Dommerne i Højesteret kan ikke rokke ved en stor forskel i grundskylden for næsten ens ejendomme i Gentofte nord for København.
En grundejer har tirsdag tabt en retssag, som hun havde anlagt mod Skatteministeriet.
Hun var utilfreds med at skulle af med næsten 60.000 kroner i grundskyld, mens naboerne kunne nøjes med at betale 30.000 kroner.
Blandt andet har hun slået på, at Skat uformelt havde stillet hende i udsigt, at grundskylden ville være ens.
Men det har ingen betydning, lyder det.
Der var nemlig ikke tale om en bindende udtalelse fra Skat, noterer dommerne.
Dermed fik hun ikke en såkaldt retsbeskyttet forventning om en ensartet beskatning - og dette ville i øvrigt have været i strid med vurderingsloven, fremgår det af afgørelsen.
I sagen har de fem dommere skullet tage stilling til, hvad Folketingets hensigt var med et stop for boligskatter.
Og den var at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for den enkelte grundejer - ikke at sikre lige beskatning.
Dog retter Højesteret en anelse på Skats afgørelse. Det betyder en reduktion af kvindens grundskyld på cirka 4000 kroner, oplyser hendes advokat, Eduardo Vistisen.
Men hun har altså tabt opgøret - og dømmes til at betale sagsomkostninger på 45.000 kroner.
Sagen kort
- •
Forskellene i Gentofte er opstået på grund af en regel i vurderingsloven.
- •
Her står, at Skat skal fastsætte grundværdien ud fra det seneste år, hvor der blev betalt grundskyld af grundens reelle værdi. Dette kaldes basisåret.
- •
Udgangspunktet for kvindens naboer var 2001 - mens basisåret for kvinden var langt senere.
/ritzau/