger på, at han i et brev til Martin Damm i sommer spurgte, om der var behov for at ændre i kriterierne for at bruge varmepuljen i kommunerne, og at svaret ifølge Peter Hummelgaard var, at det var der ikke.
KL-formanden har ikke ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar lyder det fra KL:
- Kommunernes Landsforening meddeler, at vi på grund af den igangværende valgkamp ikke kommenterer på udmeldinger fra enkeltpartier og de enkelte folketingskandidater.
I et andet skriftligt svar meddeler Kommunernes Landsforening dog også, at de mener, at der er behov for at lempe reglerne, hvis der skal flere penge ud til de udsatte borgere igennem varmepuljen.
Professor: Burde have lyttet til KL
DR Nyheder er i besiddelse af korrespondancen per brev mellem Peter Hummelgaard og Martin Damm.
I brevet fra 25. august skriver KL-formanden blandt andet, at han kort før sommer har opfordret kommunerne til at "styrke vejledningsindsatsen" omkring varmepuljen.
Han skriver også, at KL "ikke har konkrete forslag til eventuelle ændringer til ansøgninger af puljen, men at de gerne bidrager, hvis kriterierne skal revideres".
I brevet står der også, at "det kan overvejes at gennemføre en kort evaluering af varmepuljen for at få overblik over de konkrete udfordringer".
Netop den del af brevet er ifølge professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet et udtryk for, at kommunerne mener, at der skal laves nogle ændringer af varmepuljen.
- KL giver jo den nuancering af det, at de vurderer, at det er et spørgsmål om en bedre vejledning. De vurderer, at det vil være en god ide at overveje at revidere retningslinjerne. Det har man så ikke villet tage ad notam.
- Det burde man nok have gjort. For det er mange midler, der er ubrugte på et område, hvor der er brug for det, siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation og ledelse.
Socialminister Astrid Krag (S) fortalte fredag i sidste uge om puljen og brugte den som et eksempel på, hvad regeringen gør for at hjælpe dem, der har mindst, med at klare regningerne.
'Blame game'
Han mener, at hele sagen nu har udviklet sig til et ’blame game’ mellem ministeren på den ene side og kommunerne og KL på den anden side.
- Man forsøger at undgå kritik ved at sige, at det er de andres skyld. Men det er der jo ikke borgere, der får midler af. De burde sætte sig sammen og revidere kriterierne. Vi kan konstatere, at der er mange midler, der ikke er søgt om.
- Kommunerne er vant til at søge puljemidler. Derfor er de også vant til at lave en overvejelse om, hvorvidt det nu kan betale sig at søge. Så når de har vurderet, at det ikke er bøvlet værd, er det utvivlsomt rigtigt, og så er det en ommer, siger Kurt Klaudi Klausen.
Er det her i sidste ende ministerens ansvar?
- Det er det jo altid, men der er mange mellemled. Jeg forstår godt, at ministeren forsvarer sin forvaltning, og at de siger, at "det er noget, vi plejer at gøre på den her måde". Men hvis nogen i den anden ende, som også plejer at arbejde med det her (kommunerne, red.), siger, at det ikke fungerer, skal man tage det alvorligt, siger professoren.
Peter Hummelgaard oplyser, at han nu vil arbejde for at forlænge kommunernes ansøgningsfrist, der udløber i dag. Det skal i første omgang aftales med partierne bag varmepuljen – Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale.
Beskæftigelsesministeren har også erklæret sig parat til at til at se på, om reglerne for varmepuljen i det hele taget skal ændres.
- Hvis kommunerne melder ind til os, at det er tildelingskriterierne, der er et problem – det har de dog ikke sagt hidtil – så vil vi selvfølgelig meget gerne kigge på det og for den sags skyld også ændre det. Men det har ikke været meldingen, siger han.
Hvordan gives der støtte til høje el- og varmeudgifter?
- •
De skal søge hos kommunen og blandt andet indsende dokumentation for udgiften, hvor mange kontanter og penge og hvor meget børneopsparing og gæld de har, hvad eventuelt bil, motorcykel med mere er værd og vedhæfte kontoudtog og pensionsinfo. Der skal være en oversigt over både faste indtægter og udgifter, og de skal fortælle, hvorfor de ikke kan betale regningen.
- •
Derefter beregner en sagsbehandler deres månedlige rådighedsbeløb og vurderer, om de opfylder reglerne for at få en enkeltydelse. For at få hjælp skal borgeren også kunne dokumentere, at det ikke er muligt at låne på en måde, så de realistisk kan betale tilbage. Kan borgeren betale regningen ved at droppe udgifter til for eksempel håndkøbsmedicin, afdrag på gæld, kabel-tv, ulykkesforsikring eller privatskole, vil man kunne blive bedt om at gøre det.
- •
Har borgeren stadig ingen mulighed for selv at betale, og kommunen dækker regningen, så kan kommunen få udgiften refunderet ved at søge hjælpepuljen.
- •
I puljen blev der i første omgang afsat 100 millioner kroner, hvor kommuner tirsdag i denne uge har søgt om 1,1 millioner kroner. Siden er puljen forhøjet med yderligere 100 millioner kroner.