De Radikale kæmper med vælgerne. I øjeblikket står partiet til at få godt og vel fem procent af stemmerne, og det er en halvering i forhold til folketingsvalget i 2011.
En af forklaringerne er måske, at vælgerne har fået et billede af partiet som arrogant og bedrevidende. Et billede, som de Radikale vil forsøge at ændre på, forklarer Morten Østergaard.
- Den værst tænkelige egenskab et menneske kan besidde er arrogance. Derfor er der ikke noget, som irriterer mig mere, end når folk synes radikale er bedrevidende, siger Østergaard.
Vil skille sig af med arrogancen
Og måden at få et bedre image på er, at de Radikale skal have en mindre insisterende tilgang til egne synspunkter. Blandt andet ved at erkende, at der ikke kun eksisterer ét svar på de udfordringer Danmark står overfor.
- Dermed siger jeg, at den radikale vej ikke er den eneste sande vej, lyder det fra Morten Østergaard, der dog mener, at hele Folketinget kunne lære noget.
Ifølge Østergaard er der blevet skabt en tendens, hvor politikere holder fast i bestemte løsninger, selvom andre og bedre svar dukker op undervejs. Og det er blandt andet det, man arbejder på i Radikale Venstre.
- Vi kan blive bedre til at erkende, at tingene ind i mellem udvikler sig anerledes, end vi havde forventet.
- Jeg har for eksempel åbent erkendt, at kritikerne af offentlighedsloven et langt stykke hen af vejen har fået ret og dermed også, at jeg tog fejl, siger Morten Østergaard.
Og det er erkendelser som disse, Morten Østergaard håber på, kan være med til, at de Radikale kommer til at fremstå mindre bedrevidende.
Find modet frem
Forud for efterårets forhandlinger om en 2025-plan håber han, at også resten af partierne i Folketinget finder modet frem.
Det kræver nemlig reformer, hvis politikerne skal løfte ansvaret overfor de kommende generationer, lyder det fra Morten Østergaard.
- Det er vores forbandede pligt at prøve at undgå, at der kommer nye kriser i Danmark og det kan vi jo kun, hvis vi lærer af fortidens fejltagelser. En af fejltagelserne var jo, at man ikke lavede reformer af efterløn og dagpenge i tide, siger han.
Derfor er man hos de Radikale indstillet på at se nærmere på de ting, der peger ud i fremtiden. Det betyder for eksempel, at partiet er villige til at hæve pensionsalderen til 68 år allerede i 2025. Derudover mener Morten Østergaard, at der er behov for økonomiske reformer.
Ifølge ham er det politikernes grundlæggende ansvar, at forberede den næste generation, så de får en endnu bedre opvækst end den forrige generation.
Socialdemokratiet har afvist at ændre pensionsalderen ligesom de tidligere har afvist behovet for reformer. Hvorfor peger I på Mette Frederiksen som statsministerkandidat, når I er uenige på så centrale punkter?
- Det forgangne folketingsår med alt den symbolpolitik, der har været på udlændingeområdet og opgør med grundlæggende retsprincipper har ikke gjort, at vi er i mindre opposition til den nuværende regering. Derfor har vi bare større tillid til Mette Frederiksen end til Lars Løkke, siger Morten Østergaard.
Regeringens travle efterår:
2025-plan:
- •
Regeringen vil – for at få råd til både skattelettelser og velfærd – til august fremlægge en såkaldt 2025-plan, hvor den vil redegøre for sine planer for at øge det økonomiske råderum.
Skatteforhandlinger:
- •
Løkke har i regeringsgrundlaget gjort det til en ambition at sænke topskatten med fem procentpoint, men forhandlingerne blev til stor utilfredshed for Liberal Alliance udskudt fra foråret til efteråret.
- •
Forklaringen var, asyl- og flygtningekrisen skulle under kontrol, før der kunne forhandles om skattelettelser.
PSO-afgiften skal afskaffes:
- •
Det var regeringens helt klare ambition at forhandle finansieringen af den planlagte afskaffelse af PSO-afgiften på plads med en skattestigning inden sommerferien.
- •
Men det måtte droppes, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl klodsede bremserne. Han mener ikke, det giver mening, at regeringen beder om at hæve bundskatten nu, for så at gå ind i en diskussion om topskattelettelser i efteråret.
Parallelaftale om Europol:
- •
Danmark forsøger at få en parallelaftale med EU i stand, så vi stadig kan være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, selvom danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved EU-afstemningen i december sidste år.
- •
Europol overgår snart til at blive overstatsligt samarbejde og kræver dermed en parallelaftale, hvis Danmark skal blive i samarbejdet.
Ejendomsvurderinger:
- •
Endnu en politisk varm kartoffel er de skandaleramte ejendomsvurderinger.
- •
Regeringen har meldt ud, at den vil indkalde til politiske forhandlinger til efteråret, hvor ejendomsskatterne skal forhandles som led i en samlet skattereform.
Finanslov og alt det andet:
- •
Oven i hatten skal Venstre-regeringen også have styr på finansloven for 2017.
- •
Sidste års finanslovsforhandlinger, hvor udviklingsbistanden holdt for, politiet blev tilgodeset, boligejere og bilkøbere fik bonusser, og de ældre fik en check på et pænt beløb, blev et langstrakt forløb.