Normalt er december en hektisk måned på Christiansborg. En stribe af lovforslag skal debatteres og stemmes igennem inden årsskiftet, og elementer i finansloven skal udfoldes, forklares og debatteres, inden politikerne kan gå på juleferie.
Men noget truer julestemningen. For i 11. time forhandler regeringen med støttepartiet Dansk Folkeparti om næste års finanslov, som er blevet forsinket. Det skyldes primært to ting: Regeringen vil gerne lande en ambitiøs skattereform, mens støttepartiet Dansk Folkeparti modsat vil have indrømmelser og stramninger på udlændingeområdet.
Alt det er tidligere beskrevet, men nu forklarer Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i detaljer, hvad det er, partiet ønsker.
I bund og grund ønsker Dansk Folkeparti nemlig at opgør med den danske asylpolitik. Flygtninge, der ikke har permanent ophold i Danmark, skal ikke længere integreres, men i stedet klædes på til at kunne vende hjem, forklarer Martin Henriksen.
- Dem, der kommer til myndighederne og søger om at få forlænget deres opholdstilladelse, skal vi sige til, at det kan godt være, at vi forlænger din opholdstilladelse eventuelt med et år, nogle forlænger man med to år, men de skal så vide, at i stedet for at fokusere på at integrere folk og få deres børn til at falde til i folkeskolen, så vil vi ruste dem til at vende tilbage til deres hjemland.
En række konkrete ønsker til regeringen
Det er nøglestenen i det udspil, som partiformand Kristian Thulesen Dahl har taget med ind og lagt på finansminister Kristian Jensens bord. Her står der en række punkter:
- •
DF vil oprette statslige flygtningecentre hvor flygtninge, uden permanent ophold, skal bo i stedet for at bo ude i samfundet.
- •
Derudover skal flygtninge ikke have danskundervisning, men undervises i sit modersmål.
- •
Flygtningebørn skal ikke længere undervises i folkeskolen, men i stedet undervises på flygtningecentre.
- •
Som hovedregel skal flygtninge ikke arbejde eller modtage uddannelse under deres ophold.
Det er vel at mærke alle forslag, som strider mod regeringens politik på området.
I stedet vil Dansk Folkeparti styrke flygtningenes kompetencer, så de er bedre rustet, når de rejser hjem fra Danmark.
- Vi vil sørge for, at folk bliver uddannede til eksempelvis at genopbygge deres huse. Det kan være, at nogle af dem skal overføres til statslige centre, og at de der kan modtage undervisning, siger han.
Flygtningebørn ud af folkeskolen
At børnene skal pilles ud af den danske folkeskole, er et krav fra Dansk Folkeparti, fordi partiet ikke vil give børnene danskundervisning.
- Børnene skal ikke gå i folkeskolen. Vi skal lave et uddannelsesforløb, der ruster børnene til at vende tilbage sammen med deres forældre. Og det kan være, at de skal undervises i deres modersmål, engelsk eller fransk.
Dansk Folkeparti foreslår, at tidligere danske udsendte til andre lande inddrages i processen med at uddanne flygtningene.
- De kan måske give et input og det kunne sagtens foregå på et statsligt asylcenter, siger Martin Henriksen.
Så ingen skal ud og integreres i kommunerne?
- I dag er de ude i kommunerne. Med vores forslag vil det blive sådan, at dem, der søger om at få forlænget deres opholdstilladelse, vil få beskeden, at det kan godt være, at vi forlænger din opholdstilladelse med et år. Men så får de at vide, at i stedet for at fokusere på at integrere folk og få deres børn til at falde til i folkeskolen, så vil vi ruste dem til at vende tilbage til deres hjemland.
Skal der være et forbud mod, at de tager arbejde?
- Det behøves der ikke at være, men vi skal bruge ressourcer og deres tid på, at de bliver uddannet til at vende hjem. Hvis der er en syrer med en fantastisk uddannelse, som Novo Nordisk kan bruge, så kan vi sagtens sige, at de kan komme derud og arbejde.
En besparelse på sigt
Er det ikke dyrt det her?
- På sigt vil det være en besparelse, fordi hvis man kigger på, hvor mange herboende syrere, der er i arbejde, så er det 12 procent. Det er meget, meget ringe. Vores forslag vil på sigt spare statskassen for mange milliarder.
Men her og nu vil det vel koste flere penge, når de ikke skal arbejde, og I skal sørge for uddannelse til dem?
- Jo, men det er ikke nyt, at den danske stat forsørger for eksempel syrere. Det gør den i dag. Selvfølgelig koster det penge i starten, men på sigt vil vi spare mange ressourcer, siger Martin Henriksen.
Regeringen håber på skattereform
Kravene er stillet til finansminister Kristian Jensen under finanslovsforhandlingerne. Det er de krav, der skal accepteres for at få Dansk Folkeparti til at stemme for regeringens skattereform. Her vil regeringen fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det vil belønne dem der tjener mere end 340.000 kroner om året.
Samtidig ønsker regeringen et nyt jobfradrag, der kan give op til 4.500 kroner om året til de laveste arbejdsindkomster. Og så vil regeringen fremrykke allerede vedtagne topskattelettelser, så de indføres allerede fra næste år. Det vil flytte topskattegrænsen fra 479.000 til 510.000 kroner.
Her til aften er meldingen fra regeringskontorerne, at man ikke ønsker at diskutere finanslovsforhandlingerne i pressen. Det har derfor ikke været muligt at få en kommentar fra hverken finansminister Kristian Jensen (V) eller udlændingeminister Inger Støjberg (V) til DF-kravene i forhandlingerne.
Men én ting er sikkert: Regeringen og Dansk Folkeparti har travlt med at nå til enighed, hvis julestemningen skal nå sænke sig over Slotsholmen og Christiansborg.
ANDRE ELEMENTER I REGERINGENS SKATTEUDSPIL:
- •
Fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget og det nye jobfradrag forventes at sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 procentpoint for personer med en indkomst over 569.400 kroner - og med 7,7 procentpoint for personer med indkomster mellem 174.000 kroner og 232.400 kroner.
- •
Samtidig vil regeringen lave et nyt jobfradrag på 4.500 kroner målrettet de laveste arbejdsindkomster.
- •
Med i udspillet er også et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger, der skal gøre det mere attraktivt at spare op til egen pension.