Igen og igen har regeringen nævnt, hvordan den har hjulpet syge og ledige med at klare kæmpe regninger på el og varme.
Da DR i fredags bragte historien om, at hjælpeorganisationer ser flere danskere, der er afhængige af tøj- og maduddeling, stillede socialminister Astrid Krag (S) op.
Hun fortalte om en hjælpepulje på oprindeligt 100 millioner kroner, der var hævet til 200 millioner kroner.
Puljen var ifølge ministeren håndholdt hjælp, målrettet borgere, som har mindst og har svært ved at få enderne til at mødes.
Tidligere har også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i folketingssalen fortalt, hvordan puljen skulle hjælpe folk på for eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp og førtidspension med at betale de kraftigt stigende regninger på el og varme.
- Der er altså mennesker i vores samfund, som har svært ved at finde penge til de uforudsete udgifter, som de her helt uforskyldt har fået. Dem vil regeringen hjælpe.
Men nu viser DR's aktindsigt, at ganske få har fået støtte til at betale hidsige el- og varmeregninger.
I tirsdags havde samlet set kun 22 kommuner søgt om 1,1 millioner kroner fra puljen. De store kommuner København, Aarhus og Odense har ikke søgt om en krone.
Se socialminister Astrid Krag (S) fortælle om puljen.
Helene på kontanthjælp låner af familie til elregning
Helene Schultz Holm fra Sjørring i Thy er syg og på kontanthjælp.
Hendes udgifter til el er steget fra omkring 1.000 til 2.297 kroner på en måned.
Hun er træt af, at hun ikke har mærket noget til støttepuljen.
- Det er hul i hovedet. Os på kontanthjælp bliver efterladt til at passe os selv, selvom vi er nogle af dem, der er hårdest ramt, siger hun.
Helene Schultz Holm har søgt Thisted Kommune om hjælp til at klare sin elregning, men har fået afslag.
Begrundelsen er, at kommunen mener, at hun selv burde kunne spare op. Kommunen peger på, at hun har faste udgifter som afbetaling på scooter, gæld, dyrelægeregning og forsikring på hund og scooter.
Derefter skriver kommunen, at hun kan vurdere, om "alle udgifterne er en nødvendighed", hvis hun ikke kan betale sin elregning.
Da Helene Schultz Holm selv har skulle betale elregningen, har hun lånt penge af familie, smidt en gammel kummefryser ud og sparer på elektriciteten ved at bruge stearinlys.
Tudetosset at pengene ikke er brugt
I Københavns Kommune mener socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL), at reglerne for at give støtte borgere med høje regninger er så stramme, at det er svært at hjælpe.
- Det er meget snævre regler. Det betyder, at de 200 millioner, som regeringen har afsat, kommer til at samle støv i statskassen med mindre, at man ændrer reglerne. Det er tudetosset. Der er borgere, som desperat har brug for hjælp, siger hun.
Ifølge Karina Vestergård Madsen er ét af problemerne, at lovgivningen siger, at der kun kan gives støtte til uforudsete udgifter, og hverken forhøjede el-, bolig- eller varmeregninger regnes som uforudsete udgifter. Kommuner må ikke udbetale penge i strid med loven.
Karina Vestergård Madsen efterlyser derfor en vejledning, der klart fortæller, hvordan kommuner må bruge puljen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) svarer, at det er kommunernes ansvar, at pengene bliver brugt.
- Det er for sløvt, at flere kommuner ikke har benyttet sig af den mulighed her. Jeg har som beskæftigelsesminister adskillige gange skrevet til Kommunernes Landsforening og gjort dem opmærksom på de 100 millioner kroner, som skal hjælpe borgere, der mangler hjælp. Man skal sørge for, at de penge kommer ud at arbejde, siger han.
Men hos Kommunernes Landsforening afviser man, at det handler om manglende opmærksomhed på ordningen.
