Hvad skal der til for at bekæmpe klimaforandringerne, og hvordan sørger man for, at børn og unge kan færdes sikkert på Facebook, TikTok og Instagram?
Hvad skal der gøres for, at de europæiske lande kan forsvare sig mod lande som Rusland og Kina, der ikke altid vil dem det godt? Og skal der gøres mere for at sikre, at der også i fremtiden er arbejdspladser i Europa?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som medlemmerne af Europa-Parlamentet skal tage stilling til i de kommende fem år. Derfor er der meget på spil for både Danmark og resten af Europa, når der søndag afholdes europaparlamentsvalg.
Men hvordan er det nu lige, at Europa-Parlamentet fungerer, og hvad er det helt præcist, der skal stemmes om?
Her kan du blive klædt på til EU-valget, som bliver det tiende i rækken.
Hvornår er der valg til Europa-Parlamentet?
Det er der søndag den 9. juni, og valgstederne har åbent mellem klokken 9.00 og 20.00.
Det er ikke kun danskerne, der nu skal til europaparlamentsvalg. Det samme skal borgerne i de 26 andre EU-lande. Men det er ikke alle, der skal et smut forbi stemmeurnerne den 9. juni.
De enkelte medlemslande har nemlig forskellige valgregler og afstemningstraditioner, og derfor har de fået fire dage - fra torsdag den 6. til søndag den 9. juni - at vælge imellem.
I Holland fandt valget eksempelvis sted i torsdags, mens Letland, Malta og Slovakiet afholdt deres om lørdagen. Og italienerne kan både stemme om lørdagen og søndagen.
Langt størstedelen af landene afholder dog valget om søndagen ligesom Danmark. Og resultaterne må først blive offentliggjort, når alle valgstederne rundt om i unionen er lukket.
I Danmark drømmer vælgerne især om et sikkert EU, men i Ungarn og Frankrig har de andre emner øverst på ønskelisten. Se her, hvad de europæiske vælgere går op i:
Hvad skal der stemmes om?
Der skal findes 15 danske politikere, som skal sidde i Europa-Parlamentet i de kommende fem år.
I dag er der kun 14 danske europaparlamentarikere, men sidste år blev det besluttet, at Danmark fremover skal have et ekstra medlem. Det skal sikre, at danskerne er tilstrækkeligt repræsenteret i parlamentet.
Der skal i alt vælges 720 politikere til Europa-Parlamentet, og pladserne fordeles efter medlemslandenes indbyggertal. Så jo større et land er, des flere sæder har det også. Men små lande som Danmark har dog forholdsmæssigt flere pladser sammenlignet med de store. Det sker for at sikre, at de ikke bliver tromlet over i lovgivningsprocessen.
I Danmark er der lige godt 4,5 millioner mennesker, som har ret til at stemme ved dette valg, og de kan kun stemme på de danske kandidater. De resterende 705 europaparlamentarikere skal derfor findes i de andre medlemslande.
I hele EU er der næsten 360 millioner stemmeberettigede vælgere. Og ved det seneste valg i 2019 stemte lige godt hver anden vælger - 50,66 procent - hvilket var den højste valgdeltagelse siden 1994.
Hvem kan man stemme på?
Der er i alt 169 politikere fra 11 forskellige partier, som stiller op til europaparlamentsvalget i Danmark.
De stiller op i hele landet. Så i modsætning til folketingsvalget, hvor man kun kan stemme på de politikere, der er i ens valgkreds, kan du her stemme på alle kandidaterne, uanset hvor du bor.
Her kan du læse mere om spidskandidaterne til valget:
Blandt alle de danske kandidater er der markant flere mænd end kvinder at vælge imellem.
Hvad er Europa-Parlamentet egentlig?
Det er EU’s folkevalgte forsamling, som er sammensat af politikere fra alle EU's 27 medlemslande.
Det er altså her, at europaparlamentarikerne er med til at forme alt fra, hvor meget frugt, der skal være i marmeladen, til hvordan Facebook, ChatGPT og TikTok skal kontrolleres.
Europa-Parlamentet er den eneste EU-institution, der er direkte valg til. Derudover er det verdens eneste overnationale parlament – det vil sige et parlament, som laver love for flere lande – hvor det er borgerne selv, der beslutter, hvem der skal repræsentere dem.
Her kan du se, hvordan arbejdet er i Europa-Parlamentet – og hvad der er på spil ved dette valg:
Har europaparlamentarikerne overhovedet nogen magt?
Ja, det har de.
Sammen med Ministerrådet udgør Europa-Parlamentet nemlig EU’s lovgivende magt. Det vil sige, at det er europaparlamentarikerne, der sammen med ministrene fra medlemslandene behandler og vedtager langt størstedelen af EU’s love.
Sådan har det dog ikke altid været, og det var en af grundene til, at det førhen blev betegnet som "Mickey Mouse-parlamentet".
Men siden Lissabon-traktaten trådte i kraft for mere end 14 år siden, har Europa-Parlamentet været sidestillet med Ministerrådet på lovgivningsområdet. Det betyder, at der ikke bliver vedtaget nye love, medmindre europaparlamentarikerne har siddet med ved forhandlingsbordet.
