Det var meningen, at folk på for eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp og førtidspension skulle have hjælp med at betale de kraftigt stigende regninger på el og varme.
Folketinget afsatte først 100 millioner kroner og senere 100 millioner kroner mere til formålet, men DR kan afsløre, at kun omkring en enkelt million kroner i hjælpepuljen er blevet brugt.
Det viser en aktindsigt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det var Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der stod bag aftalen. Flere partier er nu utilfredse med, at pengene slet ikke er blevet brugt, som det var tiltænkt.
- Det er helt absurd. Og særligt absurd, fordi der er danske familier, som fryser. Det er en skandale, for vi skal have de her penge ud at virke, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.
Enhedslistens finansordfører er også træt af, hvordan puljen har fungeret.
- Det er hovedrystende og under alt kritik. Vi har at gøre med nogle af de mennesker, som bliver ramt hårdest af de stigende priser, og aftalen blev netop lavet for at få varmehjælp ud til dem, siger Victoria Velasquez.
Dansk Folkeparti var ikke med til at afsætte pengene og kritiserer, at pengene ikke når frem.
- Den her skandale falder tilbage på regeringen. Man har afsat pengene, men intet aktivt gjort for, at de kommer ud til de borgere, som er dybt, dybt bekymret for, hvordan de kommer igennem de kommende måneder og allerede nu har skruet ned for radiatoren og sidder og fryser i deres stue, siger formand Morten Messerschmidt, som mener, det er bedre at hjælpe med en lavere moms på fødevarer.
Svært at få hjælp fra hjælpepulje
Men hvordan kan det være, at penge i hjælpepuljen i så begrænset omfang er gået til at hjælpe?
Ifølge Kirsten Ketscher, der er professor og ekspert i socialret på Københavns Universitet, er reglerne for at tildele hjælp meget stramme.
- Det er meget restriktive kriterier for at støtte. Kriterierne betyder, at man ikke kan fordele pengene, siger hun.
Flere kommuner peger også på, at stramme regler spænder ben for, at hjælpen når frem.
- For eksempel er der et kriterie om, at man ikke må have en formue på over 10.000 kroner. Det er svært for de fleste at leve op til, fortæller cheføkonom og direktør i KL Morten Mandø.
Partier vil have puljen til at virke
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er klar til at ændre på kriterierne for, hvem der kan få støtte, når de har svært ved at betale tårnhøje regninger på el og varme.
- Hvis der er problemer med lovgivningen, så skal det ændres, og det skal gå stærkt, fortæller han.
SF´s formand, Pia Olsen Dyhr, kan godt forstå, at folk er frustrerede og er klar til at ændre på kriterierne for, hvem der får hjælp.
- Der er for meget bureaukrati ind over. Aftalen er god nok, men kriterierne er forkerte, siger hun.
Enhedslisten mener, at det er mislykkedes at fordele penge igennem puljen. Derfor er det bedre at bruge de ubrugte midler til at finansiere en del af en grøn check på 10.000 kroner til de to millioner danskere med lavest indkomster.
Konservative kalder det "noget sjusk", som ordningen har fungeret. De penge, som ikke er blevet brugt, skal ud at arbejde på andre måder.
- Det er oplagt at bruge pengene til at sænke energiafgifter. Det er også værd at diskutere, om man kan hjælpe de her udsatte grupper på andre metoder, siger politisk ordfører Mette Abildgård.
Hun fortæller, at De Konservative er med i aftalen, som betyder, at folk kan få udskudt at betale høje regninger, når det er allersværest.
- Det vil også være en udstrakt hånd til de her borgere, og vi er også villige til at diskutere, om der skal andre initiativer til, siger Mette Abildgård.
Socialminister Astrid Krag (S) fortalte fredag i sidste uge om puljen og brugte den som et eksempel på, hvad regeringen gør for at hjælpe dem, der har mindst, med at klare regningerne.
Hvordan gives der støtte til høje el- og varmeudgifter?
- •
Folk på for eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension kan søge om hjælp til ekstraordinært høje regninger til varme og el.
- •
De skal søge hos kommunen og blandt andet indsende dokumentation for udgiften, hvor mange kontanter, penge, børneopsparing og gæld de har, hvad eventuelt bil, motorcykel med mere er værd og vedhæfte kontoudtog og pensionsinfo. Der skal være en oversigt over både faste indtægter og udgifter, og de skal fortælle, hvorfor de ikke kan betale regningen.
- •
Derefter beregner en sagsbehandler deres månedlige rådighedsbeløb og vurderer, om de opfylder reglerne for at få en enkeltydelse. For at få hjælp skal borgeren også kunne dokumentere, at det ikke er muligt at låne på en måde, så de realistisk kan betale tilbage. Kan borgeren betale regningen ved at droppe udgifter til for eksempel håndkøbsmedicin, afdrag på gæld, kabel-tv, ulykkesforsikring eller privatskole, vil man kunne blive bedt om at gøre det.
- •
Har borgeren stadig ingen mulighed har for selv at betale, og kommunen dækker regningen, så kan kommunen få udgiften refunderet ved at søge hjælpepuljen.
- •
I puljen blev der i første omgang afsat 100 millioner kroner, hvor kommuner tirsdag i denne uge har søgt om 1,1 millioner kroner. Siden er puljen forhøjet med yderligere 100 millioner kroner.