Det kan godt være, at Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ikke selv stiller op til det europaparlamentsvalg, der lige nu er i fuld gang rundt om i Europa.
Men den kristenkonservative, tyske politiker kommer utvivlsomt til at følge særdeles nøje med i, hvem der bliver valgt ind i Europa-Parlamentet.
Ursula von der Leyen går nemlig efter at fortsætte på den magtfulde formandspost i yderligere fem år, når hendes nuværende mandat udløber til november.
Og her bliver det endelige valgresultatet – og derved også magtbalancen i Europa-Parlamentet – afgørende for, om hun kan blive i Bruxelles, eller om hun skal til at pakke sit kontor i den ikoniske Berlaymont-bygning ned.
Hvor politiske iagttagere for bare et par måneder siden vurderede, at det nærmest var givet på forhånd, at hun kunne fortsætte, er de langt fra så skråsikre nu.
Og magtspillet om Ursula von der Leyens fremtid går ind i sin afgørende fase i det øjeblik, den sidste stemme er blevet talt op.
Kræver et absolut flertal
For at Ursula von der Leyen kan fortsætte, kræver det i første omgang, at Mette Frederiksen, Emmanuel Macron, Olaf Scholz og alle EU’s andre stats- og regeringschefer genindstiller hende til posten.
Herefter skal europaparlamentarikerne så godkende hende ved en afstemning.
Stats- og regeringscheferne har dog ikke helt frie tøjler, når de skal finde deres bud. Ifølge den såkaldte Lissabontraktat skal det nemlig ske "under hensyntagen" til det samlede valgresultat.
Det betyder kort fortalt, at det er den politiske familie, som bliver størst ved EU-valget, der også har førsteretten til formandsposten.
Som målingerne ser ud nu, står den kristenkonservative EPP-gruppe endnu engang til at få flest stemmer. Det er den, Ursula von der Leyen selv er en del af, og hun er tilmed de kristenkonservatives egen spidskandidat til formandsposten.
Derfor burde den del af processen ikke volde hende de helt store problemer. Og beslutningen ventes at blive taget på et stort EU-topmøde i slutningen af juni, hvor de andre EU-topposter, heriblandt rådsformandsposten, også skal fordeles.
Det bliver straks sværere, når det kommer til godkendelsen i Europa-Parlamentet. Og det er her, Ursula von der Leyen skal finde ud af, om hun kan tælle til de 361.
Gevaldigt upopulær
For at blive valgt, skal hun nemlig finde opbakning fra et absolut flertal i Europa-Parlamentet. Det vil sige mindst halvdelen af de kommende 720 europaparlamentarikere.
Der er bare det, at der er tale om en hemmelig afstemning, så ingen ved, hvad de enkelte politikere rent faktisk stemmer - uanset hvad de har lovet på forhånd. De er heller ikke tvunget til at stemme det samme som de andre politikere, de sidder i gruppe med.
Da Ursula von der Leyen første gang blev godkendt for snart fem år siden, var det med et snævert flertal på blot ni stemmer. Og på det seneste har hun gjort sig gevaldigt upopulær blandt mange politikere på især venstrefløjen og i den liberale gruppe.
Hun har nemlig sagt, at hun ikke ser noget problem i at arbejde med partier på den yderste højrefløj, så længe de bakker op om EU-samarbejdet, står på Ukraines side i krigen mod Rusland og er tilhængere at retsstaten.
- Jeg tror, det er meget vigtigt at fastsætte nogle klare principper i forhold til, hvem vi ønsker at arbejde sammen med, sagde den tyske politiker i sidste måned.
S: Det afhænger af politikken
Her pegede Ursula von der Leyen på den italiensk premierminister, Giorgia Meloni, og hendes højrefløjsparti, Fratelli d’Italia, som en, hun gerne vil arbejde sammen med.
Men det har vakt vrede blandt især socialdemokrater, grønne venstrefløjspolitikere og flere liberale, eftersom mange af dem af princip ikke vil arbejde sammen med partierne på den yderste højrefløj.
- Det er åbenlyst for mig, at den næste Europa-Kommission ikke kan basere sig på et flertal, der også har brug for støtte fra højrefløjsekstremister, har den tyske kansler, Olaf Scholz, udtalt.
Men også i Ursula von der Leyens egne, konservative rækker, er der modstand mod hende. De franske konservative hos Les Républicains ser eksempelvis gerne, at hun bliver udskiftet.
Nu er spørgsmålet så, om Ursula von der Leyen kan sikre sig tilstrækkelig opbakning fra både venstre- og højrefløjen til at blive stemt igennem. Det kommer til at kræve politiske indrømmelser i begge retninger. Og spørger man Christel Schaldemose, der er den socialdemokratiske spidskandidat til EU-valget herhjemme, så bør den politiske kurs være i fokus, når der skal stemmes.
- Hvad vil hun gøre i forhold til den grønne omstilling, til det digitale og til sikkerhedsspørgsmålet? Det er politikken, der afgørende for, om vi kan støtte hende eller ej - og ikke, hvem hun samarbejder med, har Christel Schaldemose udtalt.
Hun ser dog gerne selv, at Ursula von der Leyen fortsætter på posten.
- Det vil være et trygt valg i en usikker verden, sagde Christel Schaldemose.
Kan blive afgjort til juli
Forventningen er, at EU’s stats- og regeringschefer vil lægge deres store topjob-kabale på et topmøde den 27. og 28. juni.
Men den franske præsident, Emmanuel Macron, har været ude at indikere, at hans opbakning til Ursula von der Leyen ikke er betingelsesløs. Det var ellers ham, der – ud af det blå - spillede Ursula von der Leyen på banen for fem år siden under den seneste topjob-armlægning.
Og rådsformand Charles Michel, der har et noget anstrengt forhold til Ursula von der Leyen, har flere gange på det seneste været ude at kritisere hende og beskylde hende for at være alt for politisk i sit arbejde som kommissionsformand.
Spørgsmålet er derfor, om stats- og regeringscheferne tør at indstille hende, hvis der er stor usikkerhed om, hvorvidt hun kan blive stemt igennem i Europa-Parlamentet eller ej.
De bliver nødt til at finde ud af, om der blot har været tale om valgkampsretorik, eller om utilfredsheden er reel og også vil være der på den anden side af valget.
I de seneste måneder har det lydt fra Europa-Parlamentets side, at de først vil stemme om Ursula von der Leyens fremtid, når de mødes til samling i Strasbourg til september. Men på det seneste er flere og flere begyndt at tale om, at de måske allerede vælger at stemme om hende i midten af juli.
Uanset hvad går Ursula von der Leyen nogle travle – og yderst afgørende – uger i møde.
Hør mere om Ursula von der Leyen i dette afsnit af Stjerner og Striber: