Von der Leyens udstrakte hånd til det yderste højre vækker vrede

Kommissionsformand Ursula von der Leyen er i gang med at positionere sig til et kommende genvalg.

Ursula von der Leyen går efter at fortsætte som EU-kommissionsformand. Men hendes udstrakte hånd til det yderste højre har mødt hård kritik. (Foto: © Clemens Bilan, Ritzau Scanpix)

Ursula von der Leyen er kommet under hård kritik efter, at hun har åbnet for et samarbejde med partierne på den yderste højrefløj efter EU-valget i begyndelsen af juni.

Europa-Kommissionens formand, der står foran at skulle genvælges, har nemlig slået fast, at hun gerne vil arbejde sammen med højrefløjspartierne i Europa-Parlamentet, så længe de bakker op om unionen, står på Ukraines side i krigen mod Rusland og er tilhængere at retsstaten.

- Jeg tror, det er meget vigtigt at fastsætte nogle klare principper i forhold til, hvem vi ønsker at arbejde sammen med, lød det i sidste uge fra den tyske politiker.

Hvis det skal lykkes hende at fortsætte som kommissionsformand, så skal hun blandt andet samle opbakning fra et absolut flertal i Europa-Parlamentet. Det vil sige, at mindst 361 ud af de kommende 720 europaparlamentarikere stemmer for hende, og derfor er hun begyndt at kigge mod det yderste højre, som står til at gå frem ved valget.

Men den strategi møder nu hovedrysten fra store dele af venstrefløjen, socialdemokraterne og de liberale i Europa-Parlamentet. Og det kan gøre det særdeles besværligt for Ursula von der Leyen at blive genudnævnt som kommissionsformand.

- Vi kommer ikke til at deltage i en koalition eller i et flertal med eksempelvis ECR-gruppen. Så dér bliver Ursula von der Leyen – eller hvem det nu er, der ønsker at skabe et flertal – træffe et valg, siger Terry Reintke, der er en af formændene i venstrefløjsgruppen De Grønne, til avisen The Guardian.

Der blev i sidste uge gået hårdt til Ursula von der Leyen, da hun skulle forklare - og forsvare - hvorfor hun gerne vil samarbejde med nogle af partierne på den yderste højrefløj. (Foto: © Olivier Hoslet, Ritzau Scanpix)

Jagter flertal

ECR-gruppen er den ene af de to grupper på den yderste højrefløj, som blandt andet kan tælle det italienske regeringsparti, Italiens Brødre, blandt sine medlemmer. Den anden grupper hedder ID og består af mere EU-kritiske partier som blandt andet franske Rassemblement National.

Ursula von der Leyen, der selv er medlem af det kristenkonservative CDU-parti, sagde i sidste uge, at hun sagtens kan se sig selv arbejde sammen med lederen af Italiens Brødre, premierminister Giorgia Meloni.

- Hun (Meloni, red.) er åbenlyst pro-europæisk, imod Putin – det har hun været meget klar om – og for retsstaten. Hvis det holder, vil vi være klar til at samarbejde, sagde Ursula von der Leyen.

Men det er Terry Reintke lodret uenig i. Og hun kan "absolut ikke" stemme for Ursula von der Leyen, hvis hun gør alvor af sine planer om at samarbejde med partierne på den yderste højrefløj.

Da Ursula von der Leyen skulle godkendes som kommissionsformand for fem år siden, var det med et snævert flertal på blot ni stemmer. Og der er mange politikere i Europa-Parlamentet, som af princip nægter at arbejde sammen med partierne på den yderste højrefløj, og derfor er intet givet på forhånd.

Den italienske premierminister, højrefløjspolitikeren Giorgia Meloni, går efter at få mere indflydelse fremover. (Foto: © YARA NARDI, Ritzau Scanpix)

Scholz afviser samarbejde

Det er ikke kun hos De Grønne, at kritikken af Ursula von der Leyen er stigende.

Spanske Sandro Gozi, der er den liberale Renew-gruppes bud på en ny kommissionsformand, er også imod et eventuelt samarbejde med den yderste højrefløj.

- De ønsker at afmontere Europa indefra, sagde han i sidste uge under en debat med Ursula von der Leyen.

Tysklands socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, har ligeledes slået fast, at "den næste Europa-Kommission ikke kan basere sig på et flertal, der også har brug for støtte fra højrefløjsekstremister."

Og luxembourgske Nicolas Schmit, som er de europæiske socialdemokraters bud på en ny kommissionsmand, mener ikke, at de tre kriterier, som Ursula von der Leyen har opstillet for at kunne samarbejde med den yderste højrefløj, holder.

Som han ser det, har partierne på den yderste højrefløj ”anderledes ideer om Europa”, end han har, og derfor nægter han at arbejde sammen med dem.

- I Italien har vi eksempelvis set et angreb på kvinders rettigheder og på medierne, som ikke stemmer overens med vores værdier, sagde han i sidste uge med henvisning til Giorgia Melonis regering.

Den tyske kansler, Olaf Scholz, ønsker ikke at arbejde sammen med blandt andet ECR-gruppen, hvor Giorgia Melonis parti, Italiens Brødre, sidder. (Foto: © Fabrizio Bensch, Ritzau Scanpix)

SF og S: Afhænger af politikken

Hos SF, der sidder i den grønne venstrefløjsgruppe, har partiets spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen svært ved at se, at hun kan bakke op om Ursula von der Leyen, hvis hun indgår et samarbejde med eksempelvis partierne i ECR.

- Vi er klar til at bakke op om Ursula von der Leyen og være en stabil koalitionspartner, hvis vi kan holde fast i den grønne omstilling og den lovgivning vi har forpligtet os på. Men ECR ønsker at rulle det hele tilbage, så med det udgangspunkt er der ikke et flertal, der kan rumme både De Grønne og ECR, siger hun.

Men i modsætning til mange af sine gruppekollegaer vil hun ikke på forhånd udelukke et samarbejde med højrefløjspartnere blot, fordi de kommer fra højrefløjen.

En lignende melding kommer fra Christel Schaldemose, der er den socialdemokratiske spidskandidat til valget.

- I Danmark har vi en kultur omkring et samarbejdende folkestyre, hvor vi lader sagerne afgøre, hvem der kan arbejde sammen, og hvor man ikke udelukker nogen på forhånd. Derfor bliver denne snak om, hvem der må være med eller ej, ret vanskelig, siger hun og tilføjer, at hun godt kan forstå, at der er nogle politikere, der har brug for at markere en anden linje.

- Vi har meget forskellige politiske kulturer i Europa. Det er ikke overraskende, at tyskerne er hårde i filten med deres historik, siger Christel Schaldemose.

Hun understreger, at hendes opbakning kommer til at afhænge af den politik, den tyske politiker vil stå for.

- Hvad vil hun gøre i forhold til den grønne omstilling, til det digitale og til sikkerhedsspørgsmålet? Det er politikken, der afgørende for, om vi kan støtte hende eller ej og ikke, hvem hun samarbejder med. Vi skal jo have løst Europas problemer, siger Christel Schaldemose.