Selvom en aftale om store skattelettelser og udlændingestramninger er droppet, lever Dansk Folkepartis krav om et ”paradigmeskifte” i udlændingepolitikken videre.
Et af partiets krav er, at flygtninge uden permanent ophold i Danmark, ikke længere integreres, men i stedet klædes på til at kunne vende tilbage til deres hjemland.
Kravet kan dog vise sig at være ubrugeligt. Tilknytning til det danske arbejdsmarked har nemlig ikke nævneværdig betydning, når det skal vurderes af myndighederne, om flygtninge faktisk kan sendes hjem, vurderer juridiske eksperter.
- Det er situationen i hjemlandet, der er det afgørende for, om man kan sende flygtninge, som har fået asyl i Danmark, tilbage, siger Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor med ekspertise i udlændingeret ved Aarhus Universitet.
Han har gennemgået en række sager om somaliske flygtninge i Flygtningenævnet for at se, hvad der lå til grund for hjemsendelsen.
Udlændingestyrelsen meddelte i 2016, at den ville gennemgå 1.200 opholdstilladelser til somaliske flygtninge for at vurdere, om de kunne inddrages eller nægtes forlænget.
I en periode fra 2011 og frem til 2013 fik mange somaliere asyl i Danmark, alene på grund af de generelle forhold i det østafrikanske land, der har været plaget af kampe mellem regeringsstyrker og den militante, islamistiske gruppe Al-Shabaab.
Men de danske myndigheder vurderer altså nu, at flere af dem kan sendes hjem, fordi der er sket forbedringer af sikkerhedssituationen – særligt i området omkring hovedstaden Mogadishu.
Ekspert: Springende punkt er risiko i hjemland
Omkring 340 flygtninge fra Somalia har fået besked om, at deres opholdstilladelse bliver inddraget, eller de har fået afslag på forlængelse af opholdstilladelsen.
Langt de fleste har klaget over afgørelsen til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, og ud fra dem, der på nuværende tidspunkt er blevet behandlet, vurderer Jens Vedsted-Hansen, at det springende punkt for hjemsendelse er, om der fortsat er en risiko for at opholde sig i hjemlandet.
- Hvis man ser på den praksis, hvor Flygtningenævnet har taget stilling til sådanne inddragelsessager, kan man se, at det er ekstremt sjældent, at integrationen eller tilknytningen til Danmark er til hinder for, at man inddrager opholdstilladelsen. Det springende punkt er og bliver, om deres risiko i hjemlandet er ophørt:
- Hvis den er det, vil man næsten altid acceptere, at opholdstilladelsen bliver inddraget. I min gennemgang af de sager, som Flygtningenævnet har behandlet i de sidste halvandet år, fandt jeg kun to sager, hvor der var helt ekstraordinære forhold i retning af tilknytning til Danmark, som gjorde, at man så undlod at inddrage opholdstilladelsen. For alle andre var der ikke sådanne forhold, der var til hinder for inddragelse, siger Jens Vedsted-Hansen.
Samme vurdering har Jytte Lindgaard, der er advokat og formand for foreningen af udlændingeretsadvokater:
- Selve det, at man er godt integreret i Danmark, har principielt ingen betydning, hvis det er således, at man er på et midlertidig ophold, og de danske myndigheder vurderer, at der er ro i ens land, siger hun.
Ifølge Jens Vedsted-Hansen er det dog muligt, og tilmed inden for rammerne af de internationale regler, at lave det, politikerne kalder et "paradigmeskifte" i udlændingepolitikken.
- Det er det i den forstand, at hvis der er tale om omfattende eller pludselig tilstrømning af mange flygtninge, så kan man godt lave særlige arrangementer, hvor man for eksempel suspenderer deres sagsbehandling og måske også undlader at integrere dem.
- Det gjorde man med bosnierne i 1990'erne, og der kunne man sikkert godt lære noget af de erfaringer, man gjorde dengang. Men pointen er, at dels er det ikke aktuelt, for der kommer ikke ret mange asylansøgere nu, og dels er det noget, der skal tænkes meget grundigt igennem, siger han.
