Jane på førtidspension kunne ikke betale sin elregning: Søgte hjælp og fik afslag

Stramme kriterier betyder afslag på stribe, når syge og ledige søger om hjælp med høje regninger til el- og varme.

(Foto: © Thomas Kongensgaard Øvre)

Førtidspensionist Jane Lyngholm Thøgersen har ikke kunnet betale sine elregninger i januar og februar, efter at prisen steg kraftigt.

For netop at hjælpe folk på for eksempel førtidspension, kontanthjælp og uddannelseshjælp med hidsige regninger på varme og el, har Folketinget afsat en pulje på 100 millioner kroner, som siden er forhøjet med yderligere 100 millioner kroner.

Men indtil videre er der kun brugt omkring en million kroner fra puljen, viser DR´s aktindsigt.

Jane Lyngholm Thøgersen fik heller ikke noget ud af at bede om hjælp til at kunne betale sine elregninger. Først sagde Albertslund Kommune nej til at hjælpe. Derefter gjorde Ankestyrelsen det samme.

Ankestyrelsen skriver at for at kunne få støtte, så skal der være sket ændringer i Jane Lyngholm Thøgersens forhold. Og det mener styrelsen ikke, der er.

- At dine elregninger er steget til det dobbelte, er heller ikke ændringer i dine forhold, hvorfor dette heller ikke kan medføre, at du bliver berettiget til hjælp, skriver Ankestyrelsen.

Styrelsen mener heller ikke, at det er væsentlige ændringer, at "hun har været nede i et dybt hul de seneste to år og først er ved at komme sig", eller at boligstøtten falder, fordi hendes søn er fyldt 18 år.

Jane Lyngholm Thøgersen forstår ikke, hvorfor hun ikke får hjælp, når der er sat en pulje af til det.

- Det er et fuckup system. Der er noget, som er helt galt. Var det ikke meningen, at borgerne skulle have hjælp, spørger hun.

Hun fortæller, at hun er en enkelt måned bagefter med huslejen, står i RKI som dårlig betaler og er bekymret for en kold vinter.

Men er der ikke noget, du kan sælge for at betale regningerne?

- Jeg tror ikke, jeg har noget, som folk gider købe. Det er ikke, fordi jeg har designermøbler. Jeg har sparet alle de steder, jeg kan, siger hun.

Socialminister Astrid Krag (S) fortalte fredag i sidste uge om puljen og brugte den som et eksempel på, hvad regeringen gør for at hjælpe dem, der har mindst, med at klare regningerne.

Ingen støtte til at fyre i oliefyret

DR har også set en anden sag fra Ærø Kommune, hvor Ankestyrelsen giver afslag på støtte. Her fortæller en mand på kontanthjælp, at han snart har brugt fyringsolien op, så han ikke længere har varme i huset eller kan gå i varmt bad.

Men kommunen skal ikke betale støtte til olie, når Ankestyrelsen frem til.

- Vi lægger vægt på, at udgifter til varme er løbende udgifter, der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til efter aktivlovens regel om hjælp til enkeltudgifter, skriver Ankestyrelsen i den afgørelse.

En anden grund til at give afslag er, at kontanthjælpsmodtageren ikke har købt fyringsolie endnu. Til DR fortæller han, at det har han ikke råd til, men fremtidige udgifter kan der ifølge Ankestyrelsen ikke gives støtte til.

- Vi lægger vægt på, at du søger om hjælp til en varmeudgift, som du ikke har modtaget på ansøgningstidspunktet. Der foreligger ikke dokumentation for, at varmeudgiften er en restance, eller at der vil blive lukket for varmen på grund af manglende betaling, står der i afslaget.

Stramme regler spænder ben for støtte

Flere kommuner mener, at reglerne for at kunne give støtte er så stramme, at det gør det vanskeligt at bruge de 200 millioner kroner i hjælpepuljen.

- For eksempel er der et kriterie om, at man ikke må have en formue på over 10.000 kr. Det er svært for de fleste at leve op til, siger cheføkonom og direktør i KL Morten Mandø.

Københavns Kommune peger på, at problemerne blandt andet er, at der kun gives støtte til uforudsete udgifter, og hverken forhøjede el-, bolig- eller varmeregninger regnes som uforudsete udgifter.

- Det er meget snævre regler. Det betyder, at de 200 millioner, som regeringen har afsat, kommer til at samle støv i statskassen, medmindre at man ændrer reglerne. Det er tudetosset. Der er borgere, som desperat har brug for hjælp, siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).

Partier vil have styr på pulje efter ´absurd skandale´

Det var Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der stod bag puljen på 200 millioner kroner.

Flere partier er stærkt utilfredse med, hvordan den virker i praksis.

SF´s formand, Pia Olsen Dyhr, kalder det helt absurd og en skandale, at puljen er brugt så lidt.

Ifølge Enhedslistens finansordfører, Victoria Velasquez, er sagen hovedrystende og under al kritik.

- Vi har at gøre med nogle af de mennesker, som bliver ramt hårdest af de stigende priser, og aftalen blev netop lavet for at få varmehjælp ud til dem, siger hun.

Flere partier kræver nu, at det bliver lettere at få hjælp til at betale tårnhøje regninger til el- og varme for syge og ledige.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er klar til at se på, om reglerne skal ændres.

- Hvis der er problemer med lovgivningen, så skal det ændres, og det skal gå stærkt, siger han.

Hvordan gives der støtte til høje el- og varmeudgifter?

  • De skal søge hos kommunen og blandt andet indsende dokumentation for udgiften, hvor mange kontanter og penge og hvor meget børneopsparing og gæld de har, hvad eventuelt bil, motorcykel med mere er værd og vedhæfte kontoudtog og pensionsinfo. Der skal være en oversigt over både faste indtægter og udgifter, og de skal fortælle, hvorfor de ikke kan betale regningen.

  • Derefter beregner en sagsbehandler deres månedlige rådighedsbeløb og vurderer, om de opfylder reglerne for at få en enkeltydelse. For at få hjælp skal borgeren også kunne dokumentere, at det ikke er muligt at låne på en måde, så de realistisk kan betale tilbage. Kan borgeren betale regningen ved at droppe udgifter til for eksempel håndkøbsmedicin, afdrag på gæld, kabel-tv, ulykkesforsikring eller privatskole, vil man kunne blive bedt om at gøre det.

  • Har borgeren stadig ingen mulighed for selv at betale, og kommunen dækker regningen, så kan kommunen få udgiften refunderet ved at søge hjælpepuljen.

  • I puljen blev der i første omgang afsat 100 millioner kroner, hvor kommuner tirsdag i denne uge har søgt om 1,1 millioner kroner. Siden er puljen forhøjet med yderligere 100 millioner kroner.