I et skriftlig svar til DR Nyheder skriver cheføkonom og direktør i KL Morten Mandø:
- Det er vores indtryk, at der bliver arbejdet med sagen i kommunerne, men også, at mange af de borgere, der søger, får afslag, fordi de ikke lever op til de meget strikse kriterier. For eksempel er der et kriterie om, at man ikke må have en formue på over 10.000 kr. Det er svært for de fleste at leve op til.
Peter Hummelgaard (S) er dog klar til at ændre på kriterierne for, hvem der kan få del i støtten.
- Hvis der er problemer med lovgivningen, så skal det ændres, og det skal gå stærkt. Vi kigger gerne på kriterierne for at tildele støtte, fortæller han.
Den ukendte hjælpepulje
Der er flere grunde til at få penge fra puljen ikke havner hos de udsatte, mener Nina Von Hielmcrone, der er lektor i socialret på Aalborg Universitet.
- Kendskabet er uendeligt lille, siden puljen ikke er blevet brugt. Det er helt åbenbart, at ganske få har fået støtte – og det er jo en fiasko, siger hun.
Samtidig er der stramme krav for at få støtte, hvis man ikke kan betale en regning.
- Man skal praktisk talt være på røven, hvis man skal have hjælp til den her udgift. Kravene er stramme, men mange kan opfylde kriterierne. Men der er mangel på ansøgere. Der er mangel på viden, vurderer hun.
Nogle udsatte kan dog ikke overskue at søge om støtte til at få dækket en regning hos kommunen, fortæller Nina Von Hielmcrone.
For dem er det en udfordring, at de skal søge digitalt, indsende en masse dokumenter, kontoudskrifter og opgøre indtægter og udgifter, før en sagsbehandler kan vurdere, om de kan få hjælp.
Flere risikerer at blive smidt ud af deres hjem
Rådet for Socialt Udsatte undrer sig over, at penge fra puljen ikke gør bedre gavn.
Relativt mange mennesker i Danmark har et lavt rådighedsbeløb og bliver væltet af ekstra regninger på 3-6.000 kroner, mener rådet.
- Vi hører fra boligselskaber, at nogle beboere har rigtigt svært ved at betale deres regninger, og de risikerer at blive sat ud af deres boliger – og nogle er allerede sat ud. Der er virkelig brug for målrettet og akut hjælp lige nu, siger Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Hun opfordrer kommunerne til ikke at tolke reglerne for firkantet, men bruge puljen og hjælpe folk med høje regninger.
- Tiden er ikke til at være stram, men til at være fleksibel. Kriterierne skal gøres mere lempelige, mener hun.
Hvordan gives der støtte til høje el- og varmeudgifter?
- •
Folk på for eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension kan søge om hjælp til ekstraordinært høje regninger til varme og el.
- •
De skal søge hos kommunen og blandt andet indsende dokumentation for udgiften, hvor mange kontanter, penge, børneopsparing og gæld de har, hvad eventuelt bil, motorcykel med mere er værd og vedhæfte kontoudtog og pensionsinfo. Der skal være en oversigt over både faste indtægter og udgifter, og de skal fortælle, hvorfor de ikke kan betale regningen.
- •
Derefter beregner en sagsbehandler deres månedlige rådighedsbeløb og vurderer, om de opfylder reglerne for at få en enkeltydelse. For at få hjælp skal borgeren også kunne dokumentere, at det ikke er muligt at låne på en måde, så de realistisk kan betale tilbage. Kan borgeren betale regningen ved at droppe udgifter til for eksempel håndkøbsmedicin, afdrag på gæld, kabel-tv, ulykkesforsikring eller privatskole, vil man kunne blive bedt om at gøre det.
- •
Har borgeren stadig ingen mulighed har for selv at betale, og kommunen dækker regningen, så kan kommunen få udgiften refunderet ved at søge hjælpepuljen.
- •
I puljen blev der i første omgang afsat 100 millioner kroner, hvor kommuner tirsdag i denne uge har søgt om 1,1 millioner kroner. Siden er puljen forhøjet med yderligere 100 millioner kroner.