Det er nok de færreste, der gider at spilde deres tid og energi på at søge et job, de alligevel ikke vil have.
Det er ikke desto mindre det, den italienske premierminister, Giorgia Meloni, gør i disse uger.
Hun stiller nemlig op til det kommende europaparlamentsvalg i Italien. Endda som spidskandidat for sit parti, det nationalkonservative og EU-skeptiske Fratelli d’Italia, som har siddet på magten i det sydeuropæiske land i godt halvandet år.
Partiet, hvis navn betyder Italiens Brødre på dansk, står lige nu ifølge meningsmålingerne til at blive det største i Italien med omkring 27 procent af stemmerne. Derfor er Giorgia Meloni også så godt som selvskrevet en plads i Europa-Parlamentet efter valget i begyndelsen af juni.
Tager hun imod den, bliver hun dog også nødt til at opgive premierministerposten, og det har hun allerede gjort klokkeklart, at hun ikke har tænkt sig at gøre.
Men ifølge Alberte Bové Rud, som forsker i det yderste højre, heriblandt i Italien, ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er der en klar tanke bag satset.
Afgørende betydning for magtbalancen
Rundt om i Europa står partierne på den yderste højrefløj nemlig til at gå frem ved dette valg. Og står det til Giorgia Meloni, skal Italiens Brødre fremover spille en meget større og mere slagkraftig rolle i Europa-Parlamentet.
Derfor sætter hun nu sit eget navn og popularitet i spil for at tiltrække så mange italienske stemmer som muligt.
- Alt afhængigt af hvordan valget falder ud, kan de italienske stemmer – og særligt Italiens Brødre – komme til at få en altafgørende betydning for, hvor tyngden i magtbalancen kommer til at ligge i Europa-Parlamentet, forklarer Alberte Bové Rud og tilføjer, at det ikke er unormalt i italiensk politik, at partilederne på især højrefløjen stiller op til Europa-Parlamentet uden egentlig at ville sidde der.
Den tidligere premierminister Silvio Berlusconi gjorde det eksempelvis også for at sikre sig nogle ekstra stemmer.
- Det er en kynisk overvejelse af, hvad der giver stemmer og opmærksomhed, siger Alberte Bové Rud.
Italiens Brødre er i dag en del af den såkaldte ECR-gruppe i Europa-Parlamentet.
Det er en nationalkonservativ og EU-skeptisk gruppe, som også kan tælle partier som det polske Lov og Retfærdighed, spanske Vox samt Sverigedemokraterne blandt sine medlemmer. Derudover har Danmarksdemokraterne annonceret, at de gerne vil være en del af den, hvis de bliver valgt ind i Europa-Parlamentet.
Rent politisk befinder ECR sig mellem den konservative EPP-gruppe, der bakker op om det europæiske samarbejde, og den stærkt EU-kritiske højrefløjsgruppe ID.
Og det er netop her, at Giorgia Meloni har øjnet en mulighed for at få mere indflydelse på al den lovgivning, som medlemslandene skal tage stilling til i de kommende fem år.
Søger magten
Hendes mål er nemlig at gøre ECR til en reel samarbejdspartner for EPP, der i dag er den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet.
De konservative i EPP har hidtil ikke haft det helt store samarbejde med ECR, men har derimod vendt sig mod især socialdemokraterne og de liberale, når der skulle findes flertal.
Men det skal der nu laves om på, mener den italienske premierminister.
- Vi vil skabe et flertal, der samler centrum-højre-kræfterne og sender venstrefløjen i EU ud i oppositionen. Det bliver en svær opgave, men det er ikke umuligt. Og vi bliver nødt til at prøve, forklarede Giorgia Meloni ifølge Politico i slutningen af april, da hun annoncerede sit kandidatur under et valgarrangement i byen Pescara.
Italiens Brødre er blandt andet kritiske over for mange af de grønne love, som har været på forhandlingsbordet, og så ønsker de en langt strammere kurs over for migranter og asylansøgere.
Ifølge Alberte Bové Rud er det ikke utænkeligt, at det lykkes. For selvom ECR-medlemmerne er noget skeptisk indstillede over for unionen, så har de ifølge DIIS-forskeren også en vis "købmandslogik", når det kommer til det europæiske samarbejde.
Det skyldes ikke mindst Giorgia Meloni, der i de senere år har fået større og større magt over gruppen.
- ECR er klar til at søge magten og kompromiserne, selvom det kan betyde, at de må nedprioritere nogle af deres egne dagsordener, forklarer Alberte Bové Rud.
S-profiler siger fra
Det er ellers ikke mange år siden, at Giorgia Meloni selv yndede at tordne mod netop EU og alle ”bureaukraterne i Bruxelles”, som hun gang på gang beskyldte for at modarbejde italienernes interesser.
Men da hun i oktober 2022 blev taget i ed som Italiens premierminister, brugte hun sin tiltrædelsestale til at slå fast, at hun hverken har tænkt sig at forlade EU-samarbejdet eller spænde ben for mere samarbejde på tværs af landegrænserne. Og ifølge Alberte Bové Rud er ”magt-etablissementet i EU tilfreds med hende”.
Dog skal man ikke bevæge sig langt over på venstrefløjen, før modstanden mod Meloni fortsat er intakt.
I sidste uge skrev en række fremtrædende europæiske socialdemokrater, heriblandt den spanske premierminister, Pedro Sanchez, under på en erklæring om, at de aldrig vil arbejde sammen med hverken ECR eller ID i Europa-Parlamentet.
Til gengæld har EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, som selv kommer fra EPP, åbnet for et samarbejde med ECR-gruppen. Og Italiens Brødre kan også gå hen og få stor betydning for, om Ursula von der Leyen kan få lov til at fortsætte på posten som formand for Europa-Kommission.
Et flertal af europaparlamentarikerne skal nemlig stemme for en eventuel forlængelse, og da Ursula von der Leyen skulle godkendes første gang, var det med et spinkelt flertal på blot ni stemmer.
- Von der Leyen er mere eller mindre sikker på at få Melonis støtte. Men hun kan ende i en situation, hvor hun faktisk bliver afhængig af den, hvis socialdemokraterne eksempelvis ikke vil støtte hende, siger siger Alberte Bové Rud og fortsætter:
- På den måde kan Italiens Brødre komme til at få en meget central placering i det magtpuslespil, der skal gå op bagefter, og det er også en grund til, hvorfor det er vigtigt for Meloni at få et godt valg.
Der er valg til Europa-Parlamentet fra den 6. til den 9. juni i år.