Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag fremlægger regeringens 2025-plan lyder startskuddet til et hæsblæsende og ganske kompliceret forhandlingsforløb, der med al sandsynlighed vil strække sig over flere måneder.
En række af regeringens opgaver er på forhånd blevet omtalt som bundne - det stærkt kritiserede system for ejendomsvurderinger skal tilbage på sporet, og PSO-afgiften skal skrottes.
Og så er der alle de andre områder, som statsministeren mener er nødvendige at justere på for at bevare den danske velstand. Den kan vi nemlig ikke tage for givet, som Løkke har formuleret det.
Forud for forhandlingerne står de partier, der forventes at kunne indgå aftaler med regeringen, særdeles skarpt over for hinanden - bedst illustreret med Liberal Alliances minimumkrav om en sænkelse af topskatten med fem procentpoint kontra Dansk Folkepartis store modstand mod netop dette.
Her følger et overblik over, hvor partierne står før efterårets forhandlinger:
Dansk Folkeparti
Det står klart, at Dansk Folkepartis helt store prioritering i efteråret bliver yderligere udlændingestramninger.
På partiets sommergruppemøde tidligere på måneden understregede partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF), at han smider fem konkrete krav på Løkkes bord.
Det indebærer blandt andet permanent grænsekontrol, straksbehandling af asylansøgere ved grænsen, og et opgør med de internationale konventioner.
Ifølge Dansk Folkeparti er det kun stramninger af udlændingepolitikken - og dermed et mindre antal flygtninge i Danmark - der kan skabe råderum til andre økonomiske prioriteringer.
Partiet er arg modstander af topskattelettelser, men har ikke fuldstændig afvist at gå med i en aftale om det. Kristian Thulesen Dahl ser dog helst, at et eventuelt råderum til skattelettelser bruges på dem med de mindste indkomster.
Liberal Alliance
En stålsat LA-leder, Anders Samuelsen, har gjort det til et ultimativt krav, at efterårets forhandlinger munder ud i en sænkelse af topskatten med fem procentpoint. Hvis det ikke sker, er han klar til at vælte regeringen.
Der står i regeringsgrundlaget, at det er en ambition at sænke topskatten med fem procentpoint, men med både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets modstand er der ikke umiddelbart noget flertal for en sådan sænkelse.
Topskatten ventes at blive det helt afgørende element i 2025-forhandlingerne, men økonomer og andre eksperter strides fortsat om effekten af lettelser for de højestlønnede. Senest har finansministeren sået tvivl om, hvorvidt det vil få danskerne til at arbejde mere.
Det koster 2,6 milliarder kroner at sænke topskatten med fem procentpoint, som Liberal Alliance kræver.
De Konservative
Partiformand Søren Pape Poulsen (K) har været langt mindre ultimativ i sine krav til efterårets forhandlinger end Liberal Alliance.
Det står dog klart, at partiet har fuldt fokus på boligejerne - det skal være billigere at være boligejer end i dag, og der skal være et mere simpelt skattesystem end i dag, lyder det fra det lille parti.
I den bedste aftale for De Konservative afskaffes boligskatterne helt. Den manøvre skal finansieres ved at afskaffe rentefradraget og indføre en skat på 50 procent af boligejernes gevinst, når man forlader boligmarkedet - den såkaldt svenske model.
Udover krav om boligskatter vil De Konservative også møde op til forhandlingerne med ønsker om lavere offentligt forbrug, flere udlændingestramninger og et stærkere dansk forsvar.
De Konservative møder også op til finanslovsforhandlingerne med et krav om lavere skat på grønne firmabiler.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har på forhånd udelukket at gå med i en aftale med topskattelettelser, men har derudover været forsigtig med at stille krav.
Mette Frederiksens hovedfokus i efteråret bliver at få flere ufaglærte ledige og ledige med en forældet faglig uddannelse i arbejde. Det skal ske med en økonomisk gulerod.
Konkret vil Socialdemokraterne hæve dagpengesatsen for de to grupper af ledige, når de er under uddannelse, fra 80 til 110 procent. Det svarer til 1.250 kroner ekstra om ugen.
Det er også værd at bemærke, at Mette Frederiksen har slået fast, at Socialdemokratiet ikke kommer til medvirke i en model i efteråret, hvor partiet eksempelvis hjælper regeringen med en erstatning for PSO-afgiften uden at have afgørende indflydelse på den samlede økonomiske politik.
Sagt med andre ord får Løkke ikke hjælp fra S til at finde en pose penge, som han efterfølgende kan tage med ind i et andet forhandlingslokale og bruge på topskattelettelser.
De Radikale
Det er efterhånden længe siden, at De Radikale luftede et ønske om en pensionsreform. Partiet er villigt til at hæve pensionsalderen til 68 år allerede i 2025 i stedet for som planlagt i 2030.
Et forslag, som kan være en del af regeringens 2025-plan, forlyder det.
R-leder Morten Østergaard vil gerne bruge pengene på et forhøjet beskæftigelsesfradrag og investeringer i uddannelse og forskning.
På ét punkt står De Radikale dog ganske isoleret i forhold til den borgerlige blok og Socialdemokratiet:
Nemlig når det handler om yderligere stramninger af udlændingepolitikken, som partiet afviser at gå med til.
SF, Enhedslisten og Alternativet
Det står klart, at alle tre partier vil få mere end svært ved at indgå aftaler med regeringen, når overskrifterne er skattelettelser, vækstpakker og mulige besparelser på SU.
Regeringens travle efterår:
2025-plan:
- •
Regeringen vil – for at få råd til både skattelettelser og velfærd – i morgen fremlægge en såkaldt 2025-plan, hvor den vil redegøre for sine planer for at øge det økonomiske råderum.
Skatteforhandlinger:
- •
Løkke har i regeringsgrundlaget gjort det til en ambition at sænke topskatten med fem procentpoint, men forhandlingerne blev til stor utilfredshed for Liberal Alliance udskudt fra foråret til efteråret.
- •
Forklaringen var, at asyl- og flygtningekrisen skulle under kontrol, før der kunne forhandles om skattelettelser.
PSO-afgiften skal afskaffes:
- •
Det var regeringens helt klare ambition at forhandle finansieringen af den planlagte afskaffelse af PSO-afgiften på plads med en skattestigning inden sommerferien.
- •
Men det måtte droppes, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl klodsede bremserne. Han mener ikke, at det giver mening, at regeringen beder om at hæve bundskatten nu, for så at gå ind i en diskussion om topskattelettelser i efteråret.
Parallelaftale om Europol:
- •
Danmark forsøger at få en parallelaftale med EU i stand, så vi stadig kan være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, selvom danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved EU-afstemningen i december sidste år.
- •
Europol overgår snart til at blive overstatsligt samarbejde og kræver dermed en parallelaftale, hvis Danmark skal blive i samarbejdet.
Ejendomsvurderinger:
- •
Endnu en politisk varm kartoffel er de skandaleramte ejendomsvurderinger.
- •
Regeringen har meldt ud, at den vil indkalde til politiske forhandlinger til efteråret, hvor ejendomsskatterne skal forhandles som led i en samlet skattereform.
Finanslov og alt det andet:
- •
Oven i hatten skal Venstre-regeringen også have styr på finansloven for 2017.
- •
Sidste års finanslovsforhandlinger, hvor udviklingsbistanden holdt for, politiet blev tilgodeset, boligejere og bilkøbere fik bonusser, og de ældre fik en check på et pænt beløb, blev et langstrakt forløb.