Klar til vidtgående stramninger
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte i søndags i Berlingske, at de politiske forhandlinger om et ”paradigmeskifte” i udlændingepolitikken genoptages på et tidspunkt, men uden at være mere konkret.
Da bølgerne gik højest på Christiansborg midt i december lagde partiformand Kristian Thulesen Dahl klar vægt på, at Dansk Folkeparti vil mindske flygtninges mulighed for at arbejde.
- De må ikke forøge deres chance for at få en større tilknytning til Danmark ved at arbejde, sagde Kristian Thulesen Dahl.
Et lækket dokument til Jyllands-Posten i fredags viste, at regeringen i de højspændte forhandlinger var klar til at gå langt, og at Dansk Folkeparti fik tilbudt vidtgående stramninger.
Regeringen var blandt andet klar til at opgive integrationsprogrammet for gruppen af flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus og erstatte det med et ”hjemrejseprogram”.
Desuden ville regeringen gå med til at sløjfe den særlige integrationsgrunduddannelse (IGU) for den samme gruppe, selvom uddannelsen er et af statsministerens prestigeprojekter.
DF: Vi sender ikke folk tilbage
Dansk Folkepartis udlændinge-og integrationsordfører, Martin Henriksen, afviser, at det er unødvendigt at skrotte integrationen af flygtninge i bestræbelserne på at få flere hjemsendelser.
- Det (integration, red.) tillægges jo vægt, og det bør det ikke. Og man skal også se det her sammen med alle mulige andre ting, som i forskellige sager bliver tillagt vægt, siger han:
- Men det er jo også vigtigt at understrege, at langt de fleste af dem, der er i Danmark, ikke arbejder. De fleste af dem er slet ikke på arbejdsmarkedet, siger Martin Henriksen.
DF-ordføreren anerkender slet ikke en præmis om, at forholdene i flygtninges hjemlande vægtes, når det skal vurderes, om deres opholdstilladelse skal forlænges eller ej.
- Hvis det forholdt sig sådan, ville vi jo sende mange flere hjem. Men det gør vi jo ikke. Det forholder sig ikke sådan, at hvis man kan se, at folk vender tilbage til et område, så er det ensbetydende med, at så kan man også sende folk i Danmark, som kommer fra det samme område, tilbage. Sådan forholder det sig ikke. For så havde vi sendt mange flere ud, siger Martin Henriksen og hentyder til, at der har været meldinger om, at syriske flygtninge er vendt hjem fra nærområdet.
Hvor vurderer du, at man kunne sende mange flere flygtninge tilbage til?
- Vi sender ikke folk tilbage. Sådan har det jo været i rigtig, rigtig mange år. Nu er vi så småt begyndt at sende nogle flere tilbage, blandt andet fordi Dansk Folkeparti satte fokus på det i flere omgange. Så hvis man begynder at tegne et billede af, at det er helt almindelig praksis, at man tillægger forholdene i hjemlandet betydelig vægt, passer det ikke. Vi skal bare holde os til fakta. Ellers går det helt galt.
Kan du give et eksempel på, hvor du vurderer, at flere skulle være sendt hjem?
- Vi har da modtaget flygtninge igennem årtier, og de er jo i Danmark. De er ikke sendt tilbage. Det kan være det tidligere Jugoslavien, folk fra Irak, Afghanistan, Syrien og Somalia. De er her jo. Det er derfor, vi har ghettoer og parallelsamfund. Det er, fordi de ikke er sendt ud, siger Martin Henriksen:
- Det har i mange år været sådan, at man ikke sender folk tilbage, fordi man har en idé om, at landet næsten skal fungere på niveau med Danmark. Det har betydet, at der er rigtig mange lande, hvor vi aldrig vil kunne sende folk tilbage til. Og der bliver man nødt til at sænke barren og gøre det nemmere at sende folk ud, siger DF-ordføreren.