Derudover er de blandt andet også med til at vedtage EU’s budget, og de holder øje med Europa-Kommissionens arbejde - herunder om pengene på budgettet bliver brugt korrekt. Og så skal parlamentarikerne også nikke ja til både EU-kommissionsformanden og resten af kommissærholdet, før de kan træde til.
Hverken Europa-Parlamentet eller Ministerrådet kan dog selv fremsætte nye love. Det er ene og alene Europa-Kommissionen, der har serveretten til det.
Kan EU-politikerne lovgive om alt?
Nej.
De har kun noget at skulle have sagt inden for de områder, som medlemslandene selv har sagt god for, at de må lovgive om. Det vil sige de områder, hvor landene har valgt at give EU kompetence til at lovgive.
Når det kommer til eksempelvis den fælles handelspolitik, toldunionen og de konkurrenceregler, som gælder for det indre marked, så er det ene og alene EU, der kan vedtage love på disse områder.
Når det drejer sig om områder som landbrug, forbrugerbeskyttelse, fiskeri, miljø og energi, så må både EU og de enkelte medlemslande vedtage love. Her har de nemlig delt kompetence. Men hvis EU-landene i fællesskab laver en ny lov på et af disse områder, så trumfer den de love, som landene selv måtte have vedtaget. EU-loven har nemlig forrang over national lov.
Til gengæld har EU intet at skulle have sagt, når det kommer til eksempelvis religiøse spørgsmål, hvem der må gifte sig med hvem, eller hvordan skolepolitikken eller ældreplejen skal strikkes sammen. Her er det kun de enkelte medlemslande, der må lovgive.
Hvor meget indflydelse har de danske politikere i parlamentet?
Det er svært at sige.
Det afhænger af mange forskellige faktorer, heriblandt hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet de er en del af, hvilke udvalg, de sidder med i - der er 20 af slagsen - samt de politiske sager, de er ordførere på.
Derudover spiller deres personlige netværk og professionelle erfaring også ind på, hvor magtfulde de hver især er.
Nogle politikere vælger at fokusere målrettet på særlige områder, det kunne være klima, energi eller landbrugspolitik, hvor de så får meget at skulle have sagt. Til gengæld har de så mindre indflydelse på andre områder.
Sidder de danske EU-politikere sammen i Europa-Parlamentet?
Nej.
Langt størstedelen af Europa-Parlamentets medlemmer, heriblandt de danske, sidder i politiske grupper, der på sin vis minder om partierne i Folketinget.
Grupperne er nemlig bygget op omkring medlemmernes politiske tilhørsforhold – og altså ikke deres nationaliteter. På den måde kan de danske EU-politikere sidde sammen med kollegaer fra de andre medlemslande, der er nogenlunde ligesindede.
Når det er er sagt, så kan grupperne være en noget broget størrelse, der skal omfavne mange forskellige politikere med forskellige mærkesager. De kan derfor heller ikke være lige så bastante i deres holdninger, som nationale partier kan, da medlemmerne også kan have deres egne, hjemlige særhensyn at tage højde for.
Og hvor politikerne på Christiansborg stemmer det samme som deres partifæller, er medlemmerne af Europa-Parlamentets grupper ikke tvunget til at stemme ens. Sammenholdet svinger da også fra gruppe til gruppe.
Der er også særlige tilfælde - eksempelvis når det kommer til lovforslag, der kan påvirke den danske model eller realkreditsystemet - hvor de danske politikere stemmer ens. Her vejer de nationale særinteresser nemlig tungere end deres partifarve.
I dag er der syv forskellige grupper i Europa-Parlamentet, som spænder fra det yderste højre til det yderste venstre. Men grupperne er ingen fasttømret størrelse, og de ændrer sig ofte i forbindelse med valgene og i løbet af valgperioden.
Er Margrethe Vestager på stemmesedlen?
Nej.
Den radikale politiker er EU’s konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen, og det er regeringen, der indstiller Danmarks kommissær. Det sker også hvert femte år i kølvandet på europaparlamentsvalget.
Alle medlemslandene har en EU-kommissær, men Margrethe Vestager repræsenterer dog ikke Danmarks interesser, når hun sidder med til kommissionsmøderne.
Hun skal derimod, sammen med sine kollegaer, varetage EU’s fælles interesser, og derfor kan den danske regering ikke presse hende til at have en bestemt holdning.
Hvem skal man stemme på den 9. juni?
Det er kun dig selv, der kan svare på det.
Hvis du har brug for lidt hjælp, kan du prøve DR's kandidattest. Her kan du finde ud af, hvilke af partiernes EU-kandidater du er mest enig med. Og du kan også gå på opdagelse i nogle af de helt store spørgsmål, som er på den politiske dagsorden lige nu.
Ellers kan du følge med i valgkampsdækningen på dr.dk her.
Og du kan også blive klogere ved at lytte til 'Stjerner og Striber', som hver uge dykker ned i nye hjørner af EU-valget.
Kilder: Folketinget, Europa-Parlamentet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet m.fl.