Tirsdag 30. august traskede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) frem mod pulten i Statsministeriets Spejlsal for at præsentere sin længe ventede 2025-plan og dermed kickstarte et forhandlingsforløb.
Siden har blå blok kastet sig selv ud i en dramatisk krise med LA-leder Anders Samuelsen og hans ultimative krav om topskattelettelser på fem procentpoint på den ene side af Løkke - og DF-formand Kristian Thulesen Dahls ultimative afvisning af lige præcis dét krav på den anden side.
Reelt har et forhandlingsforløb endnu ikke set dagens lys, men efter tirsdagens åbningstale fra statsministeren og regeringens præsentation af udspillet om boligskat tyder meget på, at der nu påbegyndes en proces, hvor partilederne sidder om et bord bag en lukket dør.
Hvilken aftale, det kan føre med sig, er fortsat uvist - regeringen har givet sig selv til midten af november til at få den i hus.
Her følger en gennemgang af, hvor de forskellige partier står, forud for de reelle forhandlinger om både 2025-planen og finansloven for næste år - og før dagens åbningsdebat i folketingssalen:
Venstre-regeringen
Efter flere uger med snak om folketingsvalg og sammenbrud i blå blok har regeringen nu præsenteret alle de udspil, den vil forhandle om. Det sidste af slagsen - udspillet om boligskat - kom på bordet i sin endelige form i går.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) betoner, at en række af regeringens opgaver i efteråret er bundne - det drejer sig om det stærkt kritiserede system for ejendomsvurderinger, der skal tilbage på sporet, og PSO-afgiften, der skal skrottes.
Derudover er der er en række områder, som statsministeren mener er nødvendige at justere på for at bevare den danske velstand. Her taler vi blandt andet om, at danskerne skal gå seks måneder senere på pension fra den 1. januar 2025.
Og at SU’en fremover skal bestå af halv SU-støtte og halv SU-lån, som skal betales tilbage uden renter. Det skal krydres med skattelettelser - mest i bunden, men også i toppen.
Løkkes helt store udfordring bliver at forene blå blok og særligt Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der står særdeles skarpt over for hinanden. Ingen af partierne lader foreløbig til at ville give sig, når det handler om de fem procentpoint lettelser i topskatten.
Dansk Folkeparti
DF-formand Kristian Thulesen Dahl har - helt usædvanligt - ultimativt afvist at gå med på Liberal Alliances krav om lettelser i topskatten på fem procentpoint for alle.
Og Løkkes store støtteparti med 37 mandater har sådan set også afvist topskattelettelser i det hele taget, selv om Løkke har spillet ud med det i sin 2025-plan - dog knap så kategorisk.
Heller ikke regeringens planer om at forhøje pensionsalderen fornøjer Dansk Folkeparti, der er bekymrede for de syge og nedslidte på det danske arbejdsmarked.
Til gengæld vækker det glæde, at Venstre nu er gået væk fra at ville have nulvækst i den offentlige sektor, som Dansk Folkeparti har kæmpet imod i flere år.
Kristian Thulesen Dahls store slagnummer i efterårets forhandlinger bliver yderligere udlændingestramninger.
Ifølge Dansk Folkeparti er det kun stramninger af udlændingepolitikken - og dermed et mindre antal flygtninge i Danmark - der kan skabe råderum til andre økonomiske prioriteringer.
Partiets liste af krav indebærer blandt andet permanent grænsekontrol, straksbehandling af asylansøgere ved grænsen, og et opgør med de internationale konventioner.
DF har også foreslået et forbud mod religiøs hovedbeklædning som en del af forhandlingerne om 2025-planen.
Liberal Alliance
Intet er ændret.
Sådan lyder det fortsat fra Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, der altså dermed er klar til at vælte Venstre-regeringen, hvis ikke den går med til lettelser i topskatten på fem procentpoint for alle inden jul.
Kravet er blevet gentaget igen og igen, selvom store dele af erhvervslivet og profiler i blå blok har kritiseret det voldsomt.
Der står i regeringsgrundlaget, at det er en ambition at sænke topskatten med fem procentpoint, men med indædt modstand fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets er der ikke umiddelbart noget flertal for en sådan sænkelse.
I Anders Samuelsens stålsatte øjne er det ikke Liberal Alliance, der stiller store krav - han understreger gang på gang, at partiet er meget medgørlige - bare ikke når det handler om topskatten.
Økonomer og andre eksperter strides fortsat om effekten af topskattelettelser for de højestlønnede. Senest har finansministeren sået tvivl om, hvorvidt det vil få danskerne til at arbejde mere.
Det koster 2,6 milliarder kroner at sænke topskatten med fem procentpoint, som Liberal Alliance kræver.
