Forestil dig, hvis der ikke var noget signal på din telefon, intet rent drikkevand i din vandhane og ingen strøm på sygehuset.
Det er faktisk en reel trussel ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.
Center for Cybersikkerhed under FE har for første gang nogensinde lavet en vurdering af, hvor stor truslen alene er mod energisektoren i Danmark fra kriminelle hackere og udenlandske statsmagter, der potentielt kan gøre ondt på noget af Danmarks vigtigste infrastruktur.
Og konklusionen er klokkeklar: Truslen fra hackere er på sit højeste.
- For mig at se er truslen lige så stor på det her område, som hvis det var en egentlig militær krig, man udkæmpede. For hvis elforsyningen bliver lammet, lammer man kommunikation, sygehuse, trafiklys og meget andet. Det vil forvolde stor skade, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om trusselsvurderingen.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra fremmede statsmagter, som eksempelvis ønsker at skaffe sig våben mod Danmark, der kan bruges i en politisk eller militær krise, er på sit højeste.
Det samme gælder truslen fra kriminelle hackere, der i sidste ende kan true forsyningssikkerheden.
Hjort: Uhyggelige perspektiver
Selvom FE vurderer, at det på kort sigt er mindre sandsynligt, at fremmede statsmagter vil lave et omfattende og ødelæggende cyberangreb på Danmark, anser forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen alligevel truslen fra Rusland som noget, der skal tages alvorligt i energisektoren og hos myndighederne.
- Det, der jo er det uhyggelige perspektiv, er, at man kan lægge malware i systemerne, som man kan aktivere senere, hvis der opstår en krisesituation. Så kan man vælge fra specielt russisk side - det er jo dem, der har løftet det op på det her høje og aggressive niveau - at lamme vores systemer. Det er det, vi skal beskytte os imod, siger ministeren.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra fremmede statsmagter som Rusland kan blive højere, hvis der opstår et mere betændt forhold mellem Rusland og Danmark politisk.
I forsvarsforliget, som blev indgået tidligere i år, fik Center for Cybersikkerhed bevilget 1,4 milliarder kroner ekstra over de kommende seks år. Det bliver nødvendigt med de penge, forsikrer Claus Hjort Frederiksen.
- Det her er en krig, man aldrig vinder. Derfor skal man jo hele tiden yde sit bedste. Vi bliver bedre til at beskytte os, og energisektoren bliver bedre til at beskytte sig, men dem, der angriber, bliver også bedre, siger han.
Dansk Energi: Vi bliver angrebet hver eneste uge
I de seneste år har energiselskabernes organisation, Dansk Energi, registret tiltagende cyberangreb. Faktisk sker det om ikke hver dag, så minimum hver eneste uge, at et eller flere selskaber bliver forsøgt hacket, oplyser Dansk Energi.
Det har fået energiselskaberne til at lægge omkring 100 millioner kroner ekstra i it-sikkerhed over de seneste år, siger Jørgen Christensen, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi.
- I det øjeblik, hvor du kan slukke for strømmen, så går der få timer, og så er der ikke ret meget infrastruktur, der virker. Hverken vand, telefoni eller lignende. Så kan man slukke for strømmen, kan man også slukke for et samfund. Og i løbet af få dage, viser erfaringer fra andre steder, bliver der virkelig hurtigt kaos, siger Jørgen Christensen.
I Dansk Energi glæder man sig over, at der i forsvarsforliget er sat 1,4 milliarder kroner ekstra af til cybersikkerhed.
Bekymring om finansiering hos Dansk Energi
Det er Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed, der har fået størstedelen af de nye kroner.
Men de relevante myndigheder som eksempelvis Energistyrelsen får imidlertid også en kæmpe opgave i at koordinere indsatsen mellem efterretningstjenesten og eksempelvis energiselskaberne, lyder det fra Jørgen Christensen.
- Jeg er lidt bekymret over, at der ikke er sat specielt mange penge af til de myndigheder. Vi har et glimrende samarbejde med Center for Cybersikkerhed. Men vi får behov for endnu flere informationer fra dem i de kommende år, og nogle af dem skal komme fra de relevante myndigheder.
- Jeg kan være bekymret for, om de har fået tilstrækkeligt med økonomi til at løfte den opgave fremadrettet, siger Jørgen Christensen.
Martin Lidegaard, forsvarsordfører for De Radikale, er med i det nye forsvarsforlig.
Han forstår godt bekymringen hos Dansk Energi og minder om, at man i forliget har afsat en pulje på 500 millioner kroner til cybersikkerhed, som endnu ikke er brugt.
- Vi støtter varmt, at efterretningstjenesterne er blevet stærkere. Men spørgsmålet er, om det ikke nu er tid til at reservere nogle af de penge, vi har i hånden, til de myndigheder uden for efterretningstjenesterne, der skal få alt det forebyggende arbejde til at fungere, siger Martin Lidegaard.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen peger dog på, at de enkelte myndigheder har ansvaret, fordi det er dem, der kender netop deres konkrete område bedst.
Men han forsikrer, at der bliver hjælp at hente for både energiselskaberne og de enkelte myndigheder i fremtiden.
- Vi skal også fra centralt hold sikre, at der er hjælp at hente. Det gør vi blandt andet med et nationalt cybersituationscenter i Center for Cybersikkerhed. Når vi i det hele taget styrker Center for Cybersikkerhed med flere ressourcer og flere medarbejdere, så skal de selvfølgelig hver dag arbejde for at styrke hele Danmarks sikkerhed – og have fokus på de dele af samfundet, som er særligt sårbare, siger forsvarsministeren.