De Konservative
Partiformand Søren Pape Poulsen (K) har været langt mindre ultimativ i sine krav til efterårets forhandlinger end Liberal Alliance.
Det står klart, at partiet har fuldt fokus på boligejerne - det skal være billigere at være boligejer end i dag, og der skal være et mere simpelt skattesystem end i dag.
Pape har udtalt sig positivt om regeringens udspil om boligskat.
I den bedste aftale for De Konservative afskaffes boligskatterne dog helt. Den manøvre skal finansieres ved at afskaffe rentefradraget og indføre en skat på 50 procent af boligejernes gevinst, når man forlader boligmarkedet - den såkaldt svenske model.
Udover krav om boligskatter vil De Konservative også møde op til 2025-forhandlingerne med ønsker om lavere vækst i det offentlige forbrug, flere udlændingestramninger og et stærkere dansk forsvar.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har på forhånd udelukket at gå med i en aftale med topskattelettelser, men har derudover været forsigtig med at stille krav.
Partiet er selv kommet med et "forhandlingsoplæg" til de kommende 2025-forhandlinger.
Socialdemokratiet vil blandt andet gennemføre en vækstreform til tre milliarder kroner, sikre ”tryghed” for boligejere – herunder en videreførelse af boligskattestoppet – for fire milliarder kroner samt en reform til opkvalificering af ufaglærte, som ifølge S vil koste halvanden milliarder kroner.
Konkret vil Socialdemokraterne hæve dagpengesatsen for de to grupper af ledige, når de er under uddannelse, fra 80 til 110 procent. Det svarer til 1.250 kroner ekstra om ugen.
Det er også værd at bemærke, at Mette Frederiksen har slået fast, at Socialdemokratiet ikke kommer til medvirke i en model i efteråret, hvor partiet eksempelvis hjælper regeringen med en erstatning for PSO-afgiften uden at have afgørende indflydelse på den samlede økonomiske politik.
Sagt med andre ord får Løkke ikke hjælp fra S til at finde en pose penge, som han efterfølgende kan tage med ind i et andet forhandlingslokale og bruge på topskattelettelser.
De Radikale
2025-planen har blotlagt, at hvor store uenigheder, der er mellem Socialdemokraterne og De Radikale, selvom begge partier er en del af rød blok.
R-leder Morten Østergaard har erklæret, at han er positiv over for store dele af regeringens plan - blandt andet en forhøjet pensionsalder og skattelettelser både i top og bund.
Regeringens 2025-plan lægger samtidig op til stramninger på udlændingeområdet. Men her skal man ikke forvente opbakning fra De Radikale.
SF, Enhedslisten og Alternativet
Det står klart, at alle tre partier vil få mere end svært ved at indgå aftaler med regeringen, når overskrifterne er skattelettelser, vækstpakker og mulige besparelser på SU. De er dog ikke officielt ude af forhandlingerne endnu.
2025-forhandlinger og finanslov:
Skatteforhandlinger:
Løkke har i 2025-planen lagt op til skattelettelser i både top og bund, men særligt spørgsmålet om topskattelser har skabt en nervekrig i blå blok, hvor både DF og LA har ultimative krav.
PSO-afgiften skal afskaffes:
Det var regeringens helt klare ambition at forhandle finansieringen af den planlagte afskaffelse af PSO-afgiften på plads med en skattestigning inden sommerferien.
Men det måtte droppes, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl klodsede bremserne. Ifølge statsministeren er det en bunden opgave i efteråret.
Parallelaftale om Europol:
Danmark forsøger at få en parallelaftale med EU i stand, så vi stadig kan være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, selvom danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved EU-afstemningen i december sidste år.
Europol overgår i foråret 2017 til at blive overstatsligt samarbejde og kræver dermed en parallelaftale, hvis Danmark skal blive i samarbejdet.
Ejendomsvurderinger og boligskattestop:
Endnu en politisk varm kartoffel er de skandaleramte ejendomsvurderinger, som skal indgå i forhandlingerne om 2025-planen. Desuden skal der forhandles om et nyt boligskattestop, der ifølge regeringen skal gælde fra 2021.
Udlændingestramninger:
Regeringen har også tænkt sig at forhandle yderligere en række udlændingestramninger på plads i forbindelse med 2025-planen.
For Dansk Folkeparti er det altafgørende, at der strammes op.
Finanslov og alt det andet:
Oven i hatten skal Venstre-regeringen også have styr på finansloven for 2017.
Sidste års finanslovsforhandlinger, hvor udviklingsbistanden holdt for, politiet blev tilgodeset, boligejere og bilkøbere fik bonusser, og de ældre fik en check på et pænt beløb, blev et langstrakt forløb